Adèles liv - kapitel 1 & 2: Adèles liv er fascinerende, me...

Adèles liv - kapitel 1 & 2

02/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Guldpalme-vinderen fra den seneste Cannes-festival er en tragisk kærlighedshistorie, der som fortalt i titlen er delt op i to adskilte kapitler. I kapitel 1 er Adèle 17 år og går på gymnasiet, hvor hun lettere tøvende indgår i venindernes snak om fyre og sex. En dag passerer hun så en lidt ældre blåhåret pige på gaden og bliver øjeblikkeligt fascineret af hende. Adèle opsøger - igen tøvende - den blåhårede, som viser sig at hedde Emma og studere kunst på universitetet, og de to indleder et passioneret forhold. Kapitel 2 foregår nogle år senere, hvor de to hovedpersoner er flyttet sammen. Adèle har fået opfyldt sin drøm om at blive skolelærer, mens Emma er på vej mod succes som kunstner. Men der er en ulighed imellem de to, som skaber knas i deres forhold og fører til utroskab og konflikt.

Da "Adèles liv kapitel 1 & 2" fik Guldpalmen, valgte Cannes-juryen for første gang nogensinde at give prisen til både filmens forfatter-instruktør, Abdellatif Kechiche, og til de to hovedrolleindehavere, Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux. Helt forståeligt, for de to spiller virkelig fremragende. Især Exarchopoulos brænder igennem i en utrolig gennembrudsrolle som den introverte og usikre, men også inderligt forelskede Adèle. Men Seydoux er også fantastisk som den mere cool og dominerende Emma.

At de to hovedroller fungerer så godt, har selvfølgelig også noget at gøre med Kechiches dygtige personinstruktion. På det punkt er han en instruktør af samme støbning som fx Lars von Trier, der presser sine skuespillere ved at tage scenerne om igen og igen, indtil de næsten er på sammenbruddets rand selv, og skuespillet derfor får en naturtro hudløshed. Det ses især i en nøglescene, der både indeholder tårer og snot og aggressiv seksualitet, men det ligger altså bag hele filmen og er helt sikkert med til at sørge for, at "Adéles liv kapitel 1 & 2" leverer en imponerende intensitet og et gnistrende samspil mellem Exarchopoulos og Seydoux, især i scenerne omkring den tidlige forelskelse. Det bliver yderligere understøttet af, at Kechiche har valgt at fotografere størstedelen af filmen som closeups af personernes ansigter. Vi er hele tiden tæt på, på udkig efter følelserne.

Og det er vi så i lang tid. For hvert af de to kapitler har normal spillefilmslængde, så filmen kommer op på tre timer i alt. Det giver Kechiche plads til at folde scenerne usædvanligt langt ud, igen tydeligt med fokus på at komme ind i det følelsesmæssige spil. Som både bliver penslet ud i letbenede flirter og skænderier - og naturligvis i filmens lange og usædvanligt eksplicitte sexscener, som bliver brugt til at understrege hovedpersonernes passion. De sexscener har så også skabt kontroverser, for Exarchopoulos og Seydoux har efterfølgende givet udtryk for, at de ikke har det supergodt med de scener. Måske mere interessant er det, at Julie Maroh - ophavskvinden bag den tegneserie, filmen er baseret på - direkte har sagt, at fra hendes synspunkt som lesbisk og feminist er sexscenerne latterlige, fordi de er urealistiske. Hvilket jeg synes er en vægtig kritik, som får mig til at spekulere over, om der kan være noget med, om Kechiche har anlagt en for maskulin synsvinkel.

Forbindelsen til det tegnede forlæg er til gengæld mere interessant i filmens symbolske brug af farver. Den franske originaltitel på Marohs tegneserie er nemlig 'Blå er en varm farve', og den brug af blå har Kechiche også indarbejdet i filmen. I starten er det Emma, som har den blå passion i sit hår. Da Adèle så falder for hende, åbner verden sig op med blåt overalt - masser af blå farver i tøj og kulisser symboliserer liv og passion. Men da deres forhold kommer i krise, bliver det blå så igen drænet ud af billederne, indtil det i slutscenen er isoleret hos Adèle selv, ved at hun som den eneste bærer blåt.

Slutscenen er for mig så også underligt ufuldendt. For hvis man skulle sætte et genrestempel på filmen, ville jeg nok kalde "Adèles liv kapitel 1 & 2" for en coming-of-age-film. Historien handler om, at Adèle for første gang møder en stor kærlighed og får de erfaringer og knubs, den giver. Men den forlader så faktisk Adèle igen, før hun er kommet 'of age' - til slut er hun nærmest lige så forvirret, som da historien startede, nu blot ked af det oveni. Og det synes jeg egentlig er en utilstrækkelig karakterudvikling i en film, der har brugt tre timer på at komme dertil. Tilsvarende er der heller ikke rigtig sket noget med Emma, men hun bliver dog også portrætteret som langt mere kynisk.

Jeg kan selvfølgelig godt se det indbyggede budskab i filmens titel - der kommer til at være flere kapitler i Adèles liv - men jeg savner en klarere pointe med filmen. For mig er det ikke helt nok, at Kechiche ønsker at tage mig med på en følelsesmæssig rejse gennem de meget genkendelige op- og nedture i et kærlighedsforhold.

"Adèles liv kapitel 1 & 2" er bestemt en film med store, tydelige kvaliteter - først og fremmest det forrygende skuespil af Exarchopoulos og Seydoux, men der er også meget godt filmhåndværk fra Kechiches side. Som også omfatter, at det i det store hele lykkes filmen at skille seksualitet og identitet ad - det her er ikke et stykke 'gay cinema' - og at Kechiche virkelig elegant nøjes med at antyde flere konflikter med omverdenen, men ikke lader dem udspille sig på lærredet. Men det er altså også en film, som på flere punkter bliver for meget i mine øjne. Den er ikke mindst alt, alt for lang i forhold til det, den har at komme med. Så selv om det her trods alt er en glimrende film, har jeg også svært ved at forstå al hypen omkring den.

02/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
SPOILERS:

Jeg er enig i, at filmen overordnet er en smule lang i spyttet - eller snarere langtrukken. Særligt i anden del ser vi Adele gøre mange af samme rutiner. Samtidig synes jeg også lidt, at det er én af filmens styrker, som netop turde at dvæle ved dagligdagen og reflektere over det nære liv med job, forhold osv.

Jeg er ikke enig i, at der er tale om "utilstrækkelig karakterudvikling" mht. Adele. En karakter behøver for mit vedkommende ikke gennemgå en fuldstændig forvandling for at fungere. Rigtigt, at det er en slags "coming-of-age" fortælling - overgangen fra teenager til voksen. Filmen har ikke en entydig konklusion. Jeg ser mere filmen som en udforskning af seksuelle grænser, identitet og usikkerhed. Slutningen er derfor spot on. Emma er ude af billedet - fyren (der har mest tilfælles med Adele) når desværre ikke at finde Adele. Åben slutning for tolkning.

Jeg ved heller ikke hvorvidt Emma er mere kynisk portrætteret eller ej, som du siger. Hun er tydeligvis mere voksen, trofast og afklaret med sig selv hvad forhold angår. Hun tilgiver ikke Adele og det er vel fair nok?? Dét, der sker med Emma er, at hun bliver mere opsat på sit erhverv og tilbringer måske for meget tid på sine mere intellektuelle venner, som gør Adele misundelig i sidste ende.

02/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Med hensyn til karakterudviklingen kom jeg (igen) til at tænke på det dramatiske dogme, som siger, at hovedpersonen i en historie er den, som udvikler sig mest. Ud fra den betragtning er det stadig klart Adèle, som er hovedpersonen, men jeg synes bare, det springer i øjnene, at hendes karakter ikke udvikler sig synderligt i løbet af filmen, særligt i betragtning af, hvor lang den er. Jeg har ikke noget problem med den åbne slutning, men jeg synes bare, at den er meget længe om at komme derhen. Også fordi Kechiche for mig at se kun benytter den langtrukne fortælleteknik for at tæve filmens følelser ind i hovedet på sit publikum, og det synes jeg tangerer følelsesporno (oven i den rigtige porno :-), når filmen samlet set ikke har mere at sige.

Omkring Emma: Klart, hun er selvfølgelig ældre og klart mere moden, og problemet i deres forhold er fra starten, at de ikke er ligeværdige, hvilket får Adèle til at føle sig mere og mere udenfor. Men bemærk, at Emma selv er i et forhold, da hun møder Adèle. Så hun har altså ikke noget problem med at knalde udenom selv, men kan slet ikke tilgive Adèle for at gøre det samme.

02/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Jeg er i hvert fald enig i, at den overordnet ER lidt langtrukken.

Emma var i et forhold, ja... men husker ikke hvor seriøst det var?

02/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Hun svarer, at hun har været sammen med Sabine i to år, da Adèle spørger hende.

Og ja, langtrukken - men stadig en film med meget store kvaliteter.

09/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Det er jo fransk - så filmen taler gennem antydningerne. Tag bare hendes bad inden udstillingen til sidst - ren genfødsel. Der sker udviklingen faktisk lige for næsen af dig :-)

09/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Nu har du jo også en særlig evne til at få meget ud af ingenting, sandie ;) Tvivler på scenen betyder "genfødsel". Ser du bortset fra den lidt tvetydige slutningen, så er filmen næppe subtil. For mig handler filmen ikke om "udvikling". Adele forbliver dybest set ligeså rådvild, selvom filmen antyder, at fyren til sidst muligvis VAR manden i livet. Muligvis.

09/01-14Adèles liv er fascinerende, men også meget langt
Jeg tænkte nu nærmere, at den scene signalerede nulstilling (afvaskning) end genfødsel.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.