Alien - den 8. passager: Min kommentar til Alien-serien

Alien - den 8. passager

23/01-14Min kommentar til Alien-serien
Den første Alien-film af Ridley Scott med tydeligt hentet inspiration fra Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey, er naturligvis den bedste i rækken af en yderst vellykket filmserie. Dens tunge ubehagelige stemning understreges eminent ved besætningens jagt på "det ukendte" i de mørke, lydløse gange impliceret af frygten for de skræmmende øjeblikke, der sætter sig på nethinden og får det til at løbe koldt ned af ryggen på tilskueren. Det er helt klart den der i sidste ende render med genialiteten, selvom den er i stærk konkurrence med James Camerons underholdende rollercoaster ride af en åndeløs suspense-film.

Når det så er sagt, vil jeg gerne fremhæve Finchers Alien 3, der har lagt under for megen kritik, der ellers - efter min mening - fra et overordnet approach, er en ekstremt seværdig filmoplevelse med sit kølige skuespil, flotte cinematografi og hæsblæsende klimaks. En værdig efterfølger med andre visioner. Hvilket også gør sig rigtig meget gældende ved den sidste film i rækken; Alien: Resurrection, som på ingen måde kan sammenlignes med de foregående film. Den er bizar og grotesk, der på en og samme gang formår at blande det velkendte Alien-science fiction univers med den franske sære gammeldages tone og sorte humor i en visuel ekstravagant film.
Hurra for det geniale slimede rumvæsen-monster!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.