Monumenternes mænd: Un, deux, trois, la vie n’est pas pour...

Monumenternes mænd

04/03-14Un, deux, trois, la vie n’est pas pour moi
Spoilers,

Siden instruktørdebuten har George Clooneys film på én og samme tid været centreret om dobbeltkonflikterne mellem godt og ondt samt mellem idealisten og realisten (i denne film vil det sige kunsten og livet), gerne krydret med en vis identitetsforvirring. Den gode idealist er altså ikke altid så god, uanset om hans modstander er den onde, for han befinder sig et stykke fra virkeligheden. Jeg synes på denne baggrund, at den negative kritik mod Monuments Men er mærkelig. Det er som om man glemmer Clooneys præmis, at kunstværkerne i filmen (og vore hovedpersoners liv) er døde og for det meste religiøst orienterede, mens krigens død og smerte er virkelig og tillidsspørgsmålet reelt. Det kommer flot frem i scenen på det bayerske slot. Hovedpersonerne har intet liv udenfor kunstens døde verden. Og mon Bill Murray virkelig havde grædt under bruseren til barnebarnets sang, hvis ikke lige der havde været vand i scenen? Det er filmens elegante og flotte, store ubesvarede spørgsmål.

Det er ikke en film med traditionelle actionscener fra en krig. De eneste dramatiske scener, hvor den amerikanske kunst-bataljon konfronteres med nazistiske soldater, forløses netop idealistisk og skørt af vores venners diplomatiske og humanistiske evner. Dette er helt bevidst, fordi Clooney, ud over at lade dette være et kompliment til sin artsquad, også mere end antyder en skør letsindighed og blødsøden humanistisk naivitet, der snildt kunne have kostet dem livet. Filmens suspense og spænding skal findes andetsteds, nemlig i vores artsquads detektivarbejde og kamp for at få fat i kunstværkerne før de ødelægges eller før russerne. De to medlemmer af vores artsquad, der må lade livet, dør således i ganske absurde scener i forsøget på at give en hest en smøg eller beskytte en Madonnastatue. Derudover er det ikke gået op for visse kritikere, at deres kritik mod filmens artsquad for på halvnazistisk vis at gøre kunstværkerne til en fetich, netop er Clooneys provokerende grundidé med filmen. Hans artsquad er parat til at sætte livet på spil for en idé. Præcis som nazisterne var det. Og Clooney spørger lige så provokerende, hvad forskellen er på nazisternes jagt efter kunstværkerne og artsquadens. Det er netop også Cate Blanchetts pointe, da Matt Damon opsøger hende i fænglset, men det er som om kritikerne ikke tør se denne lidet amerikansk-venlige pointe i øjnene.

Bortset fra det, er filmen spækket med elegante referencer til artsquadens skøre, lettere religiøst betingede og selvtilstrækkelige idealisme, lige fra den peacemovementagtige håndtering af konflikterne med de nazistiske soldater til Matt Damons afvisning af Cate Blanchetts tilnærmelser. Helt kan sqauden dog ikke holde krig, virkelig død og virkeligheden fra livet, og filmens højdepunkt, der spejles i ansigterne på de livstrætte kunstelskere, er deres fund af enorme mængder tandguld, der formentlig stammer fra KZ-lejrene. Først tror de at det er "ægte" guld, men erkendelsen af, hvorfra guldet stammer, bliver en gigantisk skrubtudse i halsen på dem alle under elevatorturen op til livet, virkeligheden, men selv dette memento mori formår de at fortrænge i deres gale kamp for kunsten midt i en krigstid. Og krigens virkelighed er igen forduftet som dug for solen, da det belgiske alter og senere den hellige Madonna endelig viser sig og bekræfter den galgenhumoristiske og tydeligt ironiske pointe, at den vestlige kultur er båret af en drøm om en bedre verden i form af et skørt religiøst og ulevende ideal om en Gud, og ikke af livet og opmærksomheden på dets reelle og ofte barskere realiteter. De preller nemlig af på vores tøre kunstvenner som vand på en fedtet gås. Det er dette skisma og intet andet, der er Clooneys ærinde i denne film, der som altid hos Clooney nægter at bøje sine budskaber i neon, og som med sin morbide dobbelte dødsbesættelse nok skal få en berettiget plads i filmhistorien med tiden.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.