Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark - 3 D HFR: Årets Film (ti...

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark - 3 D HFR

07/04-14Årets Film (til ære for Don!)
Filmåret 2013:



Filmisk set har 2013 været et af mine fattigste år nogensinde, da jeg sjældent har set så få film. Det har så på alle andre områder været mit måske bedste år. Gift med kvinden i mit liv, fået det ønskebarn som jeg troede ikke skulle ske og købt et lækkert hus, hvor der er plads til at jeg kan udfolde mine interesser uden at gå for meget på kompromis (jo økonomisk, da jeg alligevel aldrig får råd til det jeg virkelig gerne ville af udstyr at se film på).

Men det at lave en topliste som jeg har gjort i snart mange år, med få undtagelser, var derfor også et kompromis, hvor jeg måtte skære fra (og skrive hurtigere og alligevel aldrig rigtigt kom nogen vegne, da min datter naturligt jo var prioriteret så meget som muligt), da jeg også synes man kan komme for langt ned og skrabe bunden, for at finde 10 film til hver liste, som jeg ellers har værdsat. Faktisk kan man måske groft sige, at selv flere af de film jeg har valgt, ikke ville have stået her i et ’almindeligt’ filmår

Som jeg altid har gjort det, har jeg taget de nye film med som stammer fra 2012 (!) og 2013, som jeg har set i løbet af 2013. Ergo er det IKKE en liste over film FRA 2013, men en liste over de bedste/værste osv filmoplevelser jeg har haft i 2013 med nye/nyere film.

Som en sådan liste skal være, er det jo en subjektiv udvælgelse, baseret på min smag. Kunstnerisk kan min forstand måske fortælle mig, at der er film der kan mangle eller som i den forstand både er mere begavet og finkulturel end dem jeg har valgt. Men mine valg bygger naturligvis på min smag og repræsenterer mig og det jeg elsker. Så der er hjertet lige så meget repræsenteret som hjernen (skulle jeg vitterligt være i besiddelse af en sådan).

Filmene rates fra 1 til 10 (med 10 som det bedste, skulle nogen være i tvivl;)
God fornøjelse




ÅRETS BEDSTE 2013:

1: The Hobbit: The Desolation of Smaug - 10/10
Efter at det var begyndt at slå revner i Peter Jackson’s ellers noget nær perfekte fantasy univers, med den første del af filmatiseringen af Tolkiens ’The Hobbit’, lykkes det at løfte niveauet op på mesterværksrækken atter engang med denne efterfølger. Den kommer måske ikke helt op på siden af de tre ’Lord Of The Rings’, men det gør få film. Når det er sagt, så bydes der på underholdende momenter af både medrivende action af høj klasse, med og uden humor, en drage i verdensklasse og så har Jackson, modsat forrige gang, valgt at fokusere mere på enkelte individer i gruppen, fremfor at forsøge at omfavne dem alle. Dette lykkes, uden at gøre resten overflødige. De giver volumen til det samlede indtryk af en broget og interessant flok. Det er overraskende nuanceret, for genren i hvert fald, det er ekstremt flot realiseret og så er det endda sine steder direkte fængslende og ægte spændende. Fantastisk!!!

2: The Master – 9/10
Selv om ’There Will Be Blood’ uden tvivl vil stå tilbage som instruktør P. T. Anderson’s hovedværk (og med rette, her går historie og karakterbeskrivelse perfekt op) når hans CV en dag skal gøres op, så leverer han med denne intelligente og yderst komplekse fortælling, noget nær et mesterværk, der med sine knudrede individualiteter i sig selv ville indeholde stof nok til flere filmpersonligheder. Historien er ikke i centrum, det er karaktererne, der med en psykologisk tilgang beskrives som sjældent set og med spil i intet mindre end verdensklasse og lidt til, løfter filmen sig op som endnu et hovedværk i Anderson’s karriere.

3: Gravity – 9/10
Årets bedste rutchebanetur finder man i Alfonso Cuarón’s rumkatastrofefilm. Historien er simpel og selv om den har sin, måske nok enkle, symbolisme, er det svært ikke at opfatte den lidt banal. Men det er heller ikke det filmen vinder på. Det gør den derimod på sin banebrydende teknik og brug af 3D, som vitterligt giver et ekstra lag til spændingen, da man ikke kun ser, men også føler man er i det store kolde og ensomme verdensrum, der aldrig har virket så stort og skræmmende som nu. Der spilles generelt godt, men det store sus fås i den noget nær teknisk perfekte brug og sammenspil af billeder og lyd, der giver de formidable actionscener (hvis det er det rette ord) så meget nerve, at det føles flænsende og underholdende ud over det normale.


4: Silver Linings Playbook – 9/10
Romantiske komedier plejer at, hvis ikke altid stinke, så for det meste at være yderst middelmådige. Derfor er det dejligt at se, at der stadig kan laves film i genren, som rent faktisk både rører en, får en til at grine og føle med karaktererne, her lidt lettere off-beat, og som tager sit publikum alvorligt. Den er ofte skåret efter samme last som de fleste film i genren og der er masser af pladderpatos, men takker være godt spil og figurer der mentalt er fyldt godt på, også på den sympatiske skala selvfølgelig, er denne i virkeligheden lille film, en stor oplevelse om kærligheden. Realistisk? Nej, men så sandelig rørende og romantisk på en måde, så man ikke kvæles i den forlorenhed af sukret falskhed der plager genren.

5: Batman: The Dark Knight Returns, Part 1 & 2 – 9/10
Todelt tegnefilm, bygget på Frank Millers overlegne tegneserie, er endt som en næsten lige så overlegen og filmisk flot fortolkning, der uden problemer kan hamle op med de bedste Batman filmatiseringer. Den spændende historie rammer konstant og indrømmet overraskende plet, samtidig med at man tror på figurerne. Selv om det muligvis ikke er en 100 millioner dollars dyr tegnefilm, så ser den dog lækker ud og den måske lidt mere firkantet animation, kommer filmen til gode. Det passer til stilen. Er man fan af den kappeklædte hævner, kommer man ikke uden om denne!

ÅRETS VÆRSTE 2013:

1: G.I. Joe: Retaliation – 1/10
Hvis man troede den første spillefilmsudgave om de amerikanske krigsdukker var ringe, så vil man blive overrasket over, hvor meget dårligere det rent faktisk er lykkes at gøre dens efterfølger. Jeg kan ikke helt regne ud hvad man har stræbt efter, men i hvert fald klart nedad.

2: Universal Soldier: Day of Reckoning – 2/10
Der er snart lavet en del efterfølgere til den lige-over-middelmådige ’Universal Soldier’ fra 1992. De har været af svingende kvalitet, men desværre oftest i den forkerte retning. Det samme kan siges om denne her forglemmelige ligegyldighed, hvis tåbelige plot man lykkelig har glemt når filmen slutter, hvis man holder til at blive siddende indtil der.

3: Holy Motors – 2/10
Forvrøvlet og hult kunstnerisk trættende opvisning, af hvad man må tro er den kunsttunge films mest ligegyldige sider. Den efterlod mig i hvert fald kold og ligeglad, når jeg da ikke bare kedede mig eller blev lettere irriteret.

4: Player – 2/10
Endnu en af den slags danske komedier man helst havde været foruden! Forudsigelig, svagt fundet på og dårligt iscenesat og det er endda ofte det bedste man kan sige om filmen!

5: Safe Haven – 2/10
Sirup dryppende, plat romantisk drama, om ung (smuk naturligvis!) kvinde på flugt, der ender et sted hvor alle mennesker åbenbart både er smukke og så ejegode, at jeg personligt ville være blevet mistænkelig om hele byen var på max lykkepiller og i øvrigt en del af et statsfinansieret eksperiment. Slutningen er desuden så fesen, at det næsten er komisk. Men fint filmet, i smukke omgivelser dog.

STØRSTE OVERRASKELSE 2013:

Film der har vist sig bedre end jeg ville have troet. En film kan dog kan også være kommet ind, hvis jeg nærmest intet har hørt om den og den så viser sig at være 'tiden værd og måske lidt til' så at sige. Jeg har bestræbt mig en lille smule på, at filmene står i en rækkefølge der afspejler min overraskelse, mere end hvor god filmen eventuelt er.

1: Alle for to – 5/10
Lige som jeg troede jeg skulle se endnu en dansk komedie, man gerne have været foruden, så kunne jeg ikke lade være med at grine og more mig. Det havde jeg ikke set komme. Det er plat, tyndt og åndssvagt, men så længe det er sjovt tilgiver man jo meget.

2: Hansel & Gretel: Witch Hunters – 5/10
Hele ideen er i sig selv så tåbelig, at jeg havde afskrevet den. Men den fungerede faktisk hæderligt og så var det godt at se, at den var blodig og altså ikke leflede for et familiepublikum, som de fleste større amerikanske film ellers snart gør. Det gav den lidt kant.

3: Snitch – 7/10
Troede jeg skulle se en typisk tyndbenet lille actionfilm, hvor ’The Rock’ sparkede røv i sædvanlig stil og en film som i bedste fald var middelmådig. Fik i stedet et godt drama ind over en thriller, der slet ikke var så tosset endda. Mere nuanceret og spændende end man ville have forventet.

4: Arbitrage – 7/10
En fin afdæmpet og overraskende thriller, der bruger sine enkle virkemidler godt, uden at blive overdramatisk. Den kan man godt være bekendt at ’spilde’ sin tid på.

5: The Five-Year Engagement – 7/10
Fornøjelig, uden at hænge ved. Men når jeg havde forventet en forglemmelig komedie, der ikke engang var netop fornøjelig, så er det sgu fint. Jeg kan anbefale den i hvert fald.

STØRSTE SKUFFELSE 2013:

Det er ikke de dårligste film der står her (de behøver dog absolut heller ikke være gode), kun de største skuffelser (derfor kan en højere rated film også være en større skuffelse end en lavere rated og derfor stå højere på listen).

1: Only God Forgives – 3/10
Efter den fantastiske ‘Drive’ havde jeg glædet mig til danske Refn nye sammenarbejde med Ryan Gosling. Desværre leverede filmen ikke, hvad de flotte billeder man så i filmens trailer ellers lagde op til, slet ikke varen. En rungende hul og anstrengende omgang rodsammen. Flot at se på sine steder, men gabende ligegyldig som film.

2: Man of Steel- 6/10
Nu skulle verdens største superhelt endelig igen, flyve højere end alle andre….Troede man. Instruktør Snyder har ikke format til det trække det svage, ja indimellem direkte latterlige manuskript op til bare en rigtig god film. I bedste fald kan den kaldes middelmådig og kun overbærenhed og stor kærlighed for figuren (eller blindhed for filmens svagheder), kan nok forsvare den rating jeg har kastet efter filmen. Ja okay bevares, den har da sine øjeblikke af storslået smadren løs og underholdende momenter. Men for mange scener, som enkeltvis kan se fine ud, fremstår flade og utroværdige sat ind i kontekst med resten af historien. (enkelte momenter forekommer direkte stupide). Det er ganske enkelt svært at tro på at der ligger ægte hjerte og tanke bag. Det virker kalkulerende, uden omtanke eller evner for at få det til at fungere i flere scener og i bedste fald, fungerer det kun svagt. Så var der trods alt mere substans og klasse over Bryan Singers ellers udskældte ’Superman Returns’.

3: The Great Gatsby – 4/10
Bombastisk, kulørt og larmende kedelig i al dens opsvulmede kunstighed. Sådan er instruktør Baz Luhrmann’s stil ofte. Men hvor det måske har virket før i tiden, så gør det det ikke længere.

4: Thor: The Dark World – 6/10
Den første omgang med Marvel Comics version af den nordiske tordengud var en underholdende, charmerende og ganske enkel superheltefilm. Dens efterfølger er en mere overlæsset, rodet omgang, der mest reddes hjem på at Chris Hemsworth stadig er en sympatisk Thor, man gider holde af og med, mens Tom Hiddleston også forsat er dejlig slesk som Loki (Loke). Der er fine actionmomenter og en enkelt eller to mindre overraskelse måske, men i det store og hele en skuffelse.

5: The Bourne Legacy – 5/10
Javel ja, så fik vi Bourne uden Bourne. Det kunne såmænd have været til at leve med, hvis den brobygning de her forsøger, den havde fungeret og historien havde fænget. Det så ellers lovende ud, når manden, Tony Gilroy, bag en af de seneste års bedre thrillere ’Michael Clayton’, skulle instruere. Reddes mest af et par gode actionscener mod slut, fin fotografering og et par scener der stikker ud (som likvideringerne i laboratoriet).

MEST UNDERVURDEREDE 2012:

Film jeg bare finder bedre end deres måske tvivlsomme omdømme (som jeg har hørt det), eller som burde have haft større succes i min optik.

1: Oblivion – 8/10
Flot designet, teknisk veludført og lækkert samspil mellem billede og lyd. Historien fandt jeg bedre end forventet og selv om filmen svinger noget i tempo, så hang jeg mere end på. Absolut bedre end sit rygte.

2: Jack the Giant Slayer – 7/10
Måske rigeligt CGI kulørt og lettere klodset sine steder, men dæleme også vildt underholdende og eventyrlig til tider.

3: Oz the Great and Powerful – 7/10
Jeg kan aldrig få nok af landet Oz og selv om instruktør Raimi’s forsøg udi det familiære eventyr, kan forekomme en anelse for kunstigt og opstyltet måske, så er det også både flot, sjovt og effektivt. Bedre end det den bliver gjort til i mine øjne.

4: The Last Stand – 6/10
En lille ujævn actionfilm og intet comeback for gamle Arnold. Men den har sine momenter i dens måske nok lidt enfoldige plot.

5: Star Trek Into Darkness – 7/10
Hvor instruktør J. J. Abrams nystart af kultfænomenet Star Trek var en yderst vellykket og velsmurt omgang rumeventyr, så halter det lidt mere i anden omgang, især med karakterne, der ellers bar en stor del af den første film. Den er flot lavet og også underholdende og absolut bedre, end det enkelte skuffede fans prøver at gøre den til. Så kunne man lide den første, burde man også kunne more sig med del to her, om end man skal skrue lidt ned for forventningerne.

MEST OVERVURDEREDE OG/ELLER RIGELIGT HYPEDE 2012:

Det kan godt være gode film der står her, men de levede af en eller anden grund ikke op til det de lovede, jeg ønskede eller forventede. Rækkefølgen afspejler mere mine forventninger og/eller filmens ofte gode ry (som jeg har opfattet det), end hvor god eller dårlig filmen måske er.

1: End of Watch – 4/10
Holdt i en rystende dokumentarisk stil, som havde hovedpersonerne selv optaget skidtet og skidt er det synes jeg. Hvis stilen skal signalere realisme, så gør handlingen og karaktererne alt andet. Det stritter i de forkerte retninger, uden at gribe fat i en. Jeg havde måske ikke verdens største forventninger, trods pæn omtale, men havde vitterligt troet på noget bedre end dette.

2: Kon-Tiki – 6/10
Ekstremt flot til tider, men også ret så tam. Det er synd at man psykologisk, har fået så lidt ud af en gruppe mennesker sammen på en tømmerflåde. Karaktererne er flade og konflikterne føles aldrig dybfølte og vedkommende.

3: Lawless – 5/10
Fantastisk genre, god periodeskildring, lækkert cast. Svag film, glemt med det samme, ret ujævn.

4: The Perks of Being a Wallflower – 7/10
God og velmenende, men overraskende ordinær synes jeg. Havde ellers hørt så meget godt om den, at jeg nok havde forventet noget andet/mere eller andet OG mere! Fik jeg nu ikke.

5: Amour – 7/10
Med filmens fantastiske modtagelse i tankerne, må jeg antage det blot er mig der ikke fanger de dybere pointer og tematikker. Jeg fandt den god, godt spillet og ganske rørende og endda ikke kun af sentimentale grunde. Men var den ikke ret ligetil og ganske dagligdags, som i noget ’man’ har set før? Jo, den havde da fine pointer, bestemt. Vil heller ikke udelukke at filmens snegletempo trak lidt på min utålmodige tålmodighed, men har dog fundet andre af instruktør Haneke’s film bedre på trods.

ÅRETS MEST UNØDVENDIGE 2012:

Listen over film de IKKE nødvendigvis havde behøvet at lave. Enkelte er skam fine nok, men stadig.

1: Evil Dead – 5/10
Lad os smide en pige i hovedrollen, fjerne en del af det der fungerede i originalen og erstatte det med inspiration fra asiatiske gysere, der i ren over-kill har brugt og genbrugt den unge pige med langt mørkt hår i natkjole, eller lignende. Den har sine øjeblikke, den er forsøgt som det rene gys, men den ender som en middelmådig oplevelse, dels på grund af klicheer, dels fordi gyset ofte slet ikke føles skræmmende. Så hellere gense originalen, denne her er egentlig overflødig.

2: A Good Day to Die Hard – 4/10
Allerede valget af instruktør signalerede at man ikke gad tage John McClane som franchise alvorlig. Alligevel valgte man at smide adskillige millioner dollars efter filmen, måske i håbet om at den kunne spille sig hjem og mere til, alene på navnet. Har den sikkert også kunne, men kæft hvor de pisser på seriens fans, med denne, ja næsten underlige flade actionfilm. Det virker som om den bare ikke rigtigt vil være god?

3: Taken 2 – 4/10
Den første var en habil og underholdende lille actionfilm. Denne her, bare unødvendig, gentagende, rigeligt søgt og sine steder dum!

4: The Lone Ranger – 4/10
Så mange millioner, flere fantastiske scener og så fyrer man skidtet af på så fesent et manuskript med så mange dårlige ideer og en historie der trækkes alt for langt ud, særligt med en masse uvæsentligt. Havde de bare taget det bedste, givet os 1½ times rent eventyr og så ingen dikkedarer, så havde den sgu sikkert kørt fint i mål.

5: Hitchcock – 6/10
Gysets mester havde fortjent en bedre, mindre kulørt og dybere, mere seriøs film! Det var da momentvis både underholdende og næsten sjovt…..Men hvorfor?


Andre mindeværdige titler og kandidater til årets film:

1: Jagten – 8/10
Årets mavepumper og knytnæveslag. Tabet af uskylden, fordømmelsen uden at være dømt og forfølgelsen. Vinterberg spiller på det oplagte, hvad der vil ramme os, men han gør det så voldsomt, godt og provokerende at det fungerer. Har hørt enkelte sige, at man ikke burde have vidst om vores hovedperson var uskyldig eller ej i pædofili. De har ganske enkelt ikke forstået filmen og hvad den vil.

2: Killing Them Softly – 8/10
Spændende, veldrejet og underholdende, men indrømmet ikke voldsomt mindeværdig, så derfor gled den herned og stå.

3: Kapringen – 8/10
Jordnær og troværdigt, voldsomt spændende og tragisk. Den dokumentariske billedstil, forstærker den autentiske tone, også selv om den på den side ikke er synderlig original.

4: Argo – 8/10
Relevant og lækkert lavet thriller, hvis utrolige fortælling giver en dramatiske effekt, da man ved den er bygget på rigtige begivenheder. Spændende og godt filmhåndværk.

5: Jack Reacher – 8/10
Solidt gammeldags actionthriller, af den slags man godt kunne ønske sig der kom nogle flere af og så har Tom Cruise stadig, som en af de få, klassisk skuespillerstjernestøv over sig!

11/04-14Årets Film (til ære for Don!)
og hvilken ære det er!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.