The Homesman: Rodet, men fascinerende barsk northwestern

The Homesman

20/12-14Rodet, men fascinerende barsk northwestern
For anden gang står Tommy Lee Jones også bag kameraet på en film, der som hans instruktørdebut, den fremragende "The Three Burials of Melquiades Estrada", er en anderledes western. Eller rettere northwestern, for "The Homesman" foregår ikke i det klassiske Vilde Vesten, men længere nordpå i Nebraska-territoriet, hvor nybyggerne møder et fladt, goldt og forblæst land.

De barske forhold slider folk op, og filmens handling udløses af, at tre kvinder fra et lille nybyggersamfund er blevet drevet ud i sindssyge. Alle er enige, om at man ikke kan tage sig af dem ude på kanten af vildmarken, og derfor bliver det besluttet at sende dem tilbage østpå. En lodtrækning afgør, at ansvaret for at transportere de tre tilbage tilfalder en enlig kvinde, som ellers har opbygget en velfungerende gård på egen hånd. Hun hyrer en strejfer af tvivlsom karakter til at hjælpe sig, og sammen tager de af sted med tre vanvittige kvinder i en aflåst vogn.

"The Homesman" er nærmest det stik modsatte af den klassiske nybyggerwestern. Her er ingen vildmarksromantik og kun meget lidt entreprenørånd, for det liv, der skildres i Nebraska, er uhyggeligt barskt. Det er naturligvis også usædvanligt, at en alvorlig westernhistorie fokuserer så meget på kvinder, og det er ikke ligefrem noget tiltrækkende billede, man får af at være gårdkone på et sted, hvor hverdagen handler om simpel overlevelse, og der ikke er nogen, som ser, hvad éns mand gør ved én. I flashbacks får man forklaringerne på de tre kvinders sammenbrud, og filmen trækker også paralleller fra deres historier til hovedpersonen, der har sine egne ting at kæmpe med, selv om hun ikke så direkte er blevet ramt af afsavn og misbrug.

Hovedpersonen bliver stærkt leveret af Hilary Swank, som igen imponerer med sine konsekvente valg af roller, der ligger uden for Hollywood-normen for kvinder. Her er hun en handlekraftig, stædig og gudsfrygtig nybygger, hvis tragedie er, at hun forgæves leder efter kærlighed, fordi hun er en så stærk kvinde, at hun bliver set som mandhaftig og uattraktiv. Hun får så fint modspil af Tommy Lee Jones, der giver sig selv frie tøjler i en herlig slyngelrolle, hvis komiske indslag dog ikke altid harmonerer helt med filmens alvorlige grundtone. Men Jones’ rolle er stadig vigtig som kynikeren, der ser igennem facaderne og ind til håbløsheden bag det hele - og dermed banker et sortsyn igennem, der minder meget om Cormac McCarthys fortællinger om USA’s dunkle fortid (selv om "The Homesman" egentlig er baseret på en roman af en anden forfatter, nemlig Glendon Swarthout).

På den måde bliver "The Homesman" gennemsyret af en virkelig fascinerende grundstemning i en usædvanlig kombination af barsk realisme og absurd historiefortælling. Dermed minder den meget om 70’ernes revisionistiske westerns, ikke mindst når begivenhederne efterhånden bliver mere og mere bizarre - med et højdepunkt i en sekvens, hvor de kommer til et luksushotel bygget midt ude i ingenting. Desværre lider "The Homesman" så også af den mangel på overblik, der netop også skæmmede mange af 70’er-westernfilmene. Her er masser af gode ideer, overraskende sekvenser og symbolske scener, men de stritter i alt for mange retninger, og Jones får simpelt hen ikke samlet filmen til ét samlet udtryk.

Men selv om filmen derfor bliver ret usammenhængende og meget episodisk, som en slags allegorisk road movie pr. hestevogn, er den konstant interessant. Visuelt er den flot på en barsk måde, og ud over de to gode hovedroller har Jones fået fine skuespillere som Meryl Streep, John Lithgow og Hailee Steinfeld med i mindre roller. Plus Sonja Richter og David Dencik, for ét af nybyggerparrene er nemlig danske indvandrere, hvor Richter så er konen, der er blevet drevet til vanvid af sin væmmelige mand.

Som instruktør har Tommy Lee Jones klart noget interessant at sige med sine bidske og anderledes westernhistorier. Den her er dog slet ikke så vellykket som "The Three Burials of Melquiades Estrada", men det er alligevel en film, der bliver hængende i tankerne længe efter, og det trækker den op på fire små stjerner hos mig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.