The Dark Knight: Bedste superheltefilm nogensinde

The Dark Knight

05/06-15Bedste superheltefilm nogensinde
Superheltefilmen The Dark Knight er fra 2008, og er med Christian Bale, Heath Ledger og Gary Oldman i hovedrollerne. Den er instrueret af den anerkendte Cristopher Nolan. Filmen er efterfølgeren til Batman Begins fra 2005.

Jeg vil starte med at fortælle om Jokeren. Filmen starter ud med et en rigtig god introduktion til Jokeren, hvor han røver en bank og dræber nogle mennesker, men det er intet i forhold til hans grundlæggende karakter. Han forstår nogle af tingene der er galt med samfundet og det prøver han at fixe, men på en skræmmende måde. Det skal lige siges, at Heath Ledger, som Jokeren leverede en af de bedste skuespilerpræstationer nogensinde, efter min mening.

Nærmest alle karakterer i denne film bliver spillet så godt, og især også Christian Bale som Batman. Man ser hvilke nogen problemer han døjer med, og hvordan Alfred nærmest bliver en mentor til ham. Og så selvfølgelig kommissær Gordon og Harvey Dent som virkelig er nogen spændende karakterer, man får sympati med gennem filmen. Nærmest alle karakterer er beskrevet så godt, og det er en af grundene til at filmen blev så god.

Hele filmen har bare så meget action og intensitet, at man hele tiden sidder nervøst og venter på hvad der kommer til at ske. Men det skal også siges at nogle få scener virker lidt uinteressante og måske lidt forvirrende, specielt de sidste 10 minutter, hvor man undrer sig over, hvad der egentlig skete med Jokeren. Men de fleste af scenerne er selvfølgelig nødvendige, for at handlingen kan skride frem.

Og så er der selvfølgelig Harvey Dent og hans transformering til Two-Face. Hvilket hænger sammen med hans kærlighedsaffære med Rachel, som man faktisk køber. Jeg mener det er ikke en af de klichéhistorier som altid ender godt. Men man bliver faktisk rørt til sidst når de råber farvel, uden at de ved det er deres sidste gang de taler med hinanden. Og så selvfølgelig stor ros til hvordan man formåede at lave Two-Face, som ser 100 % ægte ud.

Denne film tog skridet op, som nok den bedste superheltefilm nogensinde lavet. Den er ligesom en slags Krimidrama, men med Batman. Plus at stemningen blev mere mørk og dyster. Denne film er et mesterværk, efter min mening.

Jeg var i tvivl om jeg ville give den 6 eller 5 stjerner, fordi som sagt er nogle af scenerne lidt forvirrende og nogle gange er der lidt for store mellemrum, før der sker noget action. Men den får hele 6 stjerner fordi, den bare kort sagt er en total fed filmoplevelse, og har oscarværdigt skuespil. Så jeg giver The Dark Knight 6 ud af 6 stjerner.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.