Get Hard: 0 % sjov - 100 % tidsspilde

Get Hard
Film Get Hard
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
0 % sjov - 100 % tidsspildeOberst Kurtz

08/07-150 % sjov - 100 % tidsspilde
(Unrated)

En komedie skal først og fremmest bedømmes ud fra hvor meget, man griner af den. Jeg grinte ikke på noget tidspunkt under ”Get Hard”. Er du gal for en stinker.

Will Ferrell plejer at være garant for minimum en håndfuld sjove øjeblikke uanset hvor ringe en komediefilm, han medvirker i. Han har i flere år været Hollywoods sjoveste mand i min optik. I film som ”Zoolander”, ”Old School”, ”Step Brothers” og ikke mindst de to Anchorman-film har han sat overliggeren højt, men på det seneste virker det desværre mere som om, han er ved at finde sit bundniveau. ”Get Hard” er uden sammenligning den sløjeste omgang, jeg har set ham i.

Dog skal Ferrell ikke have skylden, for der er så godt som ingenting at arbejde med (det burde han dog have luret, da han læste manuskriptet). Her spiller han en kedelig aktiespekulant, hvis verden ikke strækker sig udenfor denne, og som derfor INGEN karaktertræk har. Og altså dermed heller ingen, der i teorien kunne gøres sjove. Karakterens lige-efter-bogen mentalitet er identisk med Ferrells rolle i strømerparodien ”The Other Guys”. Forskellen er bare, at situationerne omkring ham i denne film satte ham i et sjovt lys - det her er en anderledes tynd kop te. Det virker seriøst som om, at folkene bag bare har tænkt, at det var nok at sætte en høj hvid komiker sammen med en lav sort komiker. That’s it. ”Get Hard” er en dårlig SNL-sketch strakt ud til en time og tre kvarter. Kevin Hart prøver i den anden rolle at give tingene lidt energi og tempo (hans primære komiske styrke), men heller ikke han har rigtigt noget at arbejde med. Hans rolle i filmen består mest af at kigge undrende på sin medspiller og sige variationer af ”What are you doing?”.

Med et så tyndt plot som her, skal der altså skrives gode jokes og gags, hvis den skal i hus. De eneste jokes her er pik-jokes der gentages (suppleret med et par røv-jokes), og når fantasien er på sit højeste får de lige et homoerotisk præg. Jeg har i øvrigt intet imod pik-jokes, men det her er dårlige pik-jokes. Og dem er livet sgu for kort til. Nu er du advaret.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.