Pulp Fiction: Divine Intervention

Pulp Fiction
Film Pulp Fiction
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Divine InterventionFilmBaron
Anonym
Kedeligt!Anonym
"This is a tasty burger!"Vinther
Pulp FictionConway
Mesterværkmesterhakket
pulp fictionmovie guy
- Tyranny of Evil Men -Mirza
Indlæg Se alle indlæg (68) Se mere

18/07-15Divine Intervention
"The truth is you're the weak. And I'm the tyranny of evil men. But I'm trying, Ringo. I'm trying real hard to be the shepherd."


Min aften er dedikeret til Pulp Fiction af Quentin Tarantino. Det er snart længe siden, jeg så Pulp Fiction sidste gang, så det var altså på høje tid. Pulp Fiction er ikke nogen videre dyb film. Pulp Fiction kan nemmere betegnes som en tilbagelænet film, der på mest overskudsagtig vis hylder alt det instruktøren kender og elsker: Alt fra billige B-film til asiatiske kampsortsflicks, Saturday Night Fever og fransk nybølge.

Dette triumferende mesterværk vidner mere end noget andet i Tarantinos produktion, om det faktum at han befinder sig i grænselandet mellem B-film og art cinema. Ved snedigt at gå på strandhugst i filmhistorien, har Tarantino etableret sig som en auteur med et helt særligt, umiskendeligt touch, der især kommer til udtryk i den ekstreme vold og den velskrevne dialog. En selvlært filmbuff, der har taget sin filmskoleuddannelse i en nedslidt videobutik - "When people ask me if I went to film school I tell them, no, I went to films.", som han selv udtrykker det.

Pulp Fiction, og de fleste andre Tarantino-film, bliver ofte betegnet som overfladiske og postmodernistiske, der foruden de mange filmreferencer og genreblandinger, er kendetegnet ved en ikke-kronologisk struktur, der ikke har nogen videre betydning for historien på et dybere plan. Det er formen, mere end det er indholdet, der er vigtigt. Tarantino er ikke ude på at sige noget. Vi skal ikke tage ved lære. Det er i al fald sådan jeg har set og opfattet ham og hans film – indtil nu.

Ved aftenens gensyn af Pulp Fiction, synes den nemlig at vise mere tyngde end først antaget. Nok er det ikke det, der får filmen op og flyve, for den er først og fremmest ren eskapisme og et fornøjeligt selskab. En film med en komplet fortælling hakket ud i episodiske bidder arrangeret som et letløseligt puslespil, som danner et galleri af bizarre figurer - fra en sort gangsterboss med plaster på bagsiden af sit skaldede hoved til to hillbillies med ekstreme seksuelle perversioner; fra elskelige håndlangere i sorte jakkesæt, hvis samtaler handler om, hvad en Quarterpounder hedder i Europa, til en kriminel problemløser, der overværer middagsselskaber tidligt om morgenen iklædt smoking.

Så hvad gemmer sig bag denne cool overflade, som er så utrolig svær at se igennem, fordi det er så fedt? Det er godt nok ikke vanvittig vigtigt eller dybt tankevækkende, men alligevel synes jeg, det er værd at bemærke, da det er et underbetonet element af Pulp Fiction. I hvert fald som jeg ser det. For hvad er det Jules, Samuel L. Jacksons karakter, går igennem? Jules oplever det, han fortolker som guddommelig indgriben, idet han og Vincent på forunderlig vis undgår at blive ramt af flere revolverskud. Betydningen af dette er ikke, hvorvidt det vitterlig var guddommelig indgriben eller ej, men snarere det at hændelsen ansporer Jules til at reflektere over, hvad han mangler. Det tvinger ham til at overveje den bibelske passage, som han har citeret i årevis uden egentlig at skænke dets mening en tanke. For som han siger:

"I just thought it was a cold-blooded thing to say to a motherfucker before I popped a cap in his ass."

Jules begynder at forstå, at passagen han citerer, henviser til en objektiv ramme for værdi og mening, der er fraværende i hans liv. Vi ser altså denne gryende forståelse, når han fortæller Vincent, at tilværelsen som håndlanger er et overstået kapitel for ham, og senere - mere markant - da han gentager passagen til Ringo i cafeen. Han indser, at han selv er den ondskab, han ubevidst har prædiket om i årevis. Ringo er svag - hverken god nok til at være retfærdig eller stærk nok til at være så ond som Jules og Vincent. I denne sidste scene, som er en af de bedste i filmen, erkender Jules, at han må forsøge at være hyrden. Hyrden, der leder Ringo gennem ”the valley of darkness”. Med andre ord vil QT måske alligevel fortælle os noget vigtigt.

18/07-15Divine Intervention
God pointe. Tarantino er mere stil end indhold men ikke udelukkende stil, som mange anklager ham for. Jeg elsker mandens film. Jeg spørger ofte filmfolk, hvad deres Tarantino top 3 er, fordi det er så svært at skulle vælge mellem (og fravælge) hans film. Men jeg gør det, fordi svaret aldrig er det samme. Hvad er din? Min skifter fra gensyn til gensyn men lige nu hedder den:

1) Kill Bill: Vol. 1
2) Reservoir Dogs
3) Inglourious Basterds

(og tak for de pæne ord forresten)

18/07-15Divine Intervention
1) Pulp Fiction
2) Reservoir Dogs

Resten er jeg lidt mere usikker på mht. placeringer.

19/07-15Divine Intervention
Det skal lige understreges, at jeg ingenlunde mener, Jules' karakterudvikling ikke er synlig i filmen første gang, man ser den; det er blot for at understrege, at sådanne elementer ofte underbetones til fordel for de skarpe replikker, den velvalgte musik, volden etc., der fylder så uendeligt meget i QTs film. Det er først og fremmest det, man husker - og med rette, for Tarantno er, som du selv skriver, mere stil end substans. Opslaget her er derfor en bestræbelse på at behandle et element, der stikker dybere, da det var noget jeg bed særligt mærke i ved gensynet.

Min top tre Quentin Tarantino-film er:
1) Pulp Fiction [har det altid været]
2) Django Unchained [se hvorfor i min anmeldese]
3) Kill Bill [tidlig QT-oplevelse]

19/07-15Divine Intervention
AB: Men nu går legen jo ud på at skære igennem og vælge tre, ikke to ;-) det er netop usikkerheden, der gør det sjovt.

FilmBaron: Yes, jeg er med. Jeg ved aldrig helt, hvor jeg har "Pulp Fiction", men grundlæggende er den et overflødighedshorn, man aldrig bliver træt af. 'Django' er måske hans mest velspillede film, men jeg synes stadig, den er for lang.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.