Godfather: Part III: Den sidste appelsin

Godfather: Part III

01/08-15Den sidste appelsin
I forgårs begyndte jeg på den episke Godfather-saga, og i dag var det så blevet tid til Part III. Jeg har set de to foregående film flere gange, men har altid frygtet at se den tredje film i rækken, da jeg føler, at de to første film var et perfekt samlet værk, og det ville jeg ikke ødelægge med en halvdårlig efterfølger.

Specielt fordi toeren, som jeg synes er den største bedrift, har en af de bedste - og mest tragiske - slutninger nogensinde. Men nu skulle det altså være. Mine forventninger var heldigvis minimale, men jeg måtte alligevel sande, at man ikke kan lade vær med at blive en smule skuffet efter to så store mesterværker.

Filmen er ikke dårlig, men den kan heller ikke stå alene, og så virker den helt og aldeles unødvendig. Coppola har efterfølgende udtalt, at The Godfather-serien er to film, og Part III er epilogen. Det er på mange måder, sådan jeg ser den.

Den har ikke ødelagt de to første film, skønt Michael Corleone, i form af sine replikker, bliver underligt eksponerede for den anger, han føler. Den ejer ikke samme underspil, samme subtilitet og tvetydighed som de andre film, og det er mit største problem med filmen. Dertil kommer det visuelle, der slet ikke er ligeså imponerende, hvilket til dels skyldes tiden, den foregår i. Godfather I og II lever jo også i høj grad i kraft af det tidsbillede, som Coppola og Puzo tegner.

Men, som nævnt, Part III er ikke en decideret dårlig film, jeg holdt faktisk vældig meget af filmens hjerteskærende klimaks, men for mig vil The Godfather-sagaens slutning altid være af den moralsk depraverede Michael, et engang så uskyldigt individ, der sidenhen skulle lade sig korrumpere og fordærve. En mand, alene med sig selv, med et ensomt, længselsfuld blik ud over efterårssøen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.