Spionen fra U.N.C.L.E.: Stilfuldt, men lettere kønsløst ag...

Spionen fra U.N.C.L.E.

20/09-15Stilfuldt, men lettere kønsløst agentgensyn
I de senere år har der virkelig været Hollywood-mode i at lave filmversioner af gamle tv-serier. Jeg har faktisk undret mig over, at den bølge hidtil ikke havde omfattet den fine 60'er-serie "The Man from U.N.C.L.E.", som var én af de bedste af datidens mange James Bond-efterligninger. Men den er altså kommet nu, lagt i hænderne på Guy Ritchie.

Filmen er primært en introduktion af karaktererne og stilen fra den gamle serie. Ritchie og medforfatter Lionel Wigram har valgt at holde den i den oprindelige setting i 1963, hvor CIA-superagenten Napoleon Solo skal transportere en vigtig kilde ud af Østberlin. Men det viser sig, at flere andre også er ude efter den unge kvinde. Og det fører så til, at CIA slår pjalterne sammen med KGB i forsøget på at stoppe det bagvedliggende komplot, som handler om, at en organisation af gamle nazister og fascister vil bygge en atombombe.

Det er altså koldkrig classic kombineret med hemmelige terrororganisationer a la James Bond, og det er fedt, at Ritchie & co. har valgt at holde historien i 60'erne frem for at flytte den frem til nutiden - som det ellers er normen i denne type genindspilninger. Det har ikke mindst givet mulighed for at skabe en virkelig lækker visuel stil, hvor fotograf John Mathieson laver stilfulde matterede billeder over Oliver Scholls fine production design og Joanna Johnstons smukke tidstypiske kostumer.

Mens det visuelle er en ren fest, er manuskriptet til gengæld ret ordinært. Det er jo en stor genreklassiker, at nogle onde skurke vil have fat i en atombombe, men her er plottet så sløset, at det ikke engang bliver klart, hvad de vil med den (ud over at være onde, selvfølgelig). Og forfatterne kan såmænd heller ikke finde ud af at skelne mellem nazister og fascister.

Det virker, som Ritchie forlader sig på, at det er nok at levere cool agenter i lækkert tøj tilsat nogle jævnt okay action- og jagtscener. Filmen holder da også et ganske fint tempo, men den virker også som et stykke bestillingsarbejde, for der mangler lige et pift af inspiration til at hæve den over bare at være en agentfilm ligesom dengang. Og når Ritchie forsøger at smide noget af sin velkendte kantede humor ind, bliver det blot til en virkelig smagløs torturscene.

"The Man from U.N.C.L.E." bliver så også ladt lidt i stikken af castingen, for Henry Cavill er godt nok en flot og stilfuld mand, men han har simpelt hen ikke den nødvendige charme til at udfylde Robert Vaughns sko som den tidligere mestertyv Napoleon Solo. Det går noget bedre for Armie Hammer som hans KGB-makker, træmanden Illya Kuryakin, men deres samspil hæver sig ikke rigtig over de mest oplagte klicheer. Det springer virkelig i øjnene, at Hugh Grant har dobbelt så meget charme som de to tilsammen i sine få scener som MI5-chef. Og så er Alicia Vikander da et meget fint tredjehjul som østtysk mekaniker med skumle familierelationer, og Elizabeth Debicki er en stilfuld isdronning i sin overskurkerolle, men generelt lider birollerne også under det lettere slappe manuskript.

Denne udgave af "The Man from U.N.C.L.E." er ikke nogen katastrofe, men det er ærgerligt, at man mest husker den for at være pæn og lækker at se på. Den originale serie havde fortjent bedre end en film til tre stjerner med pil nedad. Det bliver interessant at se, om den tjener penge nok til at få den fortsættelse, som der helt tydeligt bliver lagt op til.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.