Kill Bill Volume One: Stadig umulig at tæmme

Kill Bill Volume One

05/01-16Stadig umulig at tæmme
Forleden havde jeg fornøjelsen af at gense "Kill Bill: Vol. 1" på stort lærred, smidt op fra en dejlig mør 35 mm-rulle der havde levet et godt liv. De altid engagerede og hyggespredende værter fra Filmnørdens Hjørne stod for en optakt, hvor hele Tarantinos filmografi blev rundet. Nok engang blev jeg mindet om, hvor sindssygt imponerende et bagkatalog, der er tale om. Og aftenens forestilling kunne ikke være mere velvalgt. Den første Kill Bill-akt er nemlig min personlige favorit - det skifter lidt, men i det lange løb er det uden tvivl den Tarantino-film, jeg holder mest af. Og jeg holder endda ret meget af manden.

For mig er dette filmen, hvor Tarantino går planken HELT ud rent kreativt. Og for første gang i sin karriere. Man kan godt glemme hvor stor en cinematisk kæberasler Kill Bill-universet reelt var, da det i sin tid udfoldede sig - og især ovenpå de efterfølgende Tarantino-universer, der heller ikke lægger skyggen af bånd på sig selv. Men med dette helte-epos bryder den gode Quentin alle de Hollywood-konventioner, han kan komme i nærheden af og i processen opfinder han helt nye. Det er ganske enkelt en magtdemonstration.

I bund og grund er det jo "bare" en (helvedes god) kung fu-film, men det er en kung fu-film, der er hentet fra de drømme, som kun den dybeste kærlighed afføder. Måske allertydeligst i ceremoni-scenen hvor vores heltinde får overrakt sit sværd af Sonny Chiba (genialt castet). Hans øjne siger det hele, men scenen, i al sin purisme, er også et perfekt åndehul midt i stil-cirkusset.

For gu er det da et cirkus. Kreativiteten i "Kill Bill: Vol. 1" er så utæmmelig og uregerlig, at man ikke har noget valg som publikum - enten forlader du salen eller også læner du dig langt tilbage. Der er ingen analytisk mellemvej. Denne insisterende måde at underholde på er så markant her, at jeg den dag i dag ikke kan sammenligne det med noget hverken indenfor eller udenfor arenaen. Dette er ren cinematisk adrenalin og det er overlegent god underholdning. Og ja, der er afgjort en masse lånte fjer, men Tarantino pynter sig ikke med dem, han ærer dem, hvilket filmens klassiske show down er et lysende eksempel på. Dette klimaks føles stadig lige så forfriskende som det gjorde i 2003, hvad enten vi snakker den måbende lækre kameratur ved ankomsten, silhuet-slagsmålet ("Skyfall" go home!) eller de utallige blodfontæner, som snedigt bruges som et kunstnerisk statement af en instruktør, der igen og igen skal forsvare sit forbrug af rød frugtfarve.

Vol. 2 holder jeg næsten lige så meget af, især fordi den er så anderledes. Men det hele startede her, og det var en fornøjelse endnu engang at sidde i biografmørket og have præcis den samme kriller i maven, som da jeg var teenager. Tænk engang hvor meget sjov og ballade, der kan klemmes ind i EN film.

06/01-16Stadig umulig at tæmme
Sikke et velskrevet indlæg. Man fornemmer virkelig din kærlighed til denne film, oberst.
Jeg har også altid været pænt underholdt af denne film og beundrer dens unægteligt kunstneriske kvaliteter og lækre æstetik. Nu har jeg aldrig været kæmpe Tarantino-fan, som mange andre film buffs, men jeg synes nok, at Tarantinos fontæne-blodsprøjtende tegneseriestil var bare én tand for meget, og endnu værre i hans senere "Django Unchained". "Django Unchained" regner jeg så også blandt Tarantinos svageste film, men denne underholdt mig dog bedre end "Reservoir Dogs", som desværre ikke siger mig så meget. Men igen, jeg har aldrig været særlig stor Tarantino-fan, og det er da sikkert en film, der fortjener et gensyn.
Tarantinos bedste film må være "Pulp Fiction", men min personlige favorit er dog "Inglorious Basterds". Den film er bare så fed og morsom, synes jeg.

06/01-16Stadig umulig at tæmme
Ja skrive det kan han, The Big Man Emil og det har han altid kunne bedre end de fleste!!! Kill Bill vol. 1 er også den QT film der har taget mig mest med storm:-) Vol. 2 skuffede mig oprindeligt, men var stadig ret fed. Den var som at have fantastisk sex med en total lækker hottie, hvor man afbrydes inden klimaks. Den vandt så senere ved et gensyn:-D

06/01-16Stadig umulig at tæmme
Fuldstændigt forrygende indlæg. Fik lyst til at smække Kill Bill filmene på også selvom det ikke er længe siden, jeg sidst så dem :) Filmen er voldsomt underholdende mens jeg i sin tid var dybet skuffet over den 2, fordi den var så markant anderledes fra del 1 og mere "stille". Idag foretrækker jeg faktisk del 2, hvis jeg skulle vælge. Min favorit QT film er dog stadig uden tvivl Pulp Fiction og en lille sølle film, der ender på "Dogs" hvis I kender den :)

06/01-16Stadig umulig at tæmme
så fremragende læsning!!

07/01-16Stadig umulig at tæmme
Ærligt, jeg kunne ikke sove, da jeg kom hjem efter at have set den. Jeg mener jeg var vågen hele natten, men det kan være forkert husket.

07/01-16Stadig umulig at tæmme
For hulen folkens. Nu er jeg ikke den store emoji-mand, men jeg rødmer i hvert fald digitalt lige nu. Jeg og mit humør takker jer!

P.S. Det virkede overflødigt at skrive, at soundtracket var godt (det er en Tarantino-film), men jeg kan da tilføje, at det er et af mine yndlingssoundtrack. Altså nogensinde.

08/01-16Stadig umulig at tæmme
Den ryger fluks øverst i bunken af blu-rays, der skal genses. Tak for den her, Emil

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.