Oldboy: Revenge is a dish best served raw

Oldboy

20/02-16Revenge is a dish best served raw
Selvom man ikke får den sønderrivende mavepuster til sidst som ved første visning, så er Park chan-Wooks "Oldboy" ikke desto mindre en dybt betagende oplevelse fra start til slut.

Den er faktisk tæt på lige så stærk. Det slog mig, hvor meget der faktisk ligger i rejsen til det punkt, hvor hævntørsten slutter. Genistregen ligger i filmens hovedperson og karakter-tegningen her. Oh Dae-su er på én gang en uskyldig, medskyldig og ikke-skyldig antihelt. Selvom vi ikke kender hele hans historie, så lærer vi, at han ikke blot er et offer. Ligesom vi ikke ved, om han reelt angrer til sidst eller blot forsøger at redde stumperne af sit liv. Læg mærke til intro-scenen. Han er plørefuld men ikke ubehagelig, tværtimod uimodståelig sjov. Og i næste sekund står han i en telefonboks og vores sympati vender 180 grader, når vi ser, hvem fuldskaben går ud over. Teater-veteranen Choi Min-sik giver en tour de force-præstation af en anden verden i den her film.

'No nonsense'-slagsmålene er fremragende udført men "Oldboy" er så meget mere end hævn-underholdning. Der ligger en tyk tåge af nedtrykthed, som hviler over hele filmen. Her tænker jeg ikke på det indlysende punkt, nemlig historien, men i stemningen og en række alene-stående øjeblikke (blæksprutte-scenen er stadig noget af det mest forstyrrede, mine sarte vestlige øjne har set). Volden i sig selv er også et virkningsfuld element, fordi den er så utrolig ubehagelig. Man har lyst til at kigge væk og glemme, men man er også bundet af sin fascination af mysteriet. Nøjagtig ligesom Oh Dae-sus indre kamp mellem hævnfølelsen og jagten på sandheden, så tvinges vi også til at tage et valg. Det er ret eminent.

20/02-16Revenge is a dish best served raw
Mesterværk ifølge mig og en top 30. Den har vokset utroligt meget på mig og idag er den blandt favoritterne.

21/02-16Revenge is a dish best served raw
Hold da op. Det er såmænd også fem store herfra (9/10). Kan du anbefale andet af Park chan-Wook? (har kun set "Sympathy for Mr. Vengeance" ellers).

21/02-16Revenge is a dish best served raw
Thirst kan jeg godt anbefale at se.

21/02-16Revenge is a dish best served raw
Enig omkring Thirst, og Lady Vengeance er også fremragende.

21/02-16Revenge is a dish best served raw
Thirst (8/10) er rigtig god og nok hans næstbedste film. Stoker var ufattelig skuffende. Så vær lidt forsigtig med den :)

22/02-16Revenge is a dish best served raw
Takker!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.