Spectre: Smooth Operator.

Spectre

02/03-16Smooth Operator.
Sam Mendes giver os afgjort den klassiske Bond tilbage. Underligt nok gik der ikke de sædvanlige sus gennem salen - når Shaken Not Stirred og The Name is Bond, James Bond blev udtalt. Og det var måske fordi de blev sagt uden den nødvendige pause, og vægt bagved.
Filmens sang er flot, men bliver nok ikke en klassiker - især fordi den ikke nævner filmens titel.
Action. Indledningen var skarp - fuld fart fra start. Desværre blev en ellers fin biljagt totalt ødelagt af hyggemusik - hvad gik der lige galt? Der findes så mange muligheder for at gøre det anderledes. De andre indlagte actionsekvenser fungerer fint, men kunne være gjort mere spændende med lidt suspense. Vi kunne sagtens have set at vores Henshman var steget på toget, så vi vidste at han ville angribe Bond - det ville have givet mere spænding til hvornår det skete.
Der er ikke tvivl om at filmen hylder fortiden, og ønsker at kæde det hele sammen til en brugbar fremtid.
Endelig har vi M, Q og Moneypenny tilbage som aktiver i en Bondfilm (og lidt til). Herligt persongalleri som man allerede glæder sig til at gense.
Jeg kunne godt have ønsket mig at Christoph Waltz havde været mere farlig, og mere uovervindelig. Det må man forvente sig af en skurk som har stået bag så meget, og som så mange frygter. Men vi har vel næppe set det sidste til hans figur?
Filmens udtryk var vanvittigt flot - flotte locations, flotte vinkler og flotte kostumer. Actiondelen fungerede virkeligt godt, flere steder. Der var også plads til humor - noget som har manglet i Craigs figur.
Bond selv var uden en sprække, helt glat og upåvirkelig - aldrig presset til det yderste.
Jeg lander på 4, på grund af den smooth indpakning. Absoulut en værdig Bond film - men slet ikke den bedste.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.