Spotlight: Alle kardinalens mænd

Spotlight

09/03-16Alle kardinalens mænd
Årets overraskende Oscar-vinder er en film, som de lavede dem i gamle dage. Især i 1976, da de lavede "All the President's Men", for "Spotlight" er nemlig helt samme type film: Et faktuelt baseret drama om journalister, der afslører en stor og vigtig historie.

Heltene er her journalisterne fra Boston Globes dybdeborende Spotlight-redaktion, som i 2002 afslørede, at byens magtfulde katolske stift i årtier havde dækket over, at et større antal præster havde misbrugt børn. Det var og er en gigantisk skandale, som siden har vist sig at have tråde rundt i store dele af den katolske verden. For kirken har dækket over lignende sager i flere andre lande, hvor man også blot flyttede rundt på præsterne og lagde låg på misbruget.

Forfatter-instruktør Tom McCarthy går til historien i lidt tør oldschool-stil i en film, hvor det er helt tydeligt, at der har været stort fokus på at holde sig skarpt til dokumenterbare fakta. Sikkert både for at fortælle den helt sande historie, og fordi man ikke har haft lyst til at få injuriesager fra den katolske kirke på halsen. "Spotlight" fortæller metodisk og stilsikkert, hvordan pædofilisagen vokser fra en historie, Spotlight-redaktionen næsten ikke engang gider at kigge på, til et omfattende gravearbejde i gamle dokumenter og årbøger, som til sidst afslører, at kirken udmærket var klar over, hvad der foregik.

Undervejs bliver der også slået andre temaer an, især om mediernes udvikling i den digitale tidsalder, hvor filmen indirekte taler for vigtigheden af at have dybdeborende journalistik, også i en tid med aviser i krise. Men samtidig viser "Spotlight" Boston Globes berettigede selvkritik, over at man overså en kæmpestor skandale i avisens baghave, indtil der kom en chefredaktør ind udefra og insisterede på, at historien skulle undersøges nærmere.

Først og fremmest handler filmen dog selvsagt om kirkens pædofilisager, som forfatter-instruktør McCarthy primært folder ud via genfortællinger fra journalisternes kilder. "Spotlight" er i det hele taget en film, hvor tingene konsekvent bliver fortalt verbalt, mens man aldrig direkte ser, hvad det hele handler om. Det giver egentlig en meget intellektuel skildring af emnet, men McCarthys solide håndelag som fortæller sørger for, at den massive misbrugssag alligevel kryber ind under huden på én. For der er virkelig noget at være indigneret over.

I "Spotlight" bliver den indignation ikke mindst krystalliseret ud i en velspillende Michael Keaton som Spotlight-teamets redaktionschef - en dygtig, aggressiv nyhedshund af den gode, gamle slags. Keaton har klart filmens skarpeste rolle, og det er temmelig mystisk, at det ikke var ham, der blev Oscar-nomineret for filmen, men derimod Mark Ruffalo og Rachel McAdams. De to er bestemt også fine skuespillere, men sammen med Brian D'Arcy James som teamets fjerdemand leverer de trods alt bare solide, velfungerende journalistroller. Faktisk var jeg mere begejstret for Liev Schreiber, der virkelig har eftertænksom tyngde som den nye chefredaktør, der sætter historien i gang.

"Spotlight" har i det hele taget masser af tyngde. Det er en solid, velproduceret, pæn og ordentlig film, der fortæller en vedkommende og særdeles væsentlig historie. Det er så også bare en solid, velproduceret, pæn og ordentlig film, for i lighed med sine tidligere film som instruktør holder Tom McCarthy sig til en klassisk, nærmest underspillet filmstil uden større armbevægelser. Nogle gange skal der heller ikke mere til at lave en god film - den her får i hvert fald fire store stjerner hos mig.

09/03-16Alle kardinalens mænd
Jeg er enig i det hele - også at Liev Schreiber faktisk stjæler rampelyset med sin subtile rolle, der nemt kunne være blevet karikeret. Jeg elsker Michael Keaton, men han (ufrivillige?) 'duckface'-ansigtsudtryk irriterede mig lidt her, selvom hans timing i kropssprog og replikskifte atter viste sig suveræn.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.