Jagten på den forsvundne skat: henry jones, jr., set for f...

Jagten på den forsvundne skat

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Cinemateket viser i disse dage alle Indiana Jones filmene på 35mm kopi, og jeg fik derved muligheden for at se den første film i serien i biografen for første gang, og hvilken helt igennem fantastisk og magisk oplevelse det var! Det er svært for mig at kategorisere ting som perfekte (jeg er trods alt sønderjyde), men man kommer nok ikke tættere på den perfekte eventyrfilm end Jagten på den Forsvundne Skat. Ikke fordi den er uden fejl, ekspositionen kan føles en tand for kluntet til tider og selvom den hurtige tredje akt er virkelig interessant i sin grundidé, så hakker den en smule i forhold til resten af filmen. Men Spielbergs sublime film skinner af charmerende og total medrivende overskud på alle fronter, intet føles afviklet, der er kærlighed, fortællerglæde og barnlig begejstring i noget nær alle scener. Jagten på den Forsvundne Skat er en utrolig ren film og man bliver helt emotionel over den fantastiske og begejstrede dedikation, Spielberg ligger i sin film, som en dreng, der grænseløst åbner op for fantasien. Den visuelle side er eminent (brugen af lys er virkelig imponerende) og indeholder ikoniske og uforglemmelige billeder til overflod, Harrison Ford skaber en på samme tid handlekraftig og intelligent, men også momentvis barnlig og konstant improviserende helt, mens Karen Allen følger bragende godt med. De mange fremragende set-pieces gør noget så sjældent som at skubbe historien elegant og gnidningsfrit frem og bliver ikke bare enkeltstående sekvenser, mens action-delen er forrygende. Slutningen er som førnævnt ret interessant, da Spielberg og filmens ubesungne helt, manuskriptforfatteren Lawrence Kasdan, laver et dramaturgisk no-go ved at lade helten være passiv under klimaks, men det er et overlagt og meget spændende træk. Det Gamle Testamentes aggressive Gud straffer nazisterne som det billede på ondskab de er, mens Jones og kæresten står bundet til en pæl og slipper for udslettelse. Spielberg har en klar arrighed i sig, som han lader skinne igennem i det personlige værk, som Jagten på den Forsvundne Skat vitterlig føles som. Og samtidig er den indiskutabelt en af de mest underholdende film, der nogensinde er skabt. Jagten på den Forsvunden Skat er stadig en sejr for den rene fortællerglæde, filmmediet og barnet indeni os alle.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Jeg er misundelig. Vil gerne se denne på det store lærred. Jeg var ellers inde og se Blade Runner sidste år, i Ålborg.

Men ja, det er et pragtfuldt eventyr/actionfilm, selvom det ikke helt er min favorit film fra Spielberg, men absolut stadig blandt favoritter.

Jeg er dog ikke længere begejstret for den - efter min mening - rædselsfulde 2'er, som jeg slet ikke synes, holder godt idag. 3'eren retter i den grad op på skaderne mens 4'eren atter fuckede tingene op.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Godt sagt, don. Din kærlighed brænder rent igennem her

Og jeg synes 2'eren er for fed. Den okkulte stemning er så gennemført, de store set-pieces er fantastiske, der er masser af nervepirrende action... Ja, den asiatiske dreng er irriterende, men det er vist det. En noget nær perfekt blanding af B-films camp og Hollywood A-class!! Og filmens score kan jeg stadig nynne på kommando (og gør det indimellem ufrivilligt, når hverdagens tempo spidser til :))

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Jeg er med Rasmus....Og don naturligvis!

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Easily i min top 15.

Hvor jeg dog elsker disse beretninger om jomfru-oplevelser af film, man har set et utal af gange. Tak! Og hey, til orientering så viser Cinemateket "True Romance" i aften, don. Jeg ved jo, den også hører til blandt dine personlige favoritter.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Åh ja, sådan en oplevelse havde jeg da jeg så 2001 på et lærred, selv om det faktisk var 3. eller 4. gang jeg måske så den.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Jeg gad dæleme godt se T2 på det store lærred. En film, som jeg voksede op med og som jeg så i al for tidelig en alder, som forklarer mareridtene da jeg var ung. Hvem lyttede også til de gamle tosser derhjemme :)

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Ved du hvor gammel du var, da du så T2? Jeg så den i biografen sammen med min daværende kæreste. Faktisk blev jeg en anelse skuffet og først senere fandt jeg den levede op til T1, som virkelig havde fået mig til at sidde på kanten af stolen da jeg som ung teenager så den i biografen. Dengang var den noget af det mest spændende og medrivende jeg nogensinde havde set.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Det var nok 94' tror jeg. Jeg husker vi havde adgang til at leje film med en voksen, da vi boede på et hotel i thisted som flygtninge. Jeg aner så ikke hvordan pokker de lod os se den, men det gjorde vi :)

Den er stadig pokkers medrivende og spændende. Jeg tror ikke der er drejet noget bedre sammen, hvis man sammenligner den med konkurrenterne.

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Tja, min far tog mig med i biografen, som 10-11 årige tror jeg det har været og se Zombi Holocaust:-) Det var pokkers upædagogisk og jeg ville aldrig gøre det med mine døtre. Men jeg er glad for han gjorde det ha ha ha:-D

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Man skal hærdes, mens man er ung :)

10/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Og det blev vi:-)

11/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
tak for heads up, emil. jeg så den derinde i februar. det er den personlige favorit og det var overrumplende at se den på et lærred. fangede du filmen?

11/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Fedt. Jeg var desværre hængt op (det er også en af mine favoritter).

11/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Også din, Emil? Populær film herinde :) Det er også Tony Scotts bedste!!

11/03-16henry jones, jr., set for første gang i bio
Jep, fuldt hus her. Gary Oldmans præstation alene er en stjerne værd :-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.