Dommeren: Storspil af 2 x Robert

Dommeren

10/03-16Storspil af 2 x Robert
En film som virkelig gør ondt. Dommeren - eller The Judge er en film som kommer til at vokse, og som vil få et stort publikum efterhånden som ordet spreder sig. Den kommer til at ramme ligesom den franske film, De urørlige - som godt nok var meget anderledes og i højere grad en feel good film, end denne. De to gange Robert (Duvall og Downey Jr.) spiller ganske enkelt fremragende. Det er ikke for meget at sige at der må være Oscarnomineringer på vej. Filmen piller voldsomt ved vores følelser, og man skal nærmest være lavet af sten for ikke at have brug for et lommetørklæde undervejs. Og det vel og mærke uden at filmen ender med at blive for corny - der er følelser på spil. Ærgerligt at producenterne ikke har fundet en mere rammende titel. "Dommen" havde måske været bedre - eller noget helt tredje. Men det er en kæmpe oplevelse især for de sprækker som de to gange Robert giver os i deres panser. For nogen vil det måske trække ned og de vil føle at der manipuleres med deres følelser. Men det er ikke første gang det sker. Jeg nævner i flæng; "The Shawshank Redemption", "One Flew Over the Cuckoo's Nest", "La vita è bella" - og mange flere af verdens bedste film. Filmen får 5 stjerner og en klar anbefaling fra mig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.