Monty Python og de skøre riddere: Pythonnernes bedste, nog...

Monty Python og de skøre riddere

31/03-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
Monty Python på absolut lavbudget.
Hvad gør man hvis man ikke har råd til heste - så laver man lyden af heste hove, ved hjælp af kokosskaller. Hvordan kommer kokosskallerne til England - naturligvis med svaler. Men en svale kan da ikke flyve med en kokosskal? Nej, men det kan to - hvis de har den i en lian, mellem sig.

Hvis man er havnet i en umulig situation på flugt fra et tegnet uhyre, hvad så. Så dør tegneren, selvfølgelig. Pythonsk logik.

Møder du den Den Sorte Ridder, så skal du ikke tro at han opgiver bare fordi du har kappet arme og ben af ham!

Totalt gakket humor, med dræberkanin, trojansk kanin - og klassiske sange.

Der er så mange geniale sketches i den film og de er klassikere, allesammen.

31/03-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
Ikke deres bedste men alligevel en sand klassiker. Jeg synes, at "Life of Brian" og "The Meaning of Life" ligger foran. Både humoristisk, kunstnerisk og filmisk. Det kan mærkes, at Gilliam og Jones ikke ligefrem var bedste venner i 'Holy Grail', mens de forsøgte at lege stoleleg med instruktørsædet.

31/03-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
Jeg vakler også mellem Life of Brian og De Skøre Riddere - hvis jeg skal vælge en favorit.

Men hvad Gilliam og Jones måske manglede i instruktørerfaring i den første film, blev så rigeligt kompenseret i sprudlende påfund og vanvittige ideer.

Langsomt blev det mere og mere kontrolleret, stadig sjovt - men noget af det impulsive forsvandt. Derfor synes jeg desværre ikke at The Meaning of Life hører til blandt de to bedste.

31/03-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
Jeg diggede slet ikke "The Meaning of Life", da jeg så den første gang. Netop fordi den virkede for kontrolleret, som du skriver, og jeg følte, den forrådte Python-ånden. I dag elsker jeg den og mener faktisk, det er deres mest anarkistiske film.

https://www.youtube.com/watch?v=ucgU2DJlBiw

01/04-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
På en måde vender de jo tilbage til de oprindelige sketches, uden gennemgående figurer som der var i de to andre. Der er bestemt mange gode ting i The Meaning of Life. Et af højdepunkterne er denne;

https://www.youtube.com/watch?v...nel=Movieclips

Der er for meget mening i galskaben, de har et budskab med det meste - det var der ikke nødvendigvis ved det første de lavede. Jeg savner lidt den Whaaat? følelese, som de startede med.

01/04-16Pythonnernes bedste, nogensinde?
Hvorfor vælge:-D Jeg holder af alle tre nævnte. Life of Brian er måske den mest vovede, Meaning of Life deres mest overraskende, men jeg værdsætter lige Holy Grail et flækket flue kussehår højere....Hov, så valgte jeg alligevel:-/

Nå, men alt efter dagsformen kan jeg nok ændre mening. Synes et gensyn med Meaning oftest trækker i mig. Måske er det blot filmens form, som gør den mere tilgængelig for et hurtigt grin?

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.