Indiana Jones og det sidste korstog: To Gange Jones

Indiana Jones og det sidste korstog

09/04-16To Gange Jones
Oprindeligt var Indy 3, måske ikke ligefrem en skuffelse, men den kom i en tid hvor magien i film skulle finde et andet niveau for mig. Jeg var sandsynligvis blot blevet nærmest voksen, hvor jeg var henholdsvis barn og meget ung teenager med de to første. Derfor følte jeg mig ikke på samme måde fascineret og blæst væk. Men ved gensyn voksede den og selv om den ikke når op på siden af ”Raiders of the Lost Ark” og det gør få film jo, så tæller den til en af mine favoritter.

Efter forrige films mere ”smagløse” tilgang, må det også siges at elegancen er tilbage og tonen fra originalen rammes fornemt og underholdende, om end måske lige lidt mere poleret, medgivet. Denne gang er Indy så udstyret med sin far ved sin side i store dele af filmen. Det fungerer heldigvis så godt, at selv enkelte voldsomt daterede effekter ikke tager glæden ud af filmen. Kemien og humoren mellem Connery som senior og Ford, der stadig er fantastisk, som sønnike er ganske enkelt uovertruffen og morsom, uden at virke plat og forceret.

Til gengæld giver den en oprigtig følelsesmæssig dybde mod slut, som klæder det ellers enormt tempofyldte og actionpræget eventyrunivers, hvor flot og medrivende det end er. Medrivende er det så også, med flere lækkert sprælske sekvenser, af den slags som jeg kan se igen og igen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.