Det grusomme udefra: Stadig umulig at ryste af sig

Det grusomme udefra

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
I aftes havde jeg fornøjelsen af at se ”The Thing” på det store lærred i en lækker nyrestaureret udgave. Efter Kurt Russell havde reddet præsidenten i ”Escape from New York” gjaldt det hovedattraktionen, og igen fik jeg bekræftet, hvorfor dette er en af mine yndlingsfilm.

Som et hovedværk i dag kan det virke næsten absurd, at filmen fik drøje hug ved sin udgivelse. Selv genrefans slog hånden af den. Men ved nærmere eftertanke er der en poetisk sandhed i det. Det giver mening. Nøjagtig ligesom det rumvæsen vi ser, så er filmen nemlig så uforlignelig, så makaber, så ”fremmed”, at publikum ikke kunne andet end at tage afstand. Vi er bange for det, vi ikke forstår – sådan vil det altid være.

”The Thing” er maskeret som science fiction men er i realiteten en gyser. Her excellerer den både på det psykologiske plan men så afgjort også på det konkrete. Filmens 'body horror' er uden tvivl det bedste og mest effektive, jeg nogensinde har set. Rob Bottins mirakler er endeløst fascinerende at kigge på, og fungerer i dag som en af de tydeligste påmindelser om, at selv verdens dyreste CGI er spildte penge, så længe visionen ikke er der. Der er en afgrundsdyb horror i skabelsen og udførelsen af væsenet i alle dens udgaver. Forstyrret og betændt. Det her er ikke bare en gyserfilm. Det er hjemsøgende filmskabelse af højeste karat.

Og LYDEN! Grand Teatret havde heldigvis skruet godt op for højtalerne, for blandt film hvor lydsiden er en vital del af oplevelsen, så rangerer ”The Thing” meget højt. Ennio Morricone sagde ja til opgaven, efter Carpenter proklamerede "I got married to your music" (bogstavelig talt). Gudskelov! Morricone har komponeret et enkelt men mesterligt soundtrack, hvis synthesizer-beats banker i takt med filmhjertet. Ren kærlighed.

I al dens mareridtslignende grusomhed og voldelige insisteren på at give os noget, der i sandhed ER fra et andet sted end planeten her, vil ”The Thing” for mig altid stå tilbage som et af de mest uundværlige bidrag til filmhistorien. Den tager fat i vores frygt for det ukendte, vrider den hårdt op og hænger den bloddryppende til tørre i stiv kuling.

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg ser The Thing som et "Rip-of" af Alien - og altså både som gyser og Sci-Fi.

Desværre synes jeg slet ikke at den, hverken i stil, gys eller klasse er i nærheden af mesterværket Alien. Jeg gyser mest over de ufatteligt ringe ting, som er kreeret af special effect afdelingen. Skal man blive bange for noget, så skal det ligne noget man tror på.

Trods det, så er The Thing en glimrende historie - jeg ramte 7/10 for god underholdning.

Men lyden - den er i top-klasse, og jeg ville gerne have været der alene for den.

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Super indlæg Emil. Absolut et mesterværk og en af mine all time fav. Jeg plejer altid at sætte den på ligeså snart jeg kan få øje på den første snefnug udenfor :)

Wayne - effektarbeje på den film er da enestående. Rip off er en absurd påstand i min verden. Jeg mener Thing er mere skræmmende end Alien.

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
fremragende anmeldelse, hr. kurtz, og rørende med al den dejlige og oprigtige passion

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg kan jo kun istemme mig hylekoret Emil. En fantastisk film, der fortjener en fremragende anmeldelse og det har du lige givet den!

Jeg fatter nada af at du Wayne kan påstå effekterne er ufattelig ringe???? Say what, du laver fis right? Selv set med dagens øjne, synes jeg de holder bedre end det meste der smides i vores ansigter fra langt nyere film.

Tillige er det en af de mest suspensefulde film jeg har set. Den er isende uhyggelig og stemningen igennem hele filmen overgår det meste jeg har set. Jeg rater den 10/10 og har set den 6, 7 8 gange måske!

Det med rip off kan man jo påstå, men jeg synes ikke det holder helt. Desuden er The Thing jo et remake af 1951 filmen "The Thing From Another World".

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
The Thing har jo eksisteret længe før Alien. Jeg synes alligevel de to film udforsker forskellige ting, selvom præmissen kan minde om hinanden.

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg genså 'The Thing' for et halvt år siden, og man kan bare mærke, hvor meget kærlighed der er lagt i kamerabevægelserne, den detaljerede set-design (den norske base, holy shit!), musikken og effekterne. Hvis en filmentusiast ikke falder for det, så ved jeg sgu ikke hvad. Jeg har endnu ikke nosset mig sammen til at give den den sidste stjerne, men kæmpe thumbs up til din anmeldelse, Emil, og den sidste sætning er jo til at blive godt gammeldags scope-misundelig over

30/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Det er en neglebidende suspensfuld og Carpenters bedste film, selvom Halloween også er fantastisk.

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Wow. Jeg trådte vist på nogle ømme følelser der.

Jeg skal lige tilføje at jeg aldrig har været den store horrorfan. Jeg har svært ved at tage dem, og Zoombie film alvorligt - og det gør selvfølgelig at det på forhånd er lidt op ad bakke når jeg så endelig ser en. Faktisk synes jeg som regel at de i bedste fald er ufrivilligt morsomme.

Jeg så The Thing første gang for 6 år siden, og var ret spændt på det, da den nærmest er blevet kult. Men desværre - jeg synes simpelthen ikke at effekterne holder. Og hvis man mister illusionen om at det man ser er virkeligt, så ender man med at kigge efter fejl. Men stemningen og lyden kan jeg sagtens se store kvaliteter i.

Set i det lys, så er 7/10 ikke en dårlig karakter.

Alien er fra 1979 - The Thing er fra 1982. Det er muligt at Carpenter har baseret sin film på en ældre sag fra 1951 - men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at han har været voldsomt påvirket af Alien, da han lavede sin udgave.

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Det er ingen skam at være inspireret af Alien i min bog. Slet ikke hvis man gør det så kvalitativt som The Thing:-)

Og nej, ingen ømme tæer, blot forundring. Din holdning har jeg stor respekt for.

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Thomas - det er absolut ingen skam at have Alien som forbillede.

Det er forskellene i opfattelserne, som skaber debatten - var vi altid enige, var det kedeligt :-)

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
I know (sagt som Han Solo;)

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Alien = 10/10
The Thing = 10/10

Mener man andet, så er man naturligvis forkert på den, bare så man ved det (sagt som.......mig) ;)

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Alien = 10/10

Jeg er tilfreds med være "forkert" på den - hvis The Thing skulle være på højde med Alien ;-)

Så er det sagt.

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Tænk engang hvad ros kan betyde, når den kommer fra gode mænd. Tak for fa'en!

Jeg kan da lige supplere med at fortælle, at John Carpenter befandt sig indenfor en radius af 500 meter, mens vi så filmene. Og i går slentrede han så lige forbi mit måbende fjæs med en sølle meter imellem os (er stadig starstruck...!). Jeg så ham optræde med sine soundtracks i DR's Koncerthus, og jeg siger jer, der var kærlighed i luften :-)

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg ville også have været starstrucked ;-)

Selvom jeg ikke er den store horror fan, så tegnede han på mange måder en del af min biograf/VHS ungdom - Flugtaktion New York, Hvem springer kineserne for? Og selvfølgelig Halloween.

Han var på mange måder forud for sin tid, og i stand til at sætte helt specielle stemninger.

31/05-16Stadig umulig at ryste af sig
Lucky you:-) Jeg har hans autograf, skrevet til mig, men uden desværre at have mødt ham. Det var en kammerat der mødte ham i Los Anderledes for en del år siden og vidste jeg var vild med en del af hans film.

27/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg må være ærlig og sige, at jeg heller ikke kan tilslutte mig den helt store begejstring, som I kollektivt udviser overfor Carpenters The Thing. Jeg ville rate Alien 10/10 og The Thing 7/10. Jeg ville ikke kalde effekterne decideret dårlige, ligesom Wayne. Jeg tror mere, at jeg føler at de bliver lidt for meget samt for meget up in your face til min personlige smag, og dette gør desværre ikke filmen uhyggelig. Jeg mener også, at hvis du viser for meget, er det mindre uhyggeligt, eftersom vores egen fantasi er stærkere end et udpenslet billede. Less is more. Jeg tror det var Leonard Maltin, der kaldte filmen et freakshow i kraft af dens bizarre effekter ud i gummi og teaterblod, og det kan jeg som sådan godt følge ham i. The Thing har dog flere gode ting ikke mindst musikken og en god grundhistorie. Filmen har også en psykologisk dimension, men dette forsøg på at ramme publikum på det psykologiske plan har aldrig rigtigt virket på mig. Til sammenligning kan nævnes The Invasion of the Body Snatchers, som spiller på nogle af de samme temaer, men som virker meget mere foruroligende på mig. Dette har nok også noget med set-uppet at gøre. Den film rammer én lige i hverdagslivet, og står i modsætning til isolationen fra resten af verden i The Thing sammen med den mulighed for, at væsenet bliver uskadeliggjort til sidst. Dette får filmen til at blegne i forhold til den modløse rædsel i slutningen af The Invasion of the Body Snatchers.

27/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Leonard Maltin dyrker hjemmebag og klipper sine nossehår med saks. Han har intet på "The Thing".

Jeg respekterer din mening, men der er altså noget, du misforstår.

[Den film rammer én lige i hverdagslivet, og står i modsætning til isolationen fra resten af verden i The Thing sammen med den mulighed for, at væsenet bliver uskadeliggjort til sidst. Dette får filmen til at blegne i forhold til den modløse rædsel i slutningen af The Invasion of the Body Snatchers.]

"The Thing" har lige så meget rædsel i sin slutning og rammer mindst lige så hårdt med sin sidste scene. Er der en statistisk sandsynlighed for, han ikke er "smittet". Øh, ja, men det er altså ikke lige det, filmen arbejder med. For Carpenter siger det jo genialt, både gennem dialogen og musikken - det er en af de bedste slutninger i filmhistorien.

Og isolationsfaktoren er da NETOP en af filmens helt store styrker. Du er med på hvordan horror fungerer ikke? :-)

28/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Men drenge, slutningen i 'The Thing' er netop lavet efter et less is more princip, som I eftersøger. I 'Invasion of The Body Snatchers' får I bare selve udløsningen.

28/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg synes det er vigtigt at vi ser hvad "uhyret" er i stand til. Less is more er en fin og ofte sandfærdig sætning. Men den er jo ikke en evigt gyldig sandhed, der kan smides ned over al horror. Eller jo, individuelt er det jo op til ens egne preferencer. The Thing lykkes blot med både suspense, gys, klam horror og isende uhygge. Isoleret set som gys er den mere skræmmende end Alien synes jeg. Alien er så muligvis en mere sofistikeret gyser (dog også meget grundet design).

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Hahahaha! okay Oberst Emil.

Jeg forstår bare ikke, hvad det er du mener, jeg misforstår? Film handler vel også om følelser? Det er vel derfor, at vi ser dem, eller i hvert fald derfor vi ser visse film om og om igen, fordi vi får en vis tilfredsstillelse af diverse grunde. Det er den tilfredsstillelse, jeg taler om, når jeg skriver "følelser". Så min pointe er, at du måske bliver ramt på en anden måde af The Thing, end jeg gør? Dette er ikke ment som et surt opstød, men du har altså en tendens til at virke lidt nedladende, når du i flere tråde indirekte skriver "det er MIG, der har ret og I andre tager fejl" og mener, at for eksempel jeg har misforstået en slutning, som jo er overlagt til fortolkning?

Hvad mener du med, "at det ikke er det filmen arbejder med?" Mener du, at de fleste bliver smittet i filmen?

Er det MacReady, du mistænker for at være smittet, når du skriver "han"? Jeg er nysgerrig.

Hvis du mener, at horror, eksempelvis Alien, ofte sætter karakterne i scene et isoleret sted, så ja, så ved jeg godt, hvad du mener. Isolationen gør, at de har svært ved at undslippe og må forholde sig til truslen.
Men det er scenariet med, at i slutningen af Invasion of the Body Snatchers er hele verdens befolkning godt på vej til at blive erstattet med aliens. Isolationen i The Thing gør, at truslen, i mit hoved, umiddelbart virker overskuelig og dermed mindre faretruende. JA, der er en sandsynlighed for, at det fremmede i The Thing spreder sig til civiliserede områder, men det er ikke sikkert, at der er noget tilbage at sprede i The Thing, hvis hverken MacReady eller Childs er smittede. Dét var min pointe med isolationen. Forskellen mellem de to films scenarier er jo også, at hurtigt bliver helten(e) i Invasion i undertal og får en horde af aliens efter sig, mens i The Thing er dyret ret begrænset til få personer af gangen. Truslen skal bestå af et stort antal (aliens) i Invasion, når det er et åbent område som en by, for at det er effektivt. Derimod behøver truslen kun bestå af én eller få monstre i et isoleret miljø som et rumskib eller en isoleret forskningsstation på Antarktis.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Indiana - du skal bare tænke på, at vi er nogle gutter, der aldrig har stødt på nogen, der ikke var i ekstase over filmen :)

Du er (behøver jeg sige det?) i din gode ret til at være forbeholden over for filmen. Jeg kan godt se din pointe mht slutningen. Jeg ser den bare med andre briller.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg tilslutter mig lige jubelkoret over denne anmeldelse af én af de bedste horrorfilm nogensinde. Velskrevet, velargumenteret og møghamrende sand.

Det er dog interessant at læse andre og mindre begejstrede brugeres bedømmelse af filmen og det er kun godt at få forskelligartede meninger ud (også selvom de er i fornuftsstridige) ;).

Indiana, det er også helt fint at du foretrækker Body Snatchers fremfor The Thing. Jeg synes (som de fleste andre her) at slutsscenen fungerer fantastisk. Der er meget få ord og det sidste totalbillede med stationen i flammer og Morricones insisterende "Dam-Dam" fortæller alt, hvad vi behøver at vide. Om den spreder sig til civiliserede områder er ikke Carpenters hovedpointe, men "The Thing" har da ihvertfald fået gjort livet surt for en hel del mennesker. Det er den lille, indskrænkede "apokalypse", der gør slutsscenen så mindeværdig.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
For mig kommer spændingen heller ikke an på om det er en World wide trussel, eller begrænset til få personer. Det afhænger jo af hvor jeg personligt befinder mig, og i The Thing er jeg jo der! Tæt på, intimt og personligt.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg har altid haft mest svaghed for en præmis, hvor en gruppe mennesker er afgrænset, afskåret fra omverden, som The Thing spiller på. Med fare for spredning, det cementeres allerede fra åbningsscenen med hunden, der jagtes af nordmænd. Carpenter starter således filmen med en anden "episode" inden han så kickstarter sin egen fortælling. Dømt ud fra nordmændenes desperate og sindssyge reaktion, kan vi kun forstille os, hvad der skete før. Eminent storytelling.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Helt enig AB. Genial åbning!!!

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Agreed, Thomas og Adis! Men vi har da set, hvad der skete før ... Jeg ville bare ønske at man rent faktisk kunne ryste den såkaldte "prequel" af sig (gyyyyyyys ....)

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Ja, det var blot enndu en prequel, som ikke bidrog med særlig meget. Lige netop den del fungerede så godt da det var overladt til fantasi. Omend fandt jeg den mildt underholdende. Gav den vist 3/6.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg kan huske, at jeg slukkede efter 45 minutter, da jeg lejede den på blu-ray. Og har ikke set den siden :-)

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Haha! Du gik ikke glip af meget :)

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg får intet ødelagt af den prequel, da jeg fuldstændig har glemt alt om den. Ratede den dog 5/10.

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg kan ligesom fornemme, at jeg ikke behøver at se den sidste time ;-)

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Jeg copypaster lige AB (eller hvad det hedder på "nudansk":)

Haha! Du gik ikke glip af meget :)

29/10-16Stadig umulig at ryste af sig
Indiana:
Nu giver det ikke mening at tilføje så meget, efter at pinhead og Adis allerede ret fint har besvaret dine spørgsmål. Jeg kan ikke følge din logik om flere mennesker i fare = bedre gys. Tit er det de små klaustrofobiske horror-film med en lille gruppe mennesker, der fungerer bedst. I "Aliens" er de oppe mod en hel flok af de sataner, men derfor er det stadig "Alien" og det ene væsen, der skræmmer mig mest og som får det til at løbe meget koldere ned ad ryggen på mig. Men du har ret, man kan ikke diskutere følelser. Derfor forstår jeg heller ikke, du tager noget af det, jeg skriver som nedladende. Intet kunne ligge fjernere for mig. Mine meninger er selvsagt MINE meninger. Men når du skriver, at slutningen i "The Thing" BLEGNER i forhold til 'Snatchers', så synes jeg 1) at det ikke rigtig giver nogen mening at sammenligne de to, begge slutninger er fantastiske på vidt forskellige måder og 2) man skal forstå slutningen, før man kan kritisere den. Og der virkede det i trådene, undskyld mig, som om, du ikke havde fanget pointen. Som allerede skrevet - er der en potentiel chance for overlevelse? Ja, men det er jo slet ikke det, filmen arbejder med, som jeg skrev. Hvad mener jeg med det, spørger du så. Jeg mener, at kigger du på filmsproget i scenen peger samtlige pile (dialog, billedsprog, musik) mod 'bad news'. Det er altså ikke mig, der påstår, det er sandheden - det ER sandheden.

Og tak for de pæne ord, pinhead!

22/04 03:38Stadig umulig at ryste af sig
Spoilers,

Mens rulleteksterne kører i baggrunden, vil jeg gerne lige fremhæve nogle ret fede aspekter af filmen.

Vi ser de gale nordmænd komme flyvende og skyde mod hunden i indledningsscenen. Det er jo ret humoristisk med tanke på at nordmanden Amundsen netop kom først til Sydpolen og nordmændene navngav et område Queen Mauds Land, hvortil de krævede rettigheder - og netop det navn ses på kortet i indledningen af filmen.

Samtidig antager holdet at den nedfaldne ufo er ca. 100.000 år gammel, hvilket svarer meget godt til teorierne om tidspunktet udbredelsen af den basale menneskelige race fra Afrika.

Filmens tempo er flot, fordi det veksler mellem mandegruppe-stuff med tvivl, tillid & lederkonflikter, reel suspense og så den rå horror.

Nu er man jo efterhånden vant til Carpenter/Russell-slutscener på randen af Armageddon og denne film er ingen undtagelse og JB-whiskeyen som han bæller konstant i filmen kommer jo i den grad til sin humoristiske ret i slutscenen, hvor han for alvor har brug for at holde varmen. Og på en måde er vi, også i kraft af JB'en, i slutscenen tilbage til den indledende - uforståelige - skakscene - sort mod hvid :-)

Slutscenen er magisk i sin uklarhed. Og i den måde Carpenter prøver at lokke os til at tænke racistisk. Svaret blæser i vinden og er ikke afgørende.

Kanon soundtrack - ren loungemusik for horrorfans.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.