Natural Born Killers: stones sejr

Natural Born Killers

15/06-16stones sejr
Oliver Stones grænseoverskridende og dybt fascinerende Natural Born Killers er et voldsomt og meget opslugende angreb på sanserne, hvor Stone strækker mediet til sit yderste i en af de mest energiske film, jeg nogensinde har set. Der er ikke meget tilbage fra Tarantinos manuskript andet end grundpræmissen, som filmnørden har hentet fra Bonnie and Clyde og Malicks Badlands, og man mærker tydeligt, at Stones interesse ikke ligger i historien, der er rimelig banal og uden særlig attraktionskraft. Stone vil meget hellere bombardere os med psykedeliske billeder og uafrystelig vold, samt levere en syngende lussing til mediernes besættelse af denne vold og andel heri. En kritik, der ikke eksploreres yderligere, men lader sig repetitiv fylde op gennem Natural Born Killers indtil man overmættes af prædiken og ønsker lettere desperat lidt nuance, en smule elegance i tyngden, som Stone ikke besidder. Og det er min beklagelige kritik af Natural Born Killers, hvor der bag den vanvittige overflade bare skriges i samme konstante toneleje. Woody Harrelson er rigtig god som den ene halvdel af massemorderparret, mens Juliette Lewis lige og lige kan tolereres som morderisk kvinde. Tom Sizemore er ubehagelig som selvjustitsbetjent, mens Tommy Lee Jones er mageløs og forrygende morsom i en af sine bedste roller nogensinde som infantil fængselsdirektør. Natural Born Killers er destilleret film og unik i dens konsekvente og besættende fortællertone, hvor Stone ofte rammer det transcenderende og uforglemmelige, mens filmen ganske effektivt indeholder nogle af de mest voldsomme scener og momenter, jeg nogensinde har set på film. Især fangeoprøret er inde og røre noget meget angstfyldt og ubehageligt. Robert Richardsons fotografering er anarkistisk og meget imponerende, klippearbejdet nysgerrigt og eksperimenterende, mens musiksiden er absolut suverænt. Jeg har virkelig stor ærefrygt og kærlighed til Natural Born Killers for dens formåen, hvor hvis jeg bedømte den udelukkende ud fra filmisk gennemslagskraft og merit, så ville den score topkarakter, men det tynde indhold gør, at jeg ikke kan sende den højere op på karakterskalaen.

16/06-16stones sejr
"hvis jeg bedømte den udelukkende ud fra filmisk gennemslagskraft og merit, så ville den score topkarakter"

Nærigrøv! (men jeg forstår)

Ser frem til din 'JFK Revisited' ;-)

16/06-16stones sejr
to dage efter syn smager jeg stadig natural born killers i munden, så ja, der har jeg var lidt nærig siger tiden

16/06-16stones sejr
I min optik krystalliserer Tommy Lee Jones sgu sine evner i "Natural Born Killers" og "JFK". Jeg ved ikke hvordan Stone har formået det, men det er ret bemærkelsesværdigt

Jeg synes selv, at "NBK" besidder mere end ét toneleje. At den rummer en ekstra dimension, der tager en spirituel form eller "transcenderende", som du også selv skriver. Det ligger lidt i baggrunden, men bliver en elementær del af filmen da de ramler ind i indianeren

16/06-16stones sejr
Jeg kender betydningen og det lyder jo godt at skrive en film antager en transcenderende form. Men sådan rent jordnært, hvad forstår i egentlig ved det i den sammenhæng i bruger det her (hvis i skulle forklare det på en anden, lidt mere uddybende og letforståelig facon)? Jeg er blot nysgerrig, da jeg er usikker på om i mener det samme.

16/06-16stones sejr
Godt spørgsmål TN. Jeg synes efterhånden der er gået sport i disse alternative udtryk, hvor jeg tit mister lysten til at læse videre. Det er lidt et snobbet udtryk synes jeg, som ofte sættes i forbindelse med kunstneriske film, men måske det forkert?

16/06-16stones sejr
At volden læses ind i en kosmisk sammenhæng, hvor det ikke længere blot er uhyggelig tegneserievold, og hvor der ikke længere blot er tale om to afvigende voldsanarkister, men en menneskelig urkraft, der følger menneskeheden som en ond ånd. Derved aftager volden lidt sin magtfulde nihilistiske natur, da Mickey og Mallory bliver budt velkommen af en isoleret indianer, der byder sin død velkommen. Selv kunne jeg heller ikke lade være med, at tænke over, at USAs eksistensgrundlag hviler på bestialsk vold imod den oprindelige befolkning, nemlig indianerne

16/06-16stones sejr
Okay takker Mirza. Det giver fint mening, at sige at volden overskrider sin egen grænse i filmen, for at kunne tillægges en større betydning.

16/06-16stones sejr
don:
Skyl efter, og du vil stadig smage.

Mirza:
Scenen med indianeren er min favoritscene. Netop fordi vi ser Mickey og Mallory nøgne. Og fordi at døden bliver et smertefuldt point of no return for vores to mestermyrdere. Shit, der er meget på spil i den scene.

Og Tommy Lee Jones er i sin helt egen zone i Stone-land. Han er på en frekvens, som Stone givetvis er den eneste, der har fundet.

17/06-16stones sejr
Thomas:
No probs ;-) Sætter altid pris på sober nysgerrighed, hvilket driver siden frugtbart frem

Emil:
Præcis beskrivelse. Er helt enig i, at scenen udgør filmens 'point of no return'

"Og Tommy Lee Jones er i sin helt egen zone i Stone-land. Han er på en frekvens, som Stone givetvis er den eneste, der har fundet."

Tror ikke man kan sige det bedre ^

17/06-16stones sejr
for mig er betydningen, at noget bliver fuldstændig opslugende og overtagende og magisk og større end hvad det er. men jeg ku tage fejl i den reelle betydning, det kan være det bare er et snobbet ord der bruges fordi det lyder godt ;-)

17/06-16stones sejr
Næ hov, du behøver ikke straks føle dig ramt din skide sønderjyde. Det var sgu oprigtigt ment at det lød godt;-) Jeg skulle bare se om i tænkte det samme såmænd:-*

Edit: I øvrigt kan ord vel næppe være snobbet:-D

17/06-16stones sejr
Man kan fint være en arrogant ordsnob. Eller med andre ord: volapyk snakkere :)

17/06-16stones sejr
Ja "man" kan, ergo er det jo ikke selve det ord man bruger;-)

17/06-16stones sejr
Hvis man hævder at et ORD er snobbet, vil jeg mene, man snobber nedad :-)

Og til den skide sønderjyde: Jeg elsker dine ord, og det du gør ved dem. (Og ja, det var erotisk ment).

17/06-16stones sejr
Grissebasse Emil (men jeg er helt enig, også i den erotiske del;-)

17/06-16stones sejr
Men back to the Stone eller i dette tilfælde Romancing the Stone:-)

17/06-16stones sejr
intet skudt og intet ramt, min ven :-)

tak for klappet, emil. jeg er også gladere for ord end alle de tal, der kastes rundt

17/06-16stones sejr
Nu er ”transcenderende” vel næppe et alternativt udtryk, men indgår nærmere som en basal del i de flestes vokabularium. Man kan selvfølgelig altid - som vi netop har gjort - diskutere konteksten man anvender specifikke ord eller begreber i, eftersom alle navigere ud fra deres egen individuelle optik, både til film og ikke mindst sproget. Det er ligesom anerkendelsen af denne præmis, som forudsætter en besindig og hensigtsmæssig diskussion. I modsætning til motherfucking motivforskning om snobberi, og pubertære stigmatiseringer af andre indfaldsvinkler, der blot tjener et saboterende formål

Men lad os nu stene over Stone i stedet

17/06-16stones sejr
Jeg tvivler på de fleste bruger ordet til dagligt eller i det hele taget. Jeg mente også konteksten, altså i film sammenhæng, synes jeg at have stødt på det. Ordet kender jeg, men sammenhængen den ofte bruges i (ikke møntet på nogen her på siden) fandt jeg ofte det ingen mening gav. Ihvertfald blev læsningen ofte temmelig søgt og så står jeg personligt af.

17/06-16stones sejr
Nå ja og tak til don for svaret ligeså. Hvad der er rigtigt og forkert, i forhold til anvendelsen af ordret gør jeg mig ikke til dommer af. Jeg opfattede blot at i måske brugte det lidt forskelligt og ville gerne, på letforståeligt dansk (jeg taler nemlig underklassesprog:), vide hvad mente hver især med det. Det ved jeg nu:) Derudover, så bruger eller har jeg også selv brugt ordret;-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.