Fast & Furious 7: Dum, men vild

Fast & Furious 7

15/06-16Dum, men vild
Virkelig, virkelig tåbelig film, men jeg må tilstå den underholder med sin over-the-top tilgang til action. Alt smadres i stor stil. På ingen måde elegant, men det lykkes instruktør Wan at holde tempoet højt med nogle vilde, men også ufrivilligt komiske actionscener, hvor alt smadres i underholdningens navn. Bevares, den er halv time længere end den burde være, men Wan insisterer på "more is more" princip og det kan man let kritisere, men jeg må rose den en smule for at give den max gas og for at slippe den indre drengerøv løs. Wan har tydeligvis moret sig med at brænde 190 millioner dollars af. Plottet skal man ikke skænke mange tanker og det er stadig ærgerligt synes jeg. Flere personer er efterhånden tegneseriefigurer i denne serie. Jeg tror ikke Hulk ville kunne overleve de ting, som Vin Diesel overlever i denne film. Men som jeg skrev, tænk ikke over det :) Statham som skurk er svagt skrevet, men serien er ikke just kendt for andet på det punkt. Fin hyldest til Walker, men lidt for rørstrømsk, ligesom flere andre scener i filmens mere rolige øjeblikke, med et forsøg på karakterdrama. Lever på sin heftig, over-the-top action og kan man acceptere det endnu engang og lægge hjernen ved døren, så burde denne nok ikke skuffe.

6/10

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.