De 5 bedste dokumentarfilm

18/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Så vil jeg også være med. Tråden om en top-5 over bedste dokumentarfilm.

5) For All Mankind
Enestående dokumentar om Apollo-11 missionen som blev den første bemandede månelanding. En dokumentar om selve rejsen og astronauternes oplevelser og dybe tanker samt footage fra selve rejsen og de store øjeblikke, hvilket virkelig imponerer stort måden det er sat sammen på med melankolsk musik. Vi kommer dermed stille og roligt ind under huden på crew'et. Imponerende billeder og eminent udført.

4) When We Were Kings
Enestående dokumentar om forberedelserne til en af de største boksekampe nogensinde, Ali vs Foreman i Zaire (1974). Vi får herligt indblik i alt fra det farverige PR show, som blev arrangeret, Ali's politiske holdninger og så til det imponerende match, hvor Ali (højst overraskende) træk sig ud som vinderen over den noget yngre og stærkere, Foreman. Det meste af tiden følger vi selvfølgelig Ali og hvordan folk - tæt på ham - opfattede ham som. Han var en unik personlighed og jeg elsker denne dokumentar, som virkelig rammer plet med beskrivelsen. Det er også en utrolig morsom dokumentar, Ali var en morsom provokatør og det indfanger denne dokumentar flot.

3) The Salt of the Earth
Dokumentarfilmen om fotografen Sebastião Salgado, som har rejst jorden rundt i mange år for at indfange adskillige krige, såvel som katastrofer, men det er i høj grad et kynisk dyk ned i menneskets mørke sider og verden i forfald, set igennem Solgado's øjne. Instrueret af ingen ringere end Wim Wenders og Sebastião Salgado's søn, Juliano. Vi følger Salgado på hans sidste projekt, som står i modsætning til krig og ødelæggelse - han fotograferer den skønne natur og landskab, som giver ham livsglæde. Det er en vildt imponerende beretning om én mands syn på verden, gennem linsen, som har fået ham til at miste troen på mennesket, efter at han i årevis har fotograferet død, sult og fattigdom. Der er en rå kvalitet i mandens suveræne s/h billeder, som er perfekt komponerede og som fortalte en historie om mennesker i nød. Stærkt fortalt film med god information og naturligvis Salgados perlerække af vildt imponerende billeder.

2) The Act of Killing (DC)
Jeg har stadig svært ved at fatte det instruktøren præsenterede for mig. Eller rettere sagt; jeg har svært ved at glemme det. En fuldstændig vanvittig, kompromisløs og imponerende bedrift, der vil give genlyd i filmhistorien mange år frem.

1) Kurt Cobain: Montage of Heck
Dokumentarfilmen om Kurt Cobain/Nirvana. Og det er ikke bare "endnu en". Instruktøren Brett Morgen har haft fri adgang til familiens arkiver og vi ser derfor meget intimt og følsomt materiale, alt fra barndommen til kæresten Courtney Love og datteren Frances. Vi præsenteres for dagbøger, hjemmevideoer, koncertoptagelser, interviews og sågar også animationer, som giver et meget troværdigt og komplekst billede af rockstjernens liv. Han tilsluttede sig som bekendt klub 27. Det er i høj grad også en meget visuelt orienteret dokumentarfilm, der virkelig sætter flotte og abstrakte billeder på følelser og tanker, som kryber sig ind under huden. Imponerende dokumentar, der efterlod mig i en stum tilstand. Det er rå, filmisk kvalitet, som blæste mig omkuld. Ærgerligt jeg ikke så den i biografen.

Kom med jeres bud. Hvis I har noget tilovers for dokumentarfilm.

18/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Jeg har ikke set vanvittigt mange dokumentarer, men her er de fem (faktisk seks), der gjorde størst indtryk på mig. Og så ser jeg lige bort fra 'The Act of Killing/The Look of Silence' og 'Montage of Heck', som så fint og rigtigt allerede er blevet nævnt.

5. 'Senna'
Hvor er han dog en inspirerende og totalt elskværdig personlighed.

4. 'Man on Wire'
Uhyre underholdende og til sidst så rørende, at jeg sad med rejste hår og kvalt hals i biffen.

3. The Salt of the Earth og McCullin
Du sagde vist det, der skulle siges om 'The Salt...', Adis. En overvældende totaloplevelse. 'McCullin' kan ses på Netflix, og mens den stilmæssigt og tematisk er sammenlignelig med 'The Salt...', er den mindst - MINDST - lige så stærk.

2. Bobby Fischer Against the World
Fischers blik kan stadig hjemsøge mig. Skræmmende på en måde, jeg ikke helt kan forklare, men den påvirkede mit humør i flere dage og gav et helt særligt indblik i et både gudsbenådet og sygt sind.

1. Burden of Dreams
Stor poesi på den forunderlige grænse til galskab fra Werner Herzog - en personlighed så stor, at jeg græder som pisket og fortabt, den dag han stiller træskoene. Flere citater fra denne film glemmer man aldrig igen. Jeg gør i hvert fald ikke.

Og så er der også film-dokumentarer som 'Jodorowsky's Dune' og 'Hitchcok/Truffaut', der virkelig fik mit filmblod i kog. Skynd jer at se dem, filmfans!!

Jeg skal helt klart have set 'When We Were Kings' og 'For All Mankind'

18/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Nu har jeg føjet flere fra din liste, på min watchlist. Senna har længe været på hylden. Man on Wire er naturligvis også sublim.

19/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Jeg må erkende at jeg ikke er den store fan af dokumentarfilm. Jo bevares, kan godt lide at se en fra tid til anden. Men hvis man kiggede på dokumentarfilm alene, ville jeg slet ikke betegne mig selv som filmfan eller have filminteresse. Ved godt det de senere år er blevet virkelig meget in at se og "dyrke" (?) disse blandt mange filmfans og de er generelt nok også blevet bedre til at lave dem, bruge spillefilmiske (manipulerende) virkemidler, som gør dem visuelt federe med mere. Jeg fanges bare ofte mest af dokumentarfilm hvor mængden af fakta og info er god, har min interesse og eventuelt er oplysende uanset metoden næsten. F.eks er BBC's doku-serie om Holocaust noget af det der har fænget mig mest. Den var også flot lavet måske, men tænker at flere af disse nyere dokuer er endnu flottere? Eneste undtagelse er koncertfilm, som måske også er en form for dokumentarfilm??? I så fald er den eneste dokumentarfilm jeg rater med max "Elvis:That's The Way It Is" og det jo klart fordi jeg er kæmpefan af manden:-)

Så en top 5 kan jeg desværre ikke byde ind med.

19/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Der er sket en udvikling med dokumentarfilm. De er mere cinematiske. For All Mankind (selvom den er gammel) er tæt på at være en spillefilm og kunne ligeledes fungere som sådan en. Montage of Heck er tænkt som en cinematisk oplevelse ifølge instruktøren. Jeg kan ikke forestille mig en spillefilm ramme samme nerve og troværdighed.

19/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Det var det jeg skrev at der var, sket en udvikling. Uanset har det ikke min store interesse og jeg foretrækker spillefilmen.

20/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Jeg har det lidt som Thomas, jeg ser sjældent dokumentarfilm - men man falder jo ind i mellem over et emne som er interessant, og hvis det så er dramatiseret ordentligt så kan det være rigtigt godt.

Man on Wire

Og Senna, som Rasmus allerede glimrende har beskrevet.

Grizzly Man - Werner Herzog's hyldest til Timothy Treadwell og Amie Huguenard, som blev dræbt af en bjørn, mens de forsøgte at leve sammen med dem i Alaskas storslåede natur.

Red Army. Helt tæt på et af de mest succesfulde hockeyteams i historien, det sovjetiske. Samt indblik i det politiske systemskifte som fandt sted efter murens fald - set fra anførerens, Slava Fetisov, synspunkt.

Bus 174. Historien om en ung mand som kaprer en bus i Rio de Janeiro, mens det transmitteres live i tv - og alle bliver vidne til den tragiske slutning.


Og så en enkelt som vel ikke tæller da den kun er 44 minutter lang, men til gengæld fantastisk;

Hubble 3D

20/06-16De 5 bedste dokumentarfilm
Grizzly Man har jeg også set og den finder jeg også god!

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.