Star Trek Beyond - 3 D: Tanketom underholdning

Star Trek Beyond - 3 D

23/07-16Tanketom underholdning
Var inde med en filmbuddy for at se filmen og må tilstå jeg blev bekræftet i mine fordomme omkring Lin og denne film. Jeg forstår ikke den gode omtale, selvom det ikke kommer bag på mig. Justin Lin har fundet opskriften på en sikker og risikofri succes. Filmen er jo mere eller mindre en lang, kedelig actionscene uden en eneste interessant ide. Ikke alene er plottet så papirtyndt, men løsningerne på flere situationer i filmen er pinagtige. Spil høj musik, det løser en del problemer. Send en mand afsted på en upraktisk motorcykel, det løser også de mest komplicerede problemer. Når I får den set, vil I opdage, hvad der menes. Pff......filmens skurk falder desværre også igennem og ikke alene fremstår han som en fed kliché, men besidder slet ikke en farlighed eller noget, som kunne have været bare lidt interessant. Må desværre også sige, at samtlige personer druknede i kønsløs cgi-pladder, som slet ikke engagerede mig i denne ombæring. Der var dårligt tid til af stoppe op og etablere noget som helst drama. Filmen startede ellers fint og der var enkeltstående momenter jeg kan hive ud og sige et par gode ting om, men overall kedede jeg mig faktisk i store dele. Det er så meget standardvare det her, som nok skal give en umiddelbar tilfredsstillelse, fordi vi efterhånden forventer så lidt af denne type film. Forstår ikke hypen.

5/10 (Skip 3D'en, hvis I kan).

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.