Batman v Superman: Dawn of Justice - 2 D: Jeg runder op

Batman v Superman: Dawn of Justice - 2 D

25/07-16Jeg runder op
Enten er jeg blevet en lidt for filmglad jubelidiot, eller også fik 'Batman v Superman: Dawn of Justice' en langt, langt hårdere modtagelse end den fortjente.

Eller også gjorde 'Ultimate Edition' underværker, for det var den version, jeg her til aften satte mig til at se.

Som tegneseriefilmatisering i episk format dumper Zack Snyders billeder simpelthen direkte ned i min hjernes tilfredsstillelsescenter. Bat-grotten. De rå slåskampe. Farverne. Superman som slow-mow-messias. One-taket i Batmans post-apokalyptiske mareridt (men var det mon med i biografversionen?). Der var adskillige visuelle what-the-fuck-moments gennem det her 3 timer lange superheltebrag, og når præmissen er, at Snyder filmatiserer noget nær en graphic novel, så vejer det altså tungt.

Læg dertil fornemme præstationer fra Amy Adams, Jeremy Irons og Lawrence Fishburne, en glimrende Henry Cavill (der dog stadig kæmper lidt med de højtidelige replikker), og en stærk, troværdig, ja da egentlig fuldkommen sublimt velvalgt Ben Affleck som Batman, og Zack Snyder står tilbage med en noget nær fremragende film på hånden. Kun et lidt uoriginalt Doomsday-monster og den tydeligvis forpligtede introduktion af kommende Justice League-medlemmer trækker ned, men på en eller anden måde tilgiver jeg Snyder, fordi han - igen - så passioneret og stedvist storhedsvanvittigt giver efter for sin indre, frådende tegneserienørd.

Som bombastisk superheltefilm med spruttende tegneserie-æstetik, filosofisk bundklang og masser af vovemod klarer 'Dawn of Justice' sig fortrinligt. Og hold så lige kæft, hvor jeg glæder mig til den kommende Batman-solofilm efter at have set Affleck nedlægge 50 mand i det varehus. Dét var nattens rider værdig, og det tror jeg både Frank Miller og Christopher Nolan er enige i.

25/07-16Jeg runder op
Sgu intet galt i at være en lidt for filmglad jubelidiot indimellem. Det beviser for mig bare at du stadig har den filmbarnlige begejstring i behold og den må vi alle finde frem fra tid til anden. Alt andet bliver mig for kedeligt:-)

Om du er så meget "idiot" i mine øjne endda, må jeg vente med at opdage til jeg har set denne længere udgave.

25/07-16Jeg runder op
Den forlængede version gjorde intet for mig. Tværtimod desværre. Lidt øv. Blev blot længere og filmen kæmper stadig med de samme problemer. Jeg vil sige, at jeg runder lidt ned - fra 7/10 til 6/10. Men jeg er enig i, at filmen ikke havde fortjent den hårde medfart og jeg synes også filmen tager sine chancer. Snyder er ikke den bedste fortæller og det lider denne film under. For meget unødigt bliver introduceret. Men der var ting jeg virkelig nød i denne film.

26/07-16Jeg runder op
Spændt på at se den. Jeg var positiv efter bio versionen, og meget tyder på at det fortsætter.

26/07-16Jeg runder op
Hvor harvi alle i øvrigt set den længere udgave henne? Den er da ikke kommet ud endnu, er den?

26/07-16Jeg runder op
Jeg må indrømme, at jeg hentede den fra nettet.

Og Thomas, du har vel ret, vi skal give efter for drifterne engang imellem (kødets filmlyst!) - jeg har simpelthen bare set så meget, der har begejstret mig på det seneste... Nuvel, anmelder-darlings som 'Youth' og 'Slangens Favntag' skuffede, så lidt balance er der vel i regnskabet ;)

Adis, faldt lige over denne kommentar, da jeg kiggede gennem jer andres anmeldelser og kommentarer til 'BvS': Han (Affleck, red.) gør vitterligt intet særligt. Flere af kampscener er decideret dårlige.

Hvad øhh.... hvad snakker du om? o.O

26/07-16Jeg runder op
Affleck var skam fin og lyspunktet. Mit problem med ham var, at jeg ikke var investeret følelsesmæssig i hans rolle.

Noget af action var godt. Dystkampen f eks. Og lagerarbejdere. Men biljagten var rædsomt koreograferet og redigeret.

26/07-16Jeg runder op
Meget uenig, biljagten var skæmmet af et par lidt for vage CGI-eksplosioner, men selve klipningen og kameraføringen fejlede i mine øjne intet. På det punkt er der langt større problemer hos Nolan og 'The Dark Knight'-biljagten med jokeren og bazookaen, men den scene overgår (selvfølgelig) alt i denne film, fordi nerven er vildere og konteksten mere episk.

26/07-16Jeg runder op
Herligt skud optimisme du giver en her. Ser frem til denne version, netop fordi mit hovedproblem med den i biografen var, at den ikke havde tid nok til det, den gerne ville.

Adis er bare sur over, han ikke fik rollen. Affleck sparker røv i kostumet som ingen før ham.

26/07-16Jeg runder op
Adis som Fatman.....sorry Batman:-D Det kunne være episk sjovt a la 60'ernes Batman:-)

26/07-16Jeg runder op
Rasmus: jeg ser ikke problemer i TDK jagt-sekvensen rent teknisk, som ikke alene er udført med roligt overblik, men besidder en intensitet tilmed. Selv samme scene (næsten) i BvS fandt jeg totalt kikset udført. Jeg var ude af stand til at opfatte, hvad der foregik på lærredet.

Emil - selvfølgelig. For jeg havde gjort det bedre end Affleck. :) Hans evner som skuespiller kommer aldrig til at imponere mig. Ja, han så godt ud i dragten, men hvad nytter det, når rollen manglede tyngde og nuancer i skuespilet.

26/07-16Jeg runder op
Den har vi været igennem. I den TYPE filmatisering som 'Batman v Superman' er, Passer Affleck perfekt ind. Netop derfor giver han filmen tyngde, synes jeg. Især i scenerne med Irons.

Nolan er et overstået kapitel. Og et godt et. Men uanset holdning så er det altså fedt, når de store stygge studier rent faktisk tager nogle chancer og prøver at gå helt nye veje. Det er selve essensen af tegneserier/mytologier. Fortolkningsmuligheder.

26/07-16Jeg runder op
Ja, vi har vendt den før. For mig drejer det sig bare ikke om hvilke "type" det er. Det mest afgørende er om en figur som Batman/Wayne fænger en på mere end et plan.

Jeg er spændt på hvad Affleck selv kan gøre bag kameraet. Så han skal naturligvis have en chance herfra.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.