Wiener-Dog: Pet Shop Boys

Wiener-Dog
Film Wiener-Dog
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Welcome to the DoghouseCarcajou
Pet Shop Boyssandmand

09/08-16Pet Shop Boys
Spoilers,

Solondz elsker livets tabere - og deres kaotiske, bitre og hadefulde liv. For kun i det kaos eksisterer et lille håb, gennem ærlighed og dialog. Et lys er kun et lys hos Solondz, hvis der er ret mørkt forinden. Filmens fire sekvenser er ikke bundet sammen, men flagrer mere og mere irrationelt hver for sig, og det er bevidst. Menneskene lever isoleret, samfundet er fragmenteret, uden nogen indbyrdes harmoni. Solondz refererer spydigt til Boyhood. Det er ikke hans kop te. Livet er hos Solondz langt farligere, fyldt med langt mere anger i deres kejtede måde at forholde sig til deres egen dødelighed.

Gud er forlængst skrevet ud af historien af Julie Delpy i første akt, og middelklassens tro på sandhed, kærlighed og medlidenhed er et løgnagtigt ideal de ikke efterlever. Lykken er også en løgn fanget i et kort øjeblik i drengens forbudte leg med hunden, som Solondz viser i slow-motion, for at vi rigtigt kan dvæle ved det. Det er nemlig alt vi får, mens konsekvenserne af denne glade leg, lort og blod, ondt udpensles igen og igen, sarkastisk tillagt Debussys romantiske musik.

Et ægtepar ramt af Down-syndromet er lykkelige, men de er en slags naive zombier, angste for at bevæge sig udenfor en dør, og uden nogen bevidsthed om virkeligheden. Dawn er godmodig, naiv, og som mexicanerne, søgende efter et hjem. Det findes bare ikke rigtigt i Solondz´ USA. Og det gør ham ikke så meget. Hun er dermed ét med Down-parret og ikke mindst hunden, der i pausesekvensen rejser på tværs af landet for at finde et hjem. Hendes karakter, der begik selvmord i en tidligere Solondz-film, hed netop Wiener-Dog, "kæresten" kalder hende det, og hun ligner ifølge kæresten hunden. Hun indlader sig naivt på et fatalt forhold med den voldelige kæreste.

Plakaten på Solondz´ alter-ego, professor Schmerz' kontor parodierer Woody Allen. Solondz er Woody Allen, men uden komediens grin og tragediens tårer. Begge dele bliver hængende tørt i halsen på os. Hunden bliver et projiceret objekt for karakterernes egne følelser, drengens, professorens, bedstemorens. Dog - God?

I dialogen til sidst løses op. Barnebarnet konfronteres med sin egoisme, da hun kan tage penge til hun skammer sig. Hun åbner op og der opstår et lille håb om en bro mellem de to. Bedstemorens drøm viser underbevidst anger. Hun vågner og hunden dør, og måske bliver fraværet af dette nuttede kæledyr den katalysator der sætter alle filmens mennesker lidt tættere i forbindelse med hinanden. Selvom hunden horroragtigt lever videre efter døden.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.