Hvad synes du?

20/08-16Hvad synes du?
En tråd til meninger om alt muligt (selvsagt gerne om film:)

Hører lige "We Have All The Time In The World" og bliver enig med mig selv om, at jo det er sgu den bedste sang der har været tilknyttet en Bond film. Det er så smukt et nummer. Hvilken er jeres favorit?

21/08-16Hvad synes du?
Fantastisk nummer, svært at være uenig. Jeg har flere favoritter bla. You Only Live Twice.

Og så har Live and Let Die altid været en af favoritterne.

21/08-16Hvad synes du?
Vi havde gæster i går og efter maden tog vi gyseren Sinister. Fin lille okkult film. Mangler indre logik, men effektivt eksekveret som en creepy horror film.

6/10

21/08-16Hvad synes du?
http://www.hollywoodnews.com/20...ns-for-august/

Mulige oscar kandidater og faktisk en ret interessant liste, som kan pynte på et svagt år.

21/08-16Sinister
Enig Adis, dog 7/10 fra mig. 'Pool party'-scenen fx var virkelig skræmmende

21/08-16Hvad synes du?
Jeg så 'Green Room', som ikke er oprettet på scope, men som er skrevet, filmet og instrueret af den enormt hypede amerikanske indie-instruktør Jeremy Saulnier. Både denne og debutfilmen 'Blue Ruin' berettiger på sin vis hypen, for de her film oser af en stemning og en friskhed, vi nærmest aldrig kan komme i nærheden af på dansk grund.

Til gengæld skæmmes de begge af fortænkte plots, særligt 'Green Room', der vitterligt fik mig til at udbryde "hvorfor fanden...!?", fordi karakterne handler, som de gør. For nyligt afdøde Anton Yelchin leverer dog en rendyrket mesterpræstation, og man tænker, at han kunne være endt på samme hylde som fx Heath Ledger, hvis flere roller havde været til det.

Jeg vil så gerne elske de her film, fordi Saulnier har filmet og udført dem så hamrende kompetent, men plot- og karaktermæssigt har de simpelthen nogle brister, der er svære at tilgive. 3/6

21/08-16Hvad synes du?
Jeg holder meget af "Blue Ruin", som fungerer upåklageligt i dens simplicitet og historien besad følelsesmæssig pondus. 5/6 til den. Jeg havde derfor høje forventninger til "Green Room", som desværre skuffede lidt, på trods af flotte rottentomatoes tal, men ikke stort, for jeg hyggede mig faktisk fint med den når jeg ikke tænkte for meget over den, selvom den ærligt talt allerede føles glemt. 4/6, men jeg følger din kritik og er ikke komplet uenig. Jeg er til gengæld uenig i dine overrosende ord om Yelchin, synes han er middelmådig og besidder ikke meget, som jeg finder interessant.

Ang Sinister - ja, den sekvens var godt nok nasty shit!!

21/08-16Hvad synes du?
Back to Future 2 + 3. Pyha, de timer får jeg godt nok ikke igen. Måske er jeg bare blevet for gammel, men herre jemini, hvor siger det mig uendelig lidt og forekommer mig ufrivilligt komisk. Den første holder bedst, selvom den virker dateret og fesen, men har dog et glimt i øjet.

22/08-16Back to the Future-filmene
Back to the Future-filmene står for mig som nogle af de bedste film fra 1980erne og en af de bedste trilogier nogensinde. Charmerende, bevægende og unægteligt storunderholdende film. De hører til blandt mine yndlingsfilm.

22/08-16Back to the Future
Den første Back to the Future film giver os Zemeckis' finest hour. Djævelsk underholdende (som resten af serien) og en af mine klare personlige favoritter.

Skal vi i øvrigt ikke gøre det til en vane med at lave emne-overskrifter til længere tråde? Det er altså drønsmart!

22/08-16Favorit Bond-sang
Thomas:
Rigtig godt bud. Jeg har altid haft en svaghed for Hamlisch' Nobody Does It Better. Men den er sgu for svær, må jeg sande. A-has The Living Daylights holder jeg også frygtelig meget af. Begge versioner af den!

22/08-16Favorit Bond-sang
Javel, hr. Oberst. Der vil blive lavet overskrifter til nye indlæg! Hehe, spøg til side, synes jeg også det er en meget god idé.

Oberst:
The Living Daylights med A-ha er også en meget god Bond-sang. Hvilke to versioner findes der?

Ellers har jeg altid holdt meget af You Know My Name fremført af Chris Cornell, siden jeg med fryd så Casino Royale i biffen for 10 år siden.

22/08-16Martyrs
Jeg så forresten den franske gyserfilm Martyrs for nyligt. Jeg havde tænkt på at smide en anmeldelse, men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, om jeg kunne lide den eller ej.

Jeg vil ikke spoile noget vigtigt for dem, som ikke har set den, for det kan man nemt komme til. Men jeg kan vel godt afsløre, at den er mere brutal og ubehagelig at overvære end noget, jeg kan huske at have set i årevis. Filmen synes at tage mindst ét meget mærkbart skift på et tidspunkt. Her fandt jeg, at filmens handling, eller mangel på samme, blev reduceret til ren monoton voldsporno uden nogen mening eller forsøg på at gøre filmen interessant eller for den sags skyld behagelig at se på. Selv en hærdet horrorfan som mig blev i hvert fald forundret over meningsløsheden i volden. Der var imidlertid en mening i forhold til filmens plot og endda en næsten filosofisk dimension i filmens klimaks.

Af ovenstående grunde var jeg nærmest svingende fra 2 til 5 stjerner. Kort sagt i vildrede. For jeg mener altså, at denne her film kan noget. Den er så og for sig ret anti-Hollywood og på flere måder ret typisk for fransk film. Jeg tænkte i hvert fald på en vis film af Luc Besson i løbet af sidste halvdel af Martyrs. Martyrs formåede at ryste mig i min grundvold. Jeg havde et sug i maven som efter en rutsjebanetur og man kan sige, hvad man vil om filmen, men det er ikke en film, som er hurtig glemt. Den lægger sig i traditionen af moderne europæisk horror a la Human Centipede og er således kun for de allermest hærdede indenfor horror, som ønsker at se et alternativt bud på en horrorfilm, som må siges at stikke ud fra metervaren fra Hollywood.

22/08-16Favorit Bond-sang
Cornell leverede et hæderligt bidrag!

A-ha, som jo er et meget kunstnerisk bevidst band, kunne ikke få samarbejdet til at glide med sheriffen John Barry, som ikke kunne fordrage dem. Derfor endte det med en lidt kompromissøgende men topfed udgave af sangen. Kort efter vælger A-ha så at genudgive nummeret på deres nye plade, og erklærede dette for deres foretrukne version. Denne gang i en synthesizer-tung og klart mere 'eighties' udgave.

https://www.youtube.com/watch?v...s&spfreload=10

22/08-16Back To The Future
Back To The Future er guld værd, alle tre og at bruge et argument som at man er blevet for gammel for filmenes kvaliteter er da næsten tosset. Så er man måske nok nærmere ikke gammel nok, hvis man har så travlt med at virke voksen og seriøs:-D Nå, uanset behøver man jo ikke holde af dem. Det jo kun en selv der taber ved det;-) Alder kan jeg dog ikke se er relevant?

22/08-16Bond Melodier
Nobody Does It Better kan jeg også meget godt lide. Det samme med A-ha, selv om jeg nok aldrig kommer til at høre ret meget andet af deres musik. De har lavet flere jeg godt kan høre noget kvalitativt i, men det meste af deres musik bliver aldrig rigtig mig. Men dårligt er det ingenlunde.

You Know My Name finder jeg også rigtig fed, måske fordi den er så dynamisk.

Titelmelodien til "In Her Majesty's Secret Service" er til gengæld noget af det bedste filmmusik ifølge mig. Selv om det er en af de få Bond titelmelodier uden sang, så står den for mig som en af de bedste. Jeg er dog generelt ret vild med John Barry.

22/08-16Bond melodier
Fik lige lyttet lidt til dit link oberst. Den version er da fuldt ud lige så fed, helt enig!

22/08-16Hvad synes du?
Jeg er nok en af de få som faktisk synes om Another Way To Die af Alicia Keys og Jack White. Filmen havde nogle få lyspunkter, men var desværre for rodet. Men jeg er vild med energien i det meget atypiske Bond nummer.

https://www.youtube.com/watch?v=suXkdsftsVU

22/08-16Hvad synes du?
Og så ærgrer jeg mig stadig lidt over at vi kunne/burde have haft en dansk Bond temamelodi.

Tomorrow never dies

https://www.youtube.com/watch?v=4jKY2G58c3M

Selvom Sheryl Crow's version bestem ikke er dårlig

https://www.youtube.com/watch?v=9BelIZssK1k

22/08-16Ang Back to Future
Indiana - fair nok, jeg røvkedede mig :)

Martyrs fandt jeg i øvrigt fremragende. En af de mest ubehagelige film og modsat rædsler som Saw + Hostel, så fandt jeg de havde en fornuftig og interessant historie at fortælle.

22/08-16Ang Back to the Future
De forekommer dig "ufrivilligt komiske"? Jeg har fuld forståelse for det udtryk og dets betydning, men filmene satser jo ligefrem på at være komiske. de er sci-f-eventyr-komedier. Men altså, du grinede af jokes, fordi de ikke fungerede?

22/08-16Hvad synes du?
Noget i den stil :) Det er bare for plat og tonen rammer desværre slet ikke mig.

22/08-16Ang Back to the Future
Det lød måske lidt arrogant eller forurettet, men det var det ikke. Jeg vil bare gerne forstå, hvad du mener.

22/08-16Yndlinds Bond-tema
Synes satme idéen om en bog med sportsresultater, der kan give endeløse gevinster i fortiden, er god. Zemeckis udnytter tidsrejse-temaet optimalt til sit eventyrlige formål.

22/08-16Hvad synes du?
Jeg elsker egentlig film om tidsrejser, men jeg er ikke den store fan af Zemeckis.

22/08-16Hvad synes du?
Lidt gensyn fra weekenden. Master & Commander hos en ven med smæk på lydsiden igennem et formidabelt surround system. Peter Weir's bedste værk ifølge mig og jeg er forbløffet over, hvor godt den holder til adskillige gensyn. Flere af den type storfilm, tak.

Og et gensyn med Half Nelson. Udsøgt drama af den fineste karat, som jeg elsker!

22/08-16Hvad synes du?
Master & Commander er værd at opleve, alene for lydsiden. Man føler at man er ombord på et skib. Vildt godt lavet.

22/08-16Bond
apropos Bond-musik (ganske vist ikke tema-melodi) er det her verdensklasse;

https://www.youtube.com/watch?v=0IKahbz75xo

22/08-16Hvad synes du?
Wayne - det er også Lydmanden Richard King, som har vundet tre oscars (Master and Commander, TDK og Inception). Så bedre lyddesigner fås nok ikke.

22/08-16Bond-sang
Oberst:
Jeg mindes ikke at have hørt denne version før. Jeg må indrømme, at jeg klart foretrækker den version, som bliver brugt i filmen.

Wayne:
Så er det altid noget, at Swan Lees "Tomorrow Never Dies" optræder i Playstation 2-spillet "Hitman: Blood Money", som jo har danske rødder. Omend det er i en ubehjælpsom kareokeversion fremført af en karakter i spillet.

22/08-16Master and commander
Master and commander har jeg kun set én gang for mange år siden, så dem trænger til et gensyn.

Half Nelson med Ryan Gosling har jeg aldrig fået set
Faktisk havde jeg aldrig hørt om den før.

22/08-16Bond-sange
Enig med dig Wayne i, at det kunne have været sjovt med et dansk bidrag, til historiebøgerne, især når nu sangen slet ikke var dårlig.

Og Moonraker-bidden er fantastisk Rasmus, så enig. I det hele taget kunne man jo snildt udgive et tredobbelt Bond-album kun med orkester-lyd.

22/08-16Back to the Future
Rasmus og AB: Jeg undrede mig over udtrykket at den første film virkede dateret? Måske jeg opfatter det udtryk anderledes end AB. Men måske AB mener alle film med år på bagen virker dateret? For dateret kan jeg ikke opfatte den som? Den er lavet i 80'erne og den foregår der, hvor den rammer tonen, og i 50'erne, som også er godt ramt (og er fortid, derfor kan det ikke kaldes dateret?). Den er heller ikke effekttung, så der ser jeg den ikke som dateret. Dateret kan man kalde del to på nogle punkter. Men del et? Hvad dateret er der ved den?

En film kan naturligvis være dateret i dens tone og humor, selv om jeg så lægger AB ord i munden. Men det synes jeg faktisk ikke den er?

22/08-16Hvad synes du?
Filmen bærer bare for meget samtidens præg, som virker kikset på mig set med dagens briller. Tilsat dertil Zemeckis' evige trang til store patos, stive actionscener, dårlig humor, fjollede karakterer osv. Så nej, ikke en film der holder sig alt for godt finder jeg.

22/08-16Back to the Future
Dateret? Tænk jeg synes, den holder sig bedre end de fleste i den genre. Dens rejse mellem to generationer cementerer den da netop som tidløs.

Dårlig humor? Hård melding om en af de mest citerede komedier nogensinde.

Stive actionscener? De er instrueret med et kæmpe overskud og en elegance, der ånder Spielberg i nakken.

Og patos? Her vil jeg gå så langt som at sige, at det ganske enkelt ikke er rigtigt. Ja, der er masser af hjerte og varme i den, men der er ikke et gram selvhøjtidelighed i den her film.

Kan slet ikke følge dig her, Adis.

22/08-16Hvad synes du?
Hvad kan jeg bruge det til, at filmen er "citeret"? Fladt argument.

Ingen af actionscener er nævneværdige og Zemeckis har slet ikke Spielbergs øje for den slags.

Ja, jeg synes mandens film ofte grænser til vammel patos. Intet stort problem i Tilbage til Fremtiden, men fandt filmen ingenlunde bevægende, som f eks Indiana gjorde.

Jeg overlever nok, at du ikke kan følge mig :)

22/08-16Back to the Future
Hvad du kan bruge det til? Det ved jeg sgu ikke, Adis ;-) jeg prøver sådan set bare at nedfælde nogle tanker om det, du skriver.

Selv hvis filmen havde patos, så er det i øvrigt ikke nødvendigvis en dårlig ting, som du gør det til. Men "Back to the Future" kunne ikke tage sig selv mindre seriøst, end den gør, så derfor mener jeg, du er helt på afveje her.

22/08-16Back to the Future
Fair nok den ikke er dig, men dine forsøg på at italesætte hvorfor finder jeg søgt og utroværdigt AB. Det virker som hælder du blot dine sædvandlige klicheer ud, i troen at det nok passer, nu du ikke kan argumentere for dens manglende kvaliteter. Den er bare ikke din smag, længere behøver den jo ikke være. Du behøver ikke smide en stråmand;-)

22/08-16Hvad synes du?
Derudover er "citeret" da ikke et mere fladt argument end de ca 1000 gange du har smidt en eller anden anmelderliste som bevis for at du har ret, når vi to har diskuteret hvilken film vi fandt bedst eller lignende debatter???

22/08-16Hvad synes du?
"Nu du ikke kan argumentere for dens manglende kvaliteter"

Troede jeg på den latterlige udtalelse, havde jeg forlængst forkastet al filmkunst og valgt i stedet at sælge nødder i Cameroun som min primære hobby.

Du vil jo ikke kunne genkende et argument, om den så blev klasket direkte i dit synsfelt. Nu har jeg luftet flere argumenter og fint nok I betragter filmen som helligdom og det største siden månelanding, men accepter nu bare min oplevelse og kom videre, for fan'en.

Oberst - patos i sig selv er ikke en skidt ting. Jeg synes blot Zemeckis ofte går over grænsen og bliver irriterende. Det er da ikke så svært at forstå, er det?

22/08-16Hvad synes du?
Nej, men jeg kan genkende crappy argumenter;-) Så bøj dig nu forover og nyd det:-P

22/08-16Back to the Future
[Oberst - patos i sig selv er ikke en skidt ting. Jeg synes blot Zemeckis ofte går over grænsen og bliver irriterende. Det er da ikke så svært at forstå, er det?]

Hvor ville jeg ønske, du snart lærte at interessere dig mere for debatten end om at padle rundt om den i frygten for at have taget fejl.

Det vi debatterede var Back to the Future, ikke hvad Zemeckis "ofte" gør. Her kritiserede du blandt andet filmene for at være patos-fyldte. Og det er slet og ret en absurd kritik, da filmene er kendt og elsket for deres uhøjtidelighed. Altså det modsatte af patos.

22/08-16Hvad synes du?
TN - Skær ned på intravenøst misbrug, du gamle :)

22/08-16Hvad synes du?
Oberst - det var en sidebemærkning fra min side om Zemeckis generelt, hvor filmene bærer præg af irriterende patos. Jeg gjorde ellers klart, at det ikke var et KÆMPE problem i Back to Future. Den har dog elementer, der lugter lidt "derhenad" i tredje akt, som udgør et irritationsmoment hos undertegnede. Det på trods af, Zemeckis pakker skidtet i bananskræl humor.

22/08-16Hvad synes du?
For fanden oberst, AB tager aldrig fejl og skulle han gøre det, ændrer han blot virkeligheden så den passer til hans opfattelse:-D Nå pjat, du er en skarp debattør når det passer dig. Må jeg spørge hvorledes du ville rate de tre film? Er blevet lidt nysgerrig, nu du forsvarer dem så pokkers flot og overbevisende.

AB: Kan man bestille?

22/08-16Back to the Future
Adis:
Ja lige omkring humor vil det jo så altid være en smagssag, og helt fair den ikke siger dig noget der. "Bananskræl humor" synes jeg nu ikke, det (kun) er. Især i skuespillet funkler komikken. Både i Michael J. Fox' powerpræstation men især Christopher Lloyd, der som Doc Brown får mig hver gang, jeg ser ham (og det siger ikke så lidt).

22/08-16Hvad synes du?
Doc Brown er ren guld:-)

22/08-16Back to the Future
[Må jeg spørge hvorledes du ville rate de tre film?]

Det kan du tro, du må.

Back to the Future - Fuldt hus (en af mine all time-favoritter)

Back to the Future Part II - 5 stjerner

Back to the Future Part III - 5 stjerner

22/08-16BTTF
Så er vi meget på linie må jeg sige. Den første er også en af mine all-time favoritter. Synes ærligt den er en lille genistreg. Jeg ville måske, kun måske rate del 3 til "blot" 4 stjerner. Men så ville det være 4 store.

22/08-16Hvad synes du?
Oberst - det er ihvertfald ikke min form for humor, men det kan være TN gider sende noget cambodiansk svampe med GLS, så gør jeg gerne et forsøg mere ;)

22/08-16Back to the Future
Thomas:
Ja, jeg husker godt, du også var vild med serien. Oldefar Tannen i del 3 hiver den op for mig, hvor Thomas F. Wilson stortrivedes med seksløber og whiskeyvådt skæg, synes jeg. Og at han står overfor "Clint Eastwood" er jo.....ja....fantastisk :-)

I alt 124 fundet.
Side [1] 2 3 > »
Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.