Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste: Mission: ...

Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste
Film Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Følelsen RasmusFL
Mission: ImpossibleOberst Kurtz
Bond-Listen:)Thomas Nielsen
Tjenesten Peter Gjerlev
BondAnonym
FundingAnonym
Hov HovAnonym
FundingAnonym
Indlæg Se alle indlæg (13) Se mere

08/09-16Mission: Impossible
Bond-film nummer 6 er en af de mest undervurderede. Alle odds var imod den, idet den havde den utaknemmelige opgave at skulle føre serien videre efter Connerys exit. Man skal huske på, hvor stor en udfordring producerne stod overfor dengang. I dag accepterer vi, at Bond skifter ham fra tid til anden, men beslutningen om at finde en ny mand i smokingen var dengang knald eller fald. Og hvad valgte de? En australsk bilsælger.

Men hvad gi'r I mig – han er sgu god! George Lazenby gør faktisk det umulige og gør overgangen rimelig gnidningsløs. Lazenby brænder ikke igennem lærredet som Connery, men jeg kan godt lide, at han netop ikke forsøger at overgå ham (det ville ikke ende godt for nogen), men i stedet spiller rollen klogt nedtonet. Derudover har han i den grad looket med sig (han jobbede også som model), han bevæger sig godt og så tør han, modsat Connery, sige sin chef imod, hvilket klæder karakteren.

Nu var Lazenby da også heldig at havne i et af de bedste Bond-manuskripter, der nogensinde er forfattet. Sat i de visuelt flotte alper centrerer historien om et hyperinteressant plot, hvor Bond kommer på sporet af selveste Blofeld afskåret på en snebeklædt bjergtop og med en vanvittig plan, der involverer et hjernevasket harem og biologisk krig. Det er et herligt mentalt forstyrret projekt, den gode Blofeld har gang i her, som den kommende Kojak-stjerne Telly Savalas i øvrigt portrætterer glimrende i en ny og karismatisk udgave.

Der er mange enkeltstående kvaliteter i "On Her Majesty's Secret Service", som samlet gør den til en formidabelt underholdende Bond-film. Der er en bobslæde-jagt i den, som meget fint demonstrerer, hvor teknisk innovativ den faktisk var (en scene der hyldes helhjertet i Wes Andersons "The Grand Budapest Hotel"), og så har klipningen i øvrigt aldrig været bedre (seriens faste klipper Peter Hunt er her blevet forfremmet til instruktør). Sætter man filmen i relief varslede den nye tider ved at tage nogle kæmpe chancer, hvilket den fortjener en del credit for. Lige fra indledningen hvor der bruges synthesizer for første gang i Bond-temaet (YEAH!) til en helvedes modig slutning, der stadig går rent ind. Det er den slags, der gør Lazenbys solo-film til en af seriens allerbedste.

Karakter: 9/10

08/09-16Mission: Impossible
En af de mest undervurderede? Jeg håber da, at vi er mange, der mener, at det er en af de bedste film i serien.

08/09-16Carcajou
Den fik en blandet modtagelse i sin tid, og det er en af de Bond-film, jeg har diskuteret mest med folk, som har stirret sig blinde på, at der er en vikar i hovedrollen.

Men godt at høre vi deler håb ;-) er du egentlig Bond-fan?

08/09-16Mission: Impossible
Fin anmeldelse, Oberst.

Jeg sætter også stor pris på filmen, som jeg gør på de fleste Bond film.

Især hans "laid back" attitude klæder rollen. Citatet; "This never happened to the other fellow" - er jo legendarisk, og beskriver hvilke kræfter de var oppe imod - som du også skriver.

Desuden indeholder den Bondfigurens første reelle kærlighedshistorie - og, oh gru oh skræk: ægteskab - når man tænker på figurens inkarnerede status som den evige ungkarl. Der er en smule i The Living Daylights - og først i Casino Royale føler vi at Bond for alvor er ramt, igen.

Jeg synes generelt ikke man kan placere Lazenby som en af de helt store Bond inkarnationer - en optræden (god dog) er for lidt at bedømme ham på, og han havde desuden den frækhed selv at sige nej til flere film.

Jeg synes heller ikke at den hører til blandt de allerbedste i serien, men den får et solidt 7/10 - med pil op.

08/09-16Mission: Impossible
Den fik nemlig en blandet modtagelse og har måtte "kæmpe" for sit ry. Pudsigt nok, var jeg heller ikke selv så vild med den, da jeg så den første gang i biografen som ung teenager i 80'erne. Men hos mig har den også kæmpet sig op og i dag, er det den Bond film jeg sætter højst.

Pissegod anmeldelse, men det overrasker jo ikke, så måske skal jeg blot takke for at du gider:-)

08/09-16Mission: Impossible
Den skal jeg fandme se igen snart. Husker den kun svagt som en af de to (eller tre?) Bond-film med en skisportskulisse.

08/09-16Mission: Impossible
Rasmus - der er mange flere med skisportskulisse :-)

Står du på ski?

08/09-16Mission: Impossible
fremragende læsning!!

08/09-16Mission: Impossible
Kun snowboard :D

08/09-16Mission: Impossible
Rasmus - når du nu selv skriver kun, så.....;-)

Jeg har selv været afsted en del gange. 6 x Norge, 8 x Østrig (primært Zillerthal/Hintertux og Sölden - hvor Spectre er optaget), 4x Frankrig (Val Thorens, Les Deux Alpes og SuperDévoluy.

Hidtil er jeg sluppet med et brækket håndled og blå mærker.

08/09-16Mission: Impossible
Tak allesammen - det er altid rart at høre.

Wayne:
Jeg skriver anmeldelserne kronologisk og behandler også filmene kronologisk. Derfor forholder jeg mig ikke til, at Lazenby sidenhen opførte sig som en hovmodig klovn. Men du har ret i, at én film ikke beviser det helt store - mit bud er dog, at de ville være bedre tjent med endnu en Lazenby-film end en gråsprængt Sean Connery på retur. Mere om det i næste kapitel ;-)

08/09-16Mission: Impossible
Jeg kan ikke vente på næste kapitel, så lidt kortere mellem dine pauser tak:-)

Det sjove ved at Lazenby sagde nej, er jo også at han ikke mente der var en fremtid for Bond-film. I et interview mange år senere, er det tydeligt at han fortryder. Det forstås, selv om det i og for sig jo var ærlig snak at sige nej.

08/09-16Mission: Impossible
Nemlig Thomas. Han mødte også op til premieren på "On Her Majesty's Secret Service" med langt hår og Jim Morrison-skæg trods trusler fra producenterne :-)

Og nu slår det mig, at jeg for nylig læste første del af et spritnyt (og godt) interview af Lazenby, som er lavet af den altid engagerede Brian Iskov (som selv er kæmpe Bond-fan). Det skal I da lige have, timingen kan vel næppe være bedre

http://www.bond-o-rama.dk/lazen...iew-dk-2016-1/

Og jeg lover, at der ikke går så lang tid til næste anmeldelse.

08/09-16Mission: Impossible
Husker at George Lazenby havde en gæsteoptræden som J.B. i denne her:

The Return of the Man from U.N.C.L.E.: The Fifteen Years Later Affair (1983)

Så den i tv, for mange år siden og husker jeg jublede da han tonede frem som J.B. De måtte sikkert ikke kalde ham James Bond.....Mener han kørte i en søvlgrå Aston Martin, men er lidt usikker på om jeg husker korrekt.

08/09-16Mission: Impossible
Oberst;

Enig - det er et spændende tankeeksperiment, hvordan det ville have set ud hvis Lazenby havde nappet Diamonds are forever. Connery gad faktisk heller ikke - men blev lokket, da EON endelig rystede op med den lønforhøjelse (og sikkert lidt til) som de ikke ville give ham i de forrige film.

Moore skulle have været på banen tidligere - men var på tv kontrakter. Hvis man kunne spørge hedengangne Albert R. Broccoli (og måske også Harry Saltzman) - så var Moore altid favoritten.

09/09-16Mission: Impossible
@Thomas: Jeg kan bekræfte den sølvgrå Aston Martin i The Return of the Man from U.N.C.L.E. :-)

@Kurtz: Jeg har set alle de "officielle" Bond-film og også læst nogle af bøgerne, men jeg vil ikke kalde mig Bond-fan. Slet ikke sammenlignet med visse mennesker, jeg kender. (Strøtanke: Er det ikke fascinerende, at Danmark er det land i verden, som elsker både Bond og Barnaby højest?)

09/09-16Mission: Impossible
Carca:
Alright (og tak fordi du skriver "officielle", vigtigt! :-)) Anede ikke, vi var det land i verden, der elskede Bond mest. Hvordan måler man det? Billetsalg pr. indbygger?

09/09-16Mission: Impossible
Jep, billetsalg pr. indbygger.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.