ukendte perler

08/09-16ukendte perler
Jeg er lidt på udkig efter film, der ligger udenfor min radar. De ukendte, fantastiske film, som man oftest får igennem venskabelige anbefalinger fra folk. Om det er fremragende amerikansk underholdningsfilm fra fordums tid (som Thomas Nielsen ofte har beriget mig med), eller udenlandske skønheder, eller festivalsfilm, man skal kæmpe sig hen til at finde, er mig ligegyldigt. Vil bare gerne se noget nyt og andet :-) Håber folk har nogle anbefalinger, lysten til at smide dem (gerne med ord på vejen, synes vi er blevet lidt for sat i tal) og måske endda info til hvor man kan opstøve dem? Jeg kaster lige nogle titler ud selv


Ex-Drummer – Et belgisk sansebombardement af oprigtige ubehageligheder og komiske absurditeter, hvor der blandt voldsomhederne strømmer en underlig menneskelighed, hvilket gør hele filmen ganske uafrystelig. Koen Mortiers film stråler ligeledes af visuel innovation. (købt på dvd)

Stop the Pounding Heart – Canadisk dokumentar om en religiøs familie og en spirende teenagekærlighed, samtidig med at filmen er en helt unik og smuk miljøskildring. Roberto Minervinis film bløder humanisme, underspillet smerte og eksplicit skønhed. Scenen hvor to drenge bader i en vandpyt er uforglemmelig. (set på mubi)

Pang Pang Brødre – Endnu en dokumentar, hvor fotografen Axel Danielson følger sine to tvillingenevøer igennem 10 år. Muligvis den smukkeste skildring af barndom, jeg nogensinde har set på film.

Shotgun Stories – Jeff Nichols bliver med rette hyldet som en af amerikansk films helt store håb, men jeg synes ikke rigtig nogen snakker om hans debutfilm, Shotgun Stories, der er et stærkt portræt af familieloyalitet, vædet i Nichols’ smukke og varme, men aldrig sentimentale humanitet. Michael Shannon er fænomenal som storebroderen. (købt på dvd)

Carnival of Souls - Denne film kan nemt være universelt kendt og anerkendt, men det har så røget henover hovedet på mig. En opslugende gyserfilm fra ’62, som man enten finder komisk eller, som jeg, dirrende uhyggelig i sin stemning og med stærk resonans. (set på mubi)

08/09-16ukendte perler
Tak for anbefalingerne her, don ... og du får da lige et tip i bytte :-)

A Field in England - En sort/hvidt historisk drama om den engelske borgerkrig, hvor vi stifter bekendtskab med fem dessertører på jagt efter en skat. Det er en film, der kræver noget af sit publikum og kan tolkes på flere måder, men er samtidig også en visuel fryd og er vidnesbyrd om at en film med begrænsede ressourcer kan sætte flere tanker i gang end en stort anlagt blockbuster og indeholder den bedste brug af sort/hvid siden Raging Bull (set on-demand)

08/09-16ukendte perler
Crna macka, beli macor (dansk; Sort Kat Hvid Kat)

Jeg ved ikke helt om den sorterer under begrebet, men jeg havde aldrig hørt om den før jeg ved et tilfælde så den i en Tigerbutik.

En tyver var rigtig godt givet ud for et fuldstændig galt, men også charmerende bekendtskab.

Senere fandt jeg ud af at den serbiske instruktør Emir Kusturica også har lavet Underground, som jeg snart skal have set - og Arizona Dream med Johnny Depp.

08/09-16 Jeux d'enfants
Super charmerende eventyr/kærlighedshistorie om to børn som starter en leg om at udfordre - som ender med ekstreme konsekvenser.

Kan blandt andet ses på Amazon

08/09-16Sin nombre
Pige på farefuld rejse gennem mellemamerika, over Mexico mod det forjættede USA.

Kan findes på nettet.

08/09-16Love in the Time of Cholera
Igen - den er måske ikke helt så ukendt, men den hører ikke til de mest sete. Javier Bardem har måske sin mest morsomme rolle til dato, som pukkelrygget Casanova.

Jeg havde en fest med at se den.

08/09-16ukendte perler
Da du allerede ser en del flere "mindre" film end jeg, har jeg nok svært ved at finde nogen, i hvert fald nogen du ikke burde kende og/eller som falder i din smag. Men jeg prøver engang (selv om det ofte er ret svært lige at komme på en titel) at se om jeg kan støve et par op, som jeg ikke ved om du har set. Sådan virkelig ukendte og svært tilgængelige titler, så kan jeg henvise dig til en anden side, hvor du kan få anbefalinger:

Koroshiya 1 (2001)
Los cronocrímenes (2007)
Feast (2005)
El método (2005)
Shogun Assassin (1980)
Welcome (2009)
Karla (2006)
Última Parada 174 (2008)
Zhong Nan Hai bao biao (1994)
Äideistä parhain (2005)
Szabadság, szerelem (2006)
Die weisse Massai (2005)
Zozo (2005)
Mangiati vivi! (1980)
Charlie Bravo (1980)

Det var dem jeg lige hurtigt kunne støve op...Der er sikkert andre og endnu mere ukendte. Men igen, så kan jeg nok ikke bidrage til hvad du søger.....

08/09-1613 Tzameti
Er lavet i en amerikansk udgave - men originalen er meget bedre.

En ung mand i pengenød følger en andens vej til et dødeligt spil om store penge.

08/09-1613
Wayne :

Jeg går ud fra, at det er filmen 13, der er tale om? Jeg anede ikke, at det var et remake. Jeg var ikke særlig imponeret af 13, men måske kan jeg bedre lide originalen?

08/09-16Wolfen
Jeg faldt over denne pseudo-varulvefilm, som udkom samme år som den langt mere kendte An American Werewolf in London. Jeg blev positivt overrasket over denne film, som har en veldrejet handling og spændende billedside.

08/09-16ukendte perler
Indiana.

Præcis - det er godt nok samme instruktør, men den mister i den grad sin sjæl da den bliver amerikaniseret.

Nok lidt det samme, som da Bornedal skulle flytte Nattevagten til USA.

09/09-16ukendte perler
Nogle bud hentet fra de senere års udgaver af CPH:PIX ...

Black's Game (2012) - hårdkogt islandsk gangsterfilm om narkohandel i Reykjavik. Vikingegangstere - behøver jeg sige mere?

Chained (2012) - seriøst creepy fortælling om en seriemorder, der fanger en dreng for at træne ham i "faget". Instrueret af David Lynchs datter, med Vincent D'Onofrio i en skræmmende god hovedrolle.

Compliance (2012) - en mand ringer til en fastfood-restaurant, udgiver sig for at være politimand og manipulerer personalet til at gøre de vildeste ting. Baseret på virkelige begivenheder og også virkelig nasty, bare på en meget underspillet måde.

John Dies at the End (2012) - syret horrorkomedie, der vel nærmest kan betegnes som en blanding af Sam Raimi, H.P. Lovecraft og Ghostbusters. Med lidt attitude a la Bill & Ted oveni.

House of Tolerance (2011) - fascinerende fransk periodefilm, der skildrer livet i et luksusbordel omkring 1900.

Juan of the Dead (2011) - særdeles underholdende cubansk zombiefilm, klart inspireret af Romeros samfundskritiske zombier. "Juan of the Dead, we kill your beloved ones".

Killer Joe (2011) - southern noir på den kulsorte måde, instrueret af William Friedkin. Matthew McConaughey er forrygende som den helt sortklædte politimand, der bijobber som lejemorder.

Martha Marcy May Marlene (2011) - skarpt indie-drama om en ung kvinde, der flygter efter to år hos en sekt. Elizabeth Olsens store gennembrudsfilm.

Michael (2011) - én af de bedste film, jeg har set om børn, der bliver holdt fanget i kældre. Skræmmende realistisk. Men den er så også fra Østrig ...

Snowtown (2011) - grum australsk seriemorderfilm, baseret på en virkelig sag. Debutfilm for Justin Kurzel, der senest imponerende med sin Macbeth.

13 Assassins (2010) - pludselig ville Takashi Miike være Kurosawa, og resultatet er en storslået episk samurai-krigsfilm.

Confessions (2010) - smuk og overrumplende japansk hævnfilm, der udspiller sig omkring en gymnasieklasse. Mesterlig.

The Man from Nowhere (2010) - fed sydkoreansk actionfilm om en pantelåner med en gusten fortid, der beslutter sig for at hjælpe sine naboer mod gangstere.

Tucker and Dale vs. Evil (2010) - to hillbillies får rodet sig ind i et slasherplot. Hylende morsom - og på sin helt egen måde én af de bedste romcoms, jeg har set i nyere tid.

Down Terrace (2009) - kulsort komedie om en morderisk britisk underklassefamilie. Ben Wheatleys debutfilm - alt, hvad jeg har set af ham, har været interessant og meget, meget sort.

09/09-16ukendte perler
Kudos for at nævne og fremhæve Confessions!

09/09-16ukendte perler
@Mirza: Tak - den er nemlig fantastisk. Jeg burde få den set igen.

I øvrigt helt enig i Waynes anbefaling af Sort kat, hvid kat og Sin nombre - to fremragende film.

09/09-16ukendte perler
Compliance var fin. Jeg havde lidt underlig oplevelse med den. For det meste fandt jeg den søgt, men så opdagede jeg efterfølgende, at skidtet var bygget på virkelige hændelser. Tænk engang.

Ellers nævner du en rækker glimrende titler. Og kudos til Shutgun Stories tilmed.

09/09-16ukendte perler
Søger man et godt grin er Tucker and Dale Vs Evil filmen at finde det i.

09/09-16ukendte perler
[Søger man et godt grin er Tucker and Dale Vs Evil filmen at finde det i]

Den er skidesjov!

09/09-16ukendte perler
Nemmerlig!

10/09-16ukendte perler
tak for titler!

10/09-16ukendte perler
Tak er kun et fattigt ord.....Invitationer til Scopehyggedag hos dig (eller obersten) i Kbh ville være bedre;-)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.