Stort tillykke til Bier.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
Emmy award;

Outstanding Directing for a Limited Series, Movie or a Dramatic Special
Susanne Bier

Nu er Natportieren jo en tv serie - men jeg synes alligevel den bør nævnes her, for Bier's chance for at blive den næste Bondinstruktør er ikke blevet mindre, efter nattens store pris.

Seriens drama og storladne opsætning, minder i høj grad om Mendes tilgang til Bond. Og ønsker man at køre den stil videre, virker Bier som et overraskende oplagt valg.

Hun har godt nok ingen erfaring med actionfilm - men den slags kan man købe sig til, det er sket før. Et godt eksempel er John Glen, som var actioninstruktør på, blandt andet, The Spy Who Loved Me og Moonraker.

Så måske forenes Hiddleston og Bier i en kommende Bondfilm?

Det kunne være stort, og ikke så dumt som det ville have lydt for mindre end et år siden.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
[Så måske forenes Hiddleston og Bier i en kommende Bondfilm? Det kunne være stort, og ikke så dumt som det ville have lydt for mindre end et år siden.]

Øhhh, så fordi hun nu har en Emmy stående på kaminhylden, så er hun pludselig klar til Bond??

I øvrigt forstår jeg intet af dit modargument omkring hendes manglende erfaring som actioninstruktør. Købe sig til?

19/09-16Stort tillykke til Bier.
[Øhhh, så fordi hun nu har en Emmy stående på kaminhylden, så er hun pludselig klar til Bond??]

Øh, nej.

Fordi hun har instrueret The Night Manager.

Seriens drama og storladne opsætning, minder i høj grad om Mendes tilgang til Bond. Og ønsker man at køre den stil videre, virker Bier som et overraskende oplagt valg.

Emmy'en vil nok bare være med til at bane vejen - hvis det skulle lykkes.

[I øvrigt forstår jeg intet af dit modargument omkring hendes manglende erfaring som actioninstruktør. Købe sig til?]

Hvordan kan det misforståes? Det sker ofte at man tilknytter actioneksperter til en film. Hvorfor skulle man ikke udfylde Bier's mangler på det område?

19/09-16Stort tillykke til Bier.
[Og ønsker man at køre den stil videre....]

...hvilken stil? Mendes' to Bond-film er da vidt forskellige i deres tone. Så lige nu er der netop den perfekte lejlighed til at prøve noget nyt og spændende.

Jeg synes, du hiver lidt for meget i klaphatten. Hun har lavet en håndfuld dramafilm af yderst svingende kvalitet. Og der er en verden til forskel på TV-formatet og det at skulle føre en af verdens største action-serier videre på film.

[Jeg forstår ikke at du KAN misforstå mig.]

Jeg troede, jeg misforstod dig, men det gjorde jeg så ikke kan jeg høre :-) det er sgu en vildt uinspireret tilgang at have til en serie (som jeg ved), du holder meget af. Næh du, jeg vil hellere finde en instruktør, der har styr på sit shit fremfor at risikere nogle potentielt MEGET dyrt købte lærepenge.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
[Mendes' to Bond-film er da vidt forskellig i deres tone]

Hvordan er de forskellige i deres tone?

Jeg hiver da netop ikke i klaphatten; jeg skriver jo netop at så virker Bier som et OVERRASKENDE oplagt valg.

Har du set The Night Manager? Serien udmærker sig ved ikke at begrænse sig til TV formatet - det kunne lige så godt have være en film i biografen. Det var faktisk først da jeg havde set serien, det gik op for mig at Bier var instruktøren.

Mendes var i den grad også et forsøg - han kunne have begravet serien i stil og "tone".

Bond serien er ikke ligefrem verdenskendt for at have haft de bedste instruktører - eller at de har stået i kø for at få filmen.

Desuden har producenterne så meget styr på serien, at de ikke lader den hoppe af sporet. Bare der er en habil instruktør.

[Næh du, jeg vil hellere finde en type, der har styr på sit shit fremfor at risikere nogle potentielt MEGET dyrt købte lærepenge.]

Så du mener altså at hun vil være en katastrofe som Bond-instruktør. Hvorfor?

19/09-16Stort tillykke til Bier.
[Hvordan er de forskellige i deres tone?]

"Skyfall" er en helt unik Bond-film, hvis originale tone ikke ringer et eneste ekko, hvor "Spectre"s projekt tydeligvis var mere stiliseret og tilbageskuende i sin tone.

[Jeg hiver da netop ikke i klaphatten]

Altså du sidder da og hepper på hende som Bond-instruktør og skriver, det kunne være [stort], hvis hun tog over. Det baserer du så på hendes seneste projekt - et projekt som jeg anerkender er relevant i denne sammenhæng, og det jeg har set af serien, har været fint. Men derfor kan du da ikke bare ignorere hendes filmkarriere, som absolut intet potentiale viser i Bond-regi.

[Så du mener altså at hun vil være en katastrofe som Bond-instruktør. Hvorfor?]

Nej det skrev jeg vist ikke. [Potentielt] er nøgleordet. Og det bygger jeg på hendes NUL procent erfaring som actioninstruktør indenfor feltet. Jeg køber ikke den der "vi kan købe os til manglerne"-attitude overfor en ny Bond-instruktør. Det er simpelthen for fattigt.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
["Skyfall" er en helt unik Bond-film, hvis originale tone ikke ringer et eneste ekko, hvor "Spectre"s projekt tydeligvis var mere stiliseret og tilbageskuende i sin tone.]

Det er vist mere handlingen, end tonen, du refererer til.

Jeg er ikke kæmpe Susanne Bier fan - men med The Night Manager viser hun at hun kan tage den type af film, (og så er det vel egentligt ligegyldigt hvad hun ellers har bedrevet?). Og jeg er ikke i tvivl om at hun vil kunne favne seriens format (sammen med producenterne) - og tilføre en tilfredsstillende personinstruktion.

Og ja, det faktum at hun er dansk trækker ikke ned, i mine øjne.

[Nej det skrev jeg vist ikke. [Potentielt] er nøgleordet. Og det bygger jeg på hendes NUL procent erfaring som actioninstruktør indenfor feltet. Jeg køber ikke den der "vi kan købe os til manglerne"-attitude overfor en ny Bond-instruktør. Det er simpelthen for fattigt.]

Ud over Jarhead, og til dels Road to Perdition - så var Mendes ikke kendt som action instruktør, inden Bond.

Han var bedre kendt for sine dramaer - ikke milevidt fra Bier's Things We Lost in the Fire (som han sjovt nok er producer på).

Det giver altså ikke en kæmpe forskel, når The Night Manager faktisk indeholder lignende action.

Mener du at Mendes IKKE har gjort brug af action eksperter i sine film?

19/09-16Stort tillykke til Bier.
Du bliver ved med at læne dig op ad The Night Manager. Det er en seks-delt miniserie. Ikke en to timers spillefilm, og det var DET mit modargument drejede sig om. Men jeg gentager gerne: [der er en verden til forskel på TV-formatet og det at skulle føre en af verdens største action-serier videre på film]....så kan stilen have nok så mange fællesnævnere - det er nogle helt andre processer, der er i spil.

[Det er vist mere handlingen, end tonen, du refererer til.]

Nej.

Jeg vil give dig så meget, at som personinstruktør kunne det være interessant at se, hvad Bier kunne tilføje. Men jeg har bare altid ment omkring Susanne Bier, at hendes skuespillere er bedre end hendes film, så jeg kan virkelig ikke se, hvorfor man skulle bruge et instruktørskifte til at gå fra en Mercedez til en Opel.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
Hvem ville egentlig være interessant i instruktørstolen (realistisk set nu, ikke frit valg på alle hylder)

19/09-16Ny Bond-instruktør
Mig og Wayne gav jo hinanden håndslag på Matthew Vaughn sidst - det er ikke mig, der løber fra aftalen her ;-)

Det kunne vel godt lade sig gøre med Vaughn, hvilket ville være rigtig spændende, for jeg ville elske at se en mere tegneserieagtig udgave af universet igen.

19/09-16Ny Bond-instruktør
Eller et frisk bud: Kenneth Branagh.

- Du får en ærkebrite, der kender terrænnet
- Du får en dygtig skuespiller, der i fire (!) forskellige årtier har vist, han er en lige så dygtig instruktør
- Du får en mand, der er i god form, da han ikke længe siden har styret to store action-franchises videre (Thor og Jack Ryan)

19/09-16Stort tillykke til Bier.
Nu skal jeg nok lade være med at riste dig yderligere, men du begyndte ;-)


Jeg løber ikke fra nogen aftale :-)

Vaugh er stadig vores favorit.

Man må bare realistisk regne Bier blandt mulighederne. Hun står på short listen.

Og den seneste udvikling har ikke skadet hendes muligheder.

19/09-16Stort tillykke til Bier.
Kenneth Branagh.

Thor og Jack Ryan er ikke ligefrem film som bringer ham frem i forreste række.

19/09-16Ny Bond-instruktør
Jeg prøvede nu netop at holde mig fra dem på forreste række, da det var det Thomas efterspurgte. Ingen af filmene var i øvrigt stinkere, i min bog. Og de viser, at han kan håndtere en stor actionserie ud fra et økonomisk perspektiv også.

20/09-16Stort tillykke til Bier.
Jeg kunne faktisk godt forestille mig, at man ville forhøre sig hos Branagh. Om han ville være min favorit, også indenfor mere realistiske ønsker, ved jeg ikke, men han er et godt bud egentlig.

17/10-16Stort tillykke til Bier.
Thomas;


The Night Manager - genudsendes i aften på DR3 21.30

Det er andet afsnit - men det første kan du se på DR's hjemmeside

https://www.dr.dk/tv/se/natport...ht-manager-1-3

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.