Snowden: Manden, der blæste i fløjten

Snowden

23/10-16Manden, der blæste i fløjten
Oliver Stone vender tilbage til det politiske og biografiske drama med denne film om Edward Snowden, som både skildrer de afgørende døgn i 2013, hvor Snowden mødte to journalister og en dokumentarfilminstruktør på et hotel i Hong Kong, og tegner et portræt af vor tids mest berømte whistleblower.

Edward Snowden kræver formentlig ikke nogen nærmere introduktion - hans afsløringer af, hvordan USA's efterretningstjenester misbruger moderne teknologi til basalt set at kunne overvåge hele verden, har været én af de største nyhedshistorier i de senere år. Inklusive at dokumentarfilminstruktøren fra Hong Kong-møderne, Laura Poitras, vandt en Oscar for "Citizenfour", der var baseret på optagelserne fra hotellet.

Stone dramatiserer naturligvis scenerne fra Hong Kong med fokus på nervøsiteten for, om amerikanske agenter pludselig braser ind ad døren. Men også på Snowdens forklaringer af, hvordan overvågningen foregår, hvilket bliver understreget af hans egen ekstreme paranoia over for alle slags udstyr med internetopkobling.

Den del af filmen fungerer udmærket og er givetvis en god hurtig introduktion til Snowdens afsløringer, hvis man ikke har fulgt med i detaljerne. Men for mig var det mest interessante i "Snowden" afgjort skildringen af, hvad der fik ham til at blive whistleblower. Hvilket var en stor beslutning for en patriotisk mand, der kommer fra en stolt militærfamilie og nævnte både Joseph Campbell og Ayn Rand som inspirationskilder, da han var til jobsamtale hos CIA. Stone leverer dygtigt en klar argumentation for, at Snowden gjorde det eneste moralsk rigtige, og filmen er meget tydelig i sin kritik af de ting, han afslørede, særligt med fokus på den uundgåelige overvågning, og at den også rammer amerikanske statsborgere. Faktisk nedtoner "Snowden" den del af hovedpersonens afsløringer, som handlede om droneangreb og uskyldige ofre.

For mig at se ryster Stone først på hånden til sidst i filmen, hvor der bliver sprunget meget let hen over det næste kapitel i Snowdens historie. Det ville have klædt filmen, hvis den mere direkte havde adresseret det fundamentalt bizarre, i at dens hovedperson endte med at søge tilflugt i Rusland, som jo ikke ligefrem har nogen flot historik, når det gælder frihedsrettigheder.

Historiens hovedperson bliver i øvrigt overbevisende spillet af Joseph Gordon-Levitt, der netop gør de moralske overvejelser dybt troværdige. Primært med glimrende modspil fra Shailene Woodley som Snowdens kæreste, hvis mere venstreorienterede udgangspunkt tilsyneladende var med til at trække ham i retning af whistleblowing. Men "Snowden" nyder generelt godt af en solid samling biroller, herunder Rhys Ifans som Snowdens mentor hos CIA samt Zachary Quinto, Melissa Leo og Tom Wilkinson som de tre, der fik overdraget oplysningerne i Hong Kong.

Med "Snowden" er Oliver Stone tilbage i den genre, han først og fremmest blev kendt for at mestre med stærke film som "JFK" og "Nixon". Resultatet er da også en virkelig solid film om en moderne helteskikkelse, som dog alligevel mister noget punch, fordi indholdet i forvejen er så velbeskrevet. Hvis man fx har set "Citizenfour", er der ikke mange nye fakta at hente her. Men hvis man ikke tidligere har sat sig ind i detaljerne omkring PRISM og andre luskede forkortelser, leverer "Snowden" en effektiv introduktion til afsløringerne. Og Edward Snowden har bestemt fortjent at få sin historie omsat til film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.