Hacksaw Ridge: Hvis bare historien er fantastisk

Hacksaw Ridge

17/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Spoilers

Man kan da være sikker på, at go’e, gamle, gale Mel Gibson giver den hele armen, når han laver film. Eller kan man? Hvor Gibsons tre foregående værker repræsenterede det storslåede og gennemarbejde Hollywood-maskineri, virker ”Hacksaw Ridge” tynget af overspringshandlinger.

Visionen er dog stor og altomfavnende i bedste Mel Gibson-ånd. ”Hacksaw Ridge” vil have det hele med. Den vil sige det hele, og den vil sige det højt. På samme måde som Clint Eastwood gjorde det med Chris Kyle i ”American Sniper”, maler Mel Gibson med den bredest tænkelige pensel for at få de dramatiske begivenheder i Desmond Doss’ liv med ind i filmen, men der sjuskes i hjørnerne i en grad, jeg sjældent har set en dygtig filmmager som Gibson præstere.

Potentielt rørende scener kvæles i usikker maksimalisme, og ikke ét sted udfordres publikum til at tænke selv. Sam Worthingtons officer, der før afskyede Desmonds modvilje, men pludselig har set hans heltemod med egne øjne, kalder vor helts gerninger for ”det tapreste, jeg NOGENSINDE har set” - og mens tårene strømmer ned af Andrew Garfields æblekinder, understreger han da lige, at han ”ALDRIG har taget så meget fejl i HELE mit liv”. Det er symptomatisk for en film, der ikke synes at gøre sig umage med replikker, sceneskift, tempo eller soundtrack, fordi historien jo er så skide god i sig selv.

Oven i købet har billederne på ingen måde samme tyngde som det besættende blodbad i ”Passion of the Christ”, de stormfulde højsletter i ”Braveheart” eller det frodige helvedeslandskab i ”Apocalypto”. Faktisk har de dårligt nogen tyngde overhovedet. Mens første del af ”Hacksaw Ridge” ligner noget fra en kønsløs amerikansk sæbeopera fra formiddagssendefladen på kanal 5, lægger den eksplosive anden halvdel sig i sporet på tv-nyklassikerne ”Band of Brothers” og ”The Pacific”. Her er krigsscenerne vel nok fermt og professionelt skruet sammen, men de veksler konstant i framehastigheden for at vride intensitet eller variation ud af hvert et billede. Det virker desperat og i sidste ende trættende.

For mig var første del af ”Hacksaw Ridge” faktisk den bedste, for i den bestod håbet om en bedre finale, som slog den store, kraftfulde kontrast op. Jeg så for mig, hvordan barndomsmindernes og kærlighedsscenernes uskyldige, næsten kunstige glans ville opnå en absurd kvalitet ved mødet med sprængte lemmer og kvalmende kugleregn. Det skete bare ikke. Doss' gemmeleg med japanerne blev langtrukken, og slutbilledet på båren aktiverede kun én tanke: Kan nogen virkelig mene, at det her ikke ser kunstigt ud?

17/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Det var da en nedsabling, der vil noget. Gibson har i grunden aldrig været en subtil instruktør. Så den del med rørende scener, kan jeg ikke helt følge, hvad du mener med.

Framehastigheden irriterede ikke mig. Så det blot som et stilistisk valg.

Jeg kan ikke udtale mig nærmere om de "kunstige" kulisser du omtaler. Men jeg vil gerne se bagom film engang på BD. Jeg er overbevist om det meste er lavet old school.

18/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Nej, Mel Gibson er ved gud ingen diskret herrer, men denne film skriger jo (vitterligt) på følelsesmæssig resonans. Fx i scener som den nævnte med Worthington. En scene med potentiale til at være rørende på grund af det dramatiske og sandfærdige råmateriale. Replikkerne var bare så tunge og klodsede og præget af højlydte understregninger, at jeg aldrig bed på.

Mest rørende var den meget velspillende Hugo Weavings scene ved middagsbordet.

18/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Ja okay, scenen hvor Worthington tilstår han tog fejl, blev en tand for meget udpenslet. En skulderklap uden dialog havde måske fungeret bedre, men overall havde jeg ikke de samme irritationsmomenter, som du.

Nuvel, der er flere WW2 film i vente :)

18/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Ja, Worthington-scenen er det helt rigtige eksempel at hive ud, hvis man vil kritisere filmen. Der er faktisk flere scener, der klinger forbløffende hult. Alligevel synes jeg, Gibson slipper ualmindelig godt fra de mere slagkraftige scener, hvor jeg ikke kan følge kritikken her. Jeg landede på fire stjerner.

18/11-16Emil
Fire stjerner kunne jeg også have strukket mig til, hvis krigsdelen virkelig havde leveret varen. Men det synes jeg godt nok ikke den gjorde. Måske det bare er øjnene, der ser, men i Hollywood-regi er det her "the weirdest looking movie ever" for mig. Og når Vince Vaugn slæbes gennem rædslernes på et tæppe, mens han holder aftrækkeren nede og råber "we got company", er de formildende kvaliteter svære at få øje på.

Jeg havde ingen "grudge" mod filmen, men tog tvært imod spændt ind og så den (endda solo), fordi anmeldelserne og I andre talte for det. Så jeg må betegne mit grundlag som sagligt. Det er bare altid mærkeligt, når man står i opposition til et helt anmelderkorps og et par så kvikke og kvalitetsbevidste hoveder som dig og Adis.

18/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Den scene, hvor han slæbes på et tæppe, skete faktisk. Men derfor behøver man selvfølgelig ikke bifalde det på film. Noget af dialogen har også fundet sted. Men ellers kan vi jo ikke holde af samtlige film, der scorer god omtale.

18/11-16Rasmus, Adis
[Men ellers kan vi jo ikke holde af samtlige film, der scorer god omtale.]

Nej gudskelov.

Men, "the weirdest looking movie ever" kan jeg simpelthen ikke få til at passe med de øjne, der så her. Utraditionel, afgjort, men jeg kunne godt lide Gibsons tilgang. Det var ulækkert og lækkert på samme tid.

At dit grundlag var "sagligt", har jeg nu aldrig haft den mindste tvivl om. Tværtimod ville jeg endda have anbefalet dig at skippe anmeldelserne til efter, din egen var skrevet (min husregel). Pressen har - generelt set - været aaaalt for flinke ved den.

18/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Alt for flinke? Så har du ikke set ordentligt efter i pressen. De danske aviser giver alle 4/6 stjerner. Altså i tråd med din egen dom. RT siger overordnet set 85% med en average rating på 7.1/10 og metascore siger 71 blandt 45 top critics. Analyserer man lidt på de tal, så tegner der sig et billede af en ganske solid, men ikke great film. Så hvem har været for flink? Den har fået moderat kritik, som jeg ser det. Intet usædvanligt.

19/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Jeg skrev pressen "generelt" - internationalt. Men hvis vi ligefrem skal gøre det til et matematisk anliggende, så har du da ganske ret i, at jeg er nogenlunde på linje med denne "konsensus". Nu kigger jeg bare mere på ord end på tal, som du ved ;-) Når Peter Travers og Rolling Stones eksempelvis kalder den det bedste krigsportræt siden "Saving Private Ryan" eller Richard Roeper mener, at Vince Vaughn leverer en 'career best' præstation, så må jeg altså le.

19/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Ja ok, på den måde.

Men var det ikke Vaughn's bedste præstation? :) Ikke at det siger meget, men tvivler på han har været bedre i tidligere film. Jeg mindes det ikke.

19/11-16Vince Vaugn
Hans bedste *dramatiske*.....måske....og selv der. Jeg synes, det er et lettere absurd statement fra Roeper, da Vaughns perlerække-præstationer ligger i komikkens verden. "Swingers" er jeg meget glad for ham i.

19/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Så er du noget mere begejstret for Vaughn, end jeg er. Jeg er helt enig med Roeper!

19/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Han er go' til at råbe! Det ligger fast! ;-)

19/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Åh ja, "Swingers". Den elsker jeg også!

21/11-16Hvis bare historien er fantastisk
Så nu har vi anmeldelser fra rutinerede Scopere på 2, 4 og 5 stjerner. Dette faktum gør mig bare mere spændt og jeg glæder mig til selv at se den i morgen. Måske jeg selv smider tre stjerner eller seks stjerner efter den, bare for at dække skalaen.

21/11-16Hvis bare historien er fantastisk
The truth is out there, pinhead.....Hvis du smider 3 efter den, efterlader du kun 1 eller 6 stjerner til os andre:-/

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.