Hell or High Water: Yeeeeeeeeeeeehaaw.

Hell or High Water

13/12 07:54Yeeeeeeeeeeeehaaw.
Man kan ligefrem føle støvet og mærke den trods, som generationers modgang har skabt i et en afkrog af verden hvor lov og orden er gode manerer.

Filmen lever i høj grad af sine små oaser af typer, som er helt genialt fundet til lejligheden.

Blandt andet står vores Texas Rangers hos en lille Diner og får det simple valg fra en gammel servitrice; What is it that you ain't having? Med det mener hun at det eneste de serverer er T-Bones, med bønner ELLER majs. Så er menuen til at overse...

På et andet tidspunkt møder samme rangers en farmer som proklamerer, at han har tænkt sig at gøre noget selv hvis han møder røverne. "Det vil spare alle for meget - undtagen dig" siger Marshal Marcus Hamilton (Jeff Bridges). "Det kommer an på om du kan finde ud af hvilket træ (de hænger i - underforstået)" replicerer farmeren.

Det er den tørre dialog, som præger filmen. Stort set alle mænd i filmen bærer et skydevåben på sig - og er klar til at bruge det. Det gør et almindeligt røveri i en lille bank ekstremt farligt for alle. Blandt andet tøver en gammel bedstefar ikke med at skyde efter de to, ved første lejlighed.

Filmens cast er enkelt og genialt; Jeff Bridges er en gammel Ranger, som kender sine lus på travet - han ved hvad de vil gøre næste gang af erfaring, samtidig fyrer han nederdrægtige racejokes af i hver anden sætning - man kan ligefrem se hvor ondt det gør på partneren, som er af indiansk afstamning og skydeskive for det meste.

Ben Foster er den ene bror, Tanner - en halvgal kriminel, som har levet det mest af sin tid i fængsler, og som absolut intet har at miste - bortset fra kærlighed til broderen.

Chris Pine spiller den anden bror, Toby og beviser her at han sagtens kan spille en tung og dyb rolle, hvor replikkerne ikke er de vigtigste. Meget mere af det, tak.

Ud over det trøstesløse landskab og den særlige vindtørre humor spiller musikken en kolosal rolle for stemningen. Man er aldrig i tvivl om hvor vi befinder os - midt i det moderne og alligevel ældgamle West, hvor der altid står nogen klar til at tage det der er dit hvis du ikke er i stand til at forsvare dig.

Handlingen er såre simpel - men det er alle de små gaver der er lagt ind undervejs, som gør at man er nødt til at se den igen og som gør at den kan få klassikerstatus. En af årets bedste film.

9/10

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.