Arrival: Blændende filmkunst.

Arrival

17/12 08:38Blændende filmkunst.
Jeg hylder konstruktionen i Denis Villeneuve's flotte film. Den er modig, den er nytænkende - og den er visuelt flot.

Det er modigt, og genialt at trække spændingen i mødet med vores aliens til det absolut yderste. Jeg sad med tilbageholdt åndedræt og ventede i gysende spænding, lige som alle andre. I det hele taget er det imponerende at skabe en så intens oplevelse - som samtidig er facinerende og skræmmende.

Fantasien i hvordan disse fremmede så ud, udmønter sig genialt - lige som det fantastiske sprog, som er opfundet til filmen.

Når det er sagt, så synes jeg at det skæmmer filmen at den samtidig prøver at være politisk - og da vi når til konklusionen, så har jeg samme problem som jeg har med Kubrick's Rumrejsen år 2001 og Nolan's Inception.

Det er ikke andet end fantasifulde postulater og gisninger - flotte, javel. Men jeg kan ikke rigtigt bruge dem til noget.

Istedet vil jeg nyde at gense filmen for den flotte visuelle præstation og for modet til at holde spændingen.

8/10

17/12 08:55Blændende filmkunst.
Det forstår jeg ikke. Så du har ikke gjort dig nogle tanker om indholdet? Hvorfor kan du ikke bruge filmen til mere? Udover det politiske aspekt, som viser meget godt, hvor elendige vi kan være til at samarbejde, så fortæller filmen en meget rørende historie om at få det bedste ud af den tid, man har.

17/12 23:07Blændende filmkunst.
Jeg synes jo netop at den politiske kritik af vores måde at kommunikere med hinanden og omverdenen på spillede overordentligt godt sammen med den overordnede historie. Hvordan fungerer det ikke?

Just curious :)

19/12 09:10Blændende filmkunst.
Det rørende budskab kan jeg sagtens få øje på. Måske skylder jeg bare at se filmen igen, jeg kan sagtens forestille mig den panik der ville opstå hvis vi pludselig fik besøg.

Der er absolut parraleller til manges frygt for fremmede fra vores egen planet.

19/12 14:51Politik og kunst
[Udover det politiske aspekt, som viser meget godt, hvor elendige vi kan være til at samarbejde, så fortæller filmen en meget rørende historie om at få det bedste ud af den tid, man har.]

[Jeg synes jo netop at den politiske kritik af vores måde at kommunikere med hinanden og omverdenen på spillede overordentligt godt sammen med den overordnede historie.]

I second(-second) that.

"Arrival" er i mine øjne et lysende eksempel på en film, hvor det klare politiske budskab ikke er en kunstnerisk hæmsko, men tværtimod noget, der fordrer helhedsoplevelsen.

19/12 15:38Blændende filmkunst.
Det er også et aspekt, man forventede var med. Og jeg fandt budskabet godt, selvom jeg samtidig følte, der var for mange scener med folk der bare så nyheder og vi nærmest oplevede filmen igennem nyheder. Ikke stort klagepunkt og jeg forstår intentionen, men jeg bed mærke i det.

22/01 23:13Blændende filmkunst.
Men hvori består det politiske? Består filmens kommunikationstema ikke mere af nogle psykologiske mekanismer krydret elegant med et filosofisk strejf?

Det eneste politiske aspekt var vel idéen om Kina som klodens aggressor, hvilken var ret morsom

22/01 23:36Blændende filmkunst.
Ved at have kommunikation som hovedtema bliver filmen da åbenlyst politisk, når man tager 2016-brillerne på - altså i forhold til hvordan vestlige nationer, mht. mentalitet men absolut også konkret politisk, lige nu har fuld tryk på cementblanderen til at bygge mure i stedet for at kommunikere.

Men jeg tror godt, jeg ved, hvor du vil hen.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.