Mustang: Oplysende og rørende.

Mustang
Film Mustang
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Oplysende og rørende.Wayne
Kvindekamp ved SortehavetCarcajou

18/01-17Oplysende og rørende.
Den seneste tids politiske uro i Tyrkiet, har desværre understreget at der stadig er lang vej til en sammensmeltning med Europa - som tyrkerne ellers arbejder stædigt på.

På mange områder er landet vestligt præget - men især i landdistrikterne lever man stadig ud fra traditioner og normer som forekommer at komme fra oldtiden.

Det opdager 5 søstre på egen krop, da de på grund af en uskyldig episode bliver regnet for usømmelige og uværdige - og pludselig ændres deres barneverden radikalt. Da de bor hos deres onkel og bedstemor - og onklen officielt er deres værge, sættes der ind for at få pigerne giftet væk, hurtigst muligt.

Filmen følger især den yngste pige og kampen for at kunne bestemme selv. Den giver også et fint indblik i en anden kultur - og viser at de selvfølgelig er piger, som alle andre. Bare undertrykte af nogle normer som vi heldigvis har forladt for mange generationer siden i vores del af verden.

7/10

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.