John Wick: Chapter 2: Et projektil lige i smasken

John Wick: Chapter 2

05/03 17:53Et projektil lige i smasken
Jeg bliver sgu nødt til at nedfælde et par ord om den her ovenpå en storsmilende tur i biffen med lillebror.

Den første John Wick-film fløj under manges radar i sin tid, inklusiv min egen. Til en pizza & bajer-filmaften med et hold kammerater hev værten pludselig kassetten frem som ”andenforestilling” med et stort fjoget smil på læben. Det var en brølende succes. Og selvom øldepoterne var fyldt godt op, tror jeg nu, jeg havde hygget mig lige så godt uden. Mindst lige så overrumplende melder kapitel 2 sin ankomst - en af de mest latterlige, overgjorte og - ja - fedeste toere, jeg har set.

For hvordan kan man IKKE holde af en så hårdt pumpet, så ikke-undskyldende og så ustyrlig underholdende B-film i disse blodfattige tider, der oven i købet har en Keanu Reeves for fuld udblæsning i titelrollen (PLUS Ian McShane der gør sin ting og en genforening med Laurence Fishburne der er lige så ulogisk, som den er herlig)? Here comes the moneygrabber....den uundgåelige toer. Ikke? Niks! Som positiv overraskelse rammer ”John Wick: Chapter Two” biografsalene som et skrald.

Idéen om en parallelt eksisterende overklasse-underverden lige foran vores næsetip, fyldt med velsoignerede 'crime lords', designermøbler og luksusvold, er simpelthen så uimodståelig, at jeg morede mig strålende med resultatet. Alene drabstallet er en joke i sig selv, men joken bliver aldrig plat - bare grov, på en vildt flabet måde. Instruktør-teamet har nemlig forstået, at selv den mest stiliserede vold kan give skrammer, så længe man planlægger den omtrent lige så grundigt som en russisk ballet. Det her ikke bare en über-blæret sejr for stuntmænd verden over, det er et decideret opgør med den plastiske action, som Hollywood-fabrikken har overproduceret i alt for mange år.

Med bidrag som ”Mad Max: Fury Road”, ”The Revenant” og sidste års ”Deadpool” har R-ratingen atter fundet fodfæste i biograflandskabet, og det har givet plads til så kompromisløse, vanvittige og komplet idiotiske film som ”John Wick: Chapter Two”. Det er jeg glad for.

06/03 07:55Et projektil lige i smasken
Yes!

Sjældent har headshots været udført med så megen gravitas og passion. Kæft, jeg glæder mig til at stille BD-kassetten ved siden af originalen og tage en adrenalinpumpende double-feature... og føre regnskab over body-countet.

06/03 16:29Et projektil lige i smasken
:-)

Du får travlt!

20/09 13:28Et projektil lige i smasken
Logikken kan ligge på et meget lille sted. Men aceptere man at handlingen udelukkende bruges til at bringe John Wick videre til de næste slagtninger, så holder filmen 100% Herlig action, og fuldstændig uden filter.

Jeg var dog lige et my bedre underholdt i den første. Men 4 stjerner, er pænt.

20/09 14:50Et projektil lige i smasken
Man skal *nemlig* bedømme en film ud fra de præmisser, den stiller op (eller undlader at gøre). Og netop i den forbindelse synes jeg fire stjerner er nærigt til denne film.

20/09 15:52Et projektil lige i smasken
Er det nærigt? Plottet er i min bog dumt, for at sige det ligeud og skurken enormt fesen. Den vinder på god action og underholdning, men jeg synes så sandelig det kan gøres bedre, så jeg synes ikke det er nærligt med 4 stjerner.

20/09 16:12Et projektil lige i smasken
Jep. Den film overholder alle sine aftaler (inkl. at gå planken helt ud med sit åbenlyst selvbevidste B-film plot). Og når den så - oven i hatten - er et teknisk og koreografisk pragtstykke, så kan jeg i hvert fald ikke andet end kaste fem stjerner efter den.

20/09 16:22Et projektil lige i smasken
Et b-film plot er nu også set bedre før, skurkene ligeså, så jeg synes ikke man kan sige, at den overholder alle aftaler. Ikke i min bog. Men den har noget lækker action, selvom jeg indrømmet lige nu har svært ved at huske én specifik scene - ja ok, slåsscenen er cool. Jeg kan til gengæld huske 10 fra Raid 2 :)

20/09 17:20Et projektil lige i smasken
Tjoeh, jeg var glad. Ian McShane gør sin ting - så har jeg ikke brug for fantastiske skurke oveni.

20/09 22:24Et projektil lige i smasken
Var det ikke noget med du skylder en top 100? Jeg tror ikke du kan finpudse den mere, så hvornår kan vi forvente listen? :)

21/09 07:35Et projektil lige i smasken
Jeg er helt enig med Obersten her!

21/09 15:00Et projektil lige i smasken
Oberst.

Nærigt - nej, jeg kan altså ikke svinge mig længere op. Det er plottet for papirstyndt til.

21/09 15:25Et projektil lige i smasken
Adis: Jeg skylder! Du har ret. Men hold nu kæft hvor er det en svær opgave. Hvordan helvede gjorde du det?? Jeg bliver ved med at give mig selv "forhindringer" for at snævre det ind til de 100. Den der regel du havde om, at man kun kan have én film med pr. instruktør er godt tænkt, så den har jeg taget til mig.

21/09 19:17Et projektil lige i smasken
Jeg sprang bare ud i det. Kort og godt. Prøv ikke at bryde hovedet med det. Brug endelig den regel, hvis den er til gavn for dig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.