Rachel Getting Married: Behind The Wheel

Rachel Getting Married
Film Rachel Getting Married
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Behind The Wheelsandmand
Fremragendefilmkorn.dk
What a waste!!!Guffe
SkandalePiotr
Americana anno ObamaCarcajou
A slice of lifeRasmusFL

29/04 12:24Behind The Wheel
Spoilers,

Jonathan Demme takker Robert Altman i sine end credits til Rachel Getting Married, for Demme låner noget af mesterens dogmestil med håndholdt kamera og naturalistisk Cassavetes-dialog. Der er også lidt Coppola og Virgin Suicides i cocktailen.

Filmen er et mesterværk.

Den utilpassede junkie på udgang fra en behandlingsdom efter hun fik slået sin lillebror ihjel ved at køre bil i narkotikapåvirket tilstand, er filmens omdrejningspunkt. Hun er stemplet som skyldig af familien, en let syndebuk for de fraværende forældres uforsigtige beslutning om at lade en junkie køre bil med lillebroren.

Hun er et spøgelse, som klogt forsøger at overleve ved ubarmhjertigt at fokusere på sin egen skyld, uden at dette går op for nogen.

Der tales ikke rigtigt om tingene i familien. Ikke på den rette måde. Forældrene er senere blevet skilt. Datteren gifter sig nu politisk korrekt med en afroamerikaner, men det er forløjet - et frisind og en rummelighed der går Kym på nerverne. For alle andre end Kym er på flugt fra virkeligheden, mens ex-junkien Kym nu overdoser i den. Det kommer allerklarest til udtryk ved kontrasterne i talerne aftenen inden brylluppet. Alles taler er karamelsøde, mens Kyms er rå, realistisk, sand og ægte to the point.

Forældrene kan ikke italesætte dødsfaldet eller tage deres del af ansvaret. Rachels ægteskab er tilsvarende en flugt mentalt og fysisk - de flytter fra Connecticut til Hawaii efter brylluppet. Svigerfamilien og Kyms rehab-gruppe takker Gud og venter på Paradis. Kym er realist og tror ikke på skønsangen - hun er op til halsen i problemer, vamle ordløse kram og kærlighed uden egentligt indhold, i hvert fald ikke det indhold hun skal bruge. Rachel vælger at møde Kym med et kram og tilsyneladende tilgivelse efter et nyt biluheld aftenen inden brylluppet, men det er falsk og skyldes at Rachel ikke kan rumme at skulle forholde sig til virkeligheden - hun vil have sin bryllupsfest, no matter what og forbrødringen sker derfor på falske præmisser - for Kym i hver fald - som har brug for italesættelse og ikke kun knus.

Moderen forlader, skyldtynget, bryllupsfesten upassende tidligt og hendes distance og fravær cementerer indtrykket af at Kyms skyld i brorens død bestemt ikke er entydig.

Slutscenen er magisk ubehagelig - Kym hentes af tilsynsværgen som ser det blå øje fra biluheldet. Kym fanges i rollen, sættes i bås. Faren gemmer sig og tager ikke afsked. Rachel giver Kym et kram og deri ligger filmens Lost In Translation-agtige slutning. Er der reel forbrødring eller blot et forkrøblet forsøg på indholdsløs omfavnelse ? Filmen giver desværre ikke det store håb. Kym er en paria der køres tilbage til anstalten og sine dæmoner mens Rachel kan eskapere til Hawaii. Det er Kym der italesætter tingene og hun kigger på fotos af lillebroren, for hun ser livet i øjnene fremfor at pakke det ind i kram og forloren kærlighed. Livet rummer ingen Hawaii-oplevelser for Kym - hun har på en måde jo prøvet det trip.

Denne historie fortæller Demme så indirekte som muligt og mellem linjerne, at det er en fryd at tolke hvert et blik eller hver en puddelhund der krydser den grønne græsplæne hos familien hvor skeletterne forsøgte at komme ud, men til sidst igen blev sparket godt og grundigt ind på deres vante plads i skabet, hvor de hører hjemme i dette fort for småborgerligheden og selvtilstrækkeligheden. Familien spredt for alle vinde som en simpel konsekvens af manglende evne til at italesætte tingene på den rigtige måde.

Filmen viser umådeligt elegant at det ikke er tragedien der får os ned med nakken men hvordan vi efterfølgende forholder os til den. Derfor bør denne film, med alle dens indirekte personkarakteristikker, være obligatorisk pensum i gymnasiet.

En slags impressionistisk pendent til den ekspressionistiske August Osage County. Anne Hathaway i hendes største præstation til dato. Ingen tvivl om det.

29/04 13:20Behind The Wheel
Super anmeldelse af en fremragende film. Jeg sad forleden og kiggede Demmes CV igennem efter nyheden om hans død, og jeg tror faktisk, jeg synes, at Rachel Getting Married var hans bedste film. Måske lige bortset fra Stop Making Sense, men den er ligesom i en helt anden kategori.

29/04 14:46Behind The Wheel
Blasfemi ikke at nævne Ondskabens Øjne, Car. Kan virkelig ikke se andet på hans CV, der bare kommer i nærheden af den. Jeg mangler så også flere titler.

29/04 17:40Behind The Wheel
@AB: Jeg ved godt, at jeg er mærkelig på det punkt, men jeg har aldrig været superbegejstret for The Silence of the Lambs. Bestemt en god film, men ikke helt oppe at ringe for mig.

29/04 19:22Behind The Wheel
Har det lidt på samme måde, car. Ikke som med "Seven", der utvivlsomt tangerer de bedste thrillers nogensinde.

29/04 19:43Behind The Wheel
I er skøre. Men okay, vi kan sgu heller ikke elske alle populære film. Jeg synes bare den er så fandens sublim og li' mig.

30/04 01:37Behind The Wheel
det her er ren performance art

https://www.youtube.com/watch?v=bM9SHDNAbPw

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.