Detroit: Vil hun bare se os svede?

Detroit

08/09 10:05Vil hun bare se os svede?
At ”Detroit” to uger efter sin danske premiere kun var at finde i fem biografer landet over var svært ikke at tolke som et benhårdt offer i disse streaming-dominerede tider. Svaret på biografernes kolde skulder kunne dog også være et andet, nemlig at Oscar-vinderen Kathryn Bigelows ellers rigeligt hypede racethriller er mindre god end sit rygte.

Bigelows kæphest har alle dage været intensitet. I ”The Hurt Locker” kom den krybende som en sveddråbe langs tindingen i takt med at en cirkulær, til tider trættende, men ultimativt fuldbyrdende struktur bragte os helt ind i hovedet på en bombemand. I ”Zero Dark Thirty” var perspektivet større, tonen mere distanceret og temperaturen generelt koldere, men intensiteten bestod. Vi var vidne til noget stort. Hvis ikke filmisk, så i hvert fald historisk. Verdens største menneskejagt i grynede, gyngende billeder satte noget nær perfekt ny verdenshistorie på en filmisk flaske.

I ”Detroit” er 60’ernes racestridigheder i USA Bigelows bagtæppe for at skabe intensitet. Desværre synes den satte scene også at lokke instruktøren ud i en disciplin, hun ikke mestrer, nemlig at varetage materialets følelsesfulde rødder såvel som sine egne intensitetsdyrkende interesser.

Det bliver en ofte ret klodset brydekamp mellem det brutale og det sårbare, det detaljerede og det overordnede, hvor de mange afroamerikanske råb mod hvide politibøller langt hen ad vejen bliver redundant på samme måde som en koldblodig likvidering i en film om Anden Verdenskrig.

Måske fordi Bigelow virkelig prøver, og fordi indsatsen trykker så hårdt på værket, løfter ”Detroit” sig aldrig over et par glimrende – og et par få fremragende – enkeltscener. Det konstant søgende kamera vil virkelig gerne vride det filmede materiale som en våd klarklud, der skal levere knastøre klask i synet på publikum. Ofte er problemet bare, at intensiteten ganske enkelt ikke er at finde i det filmede materiale, hvorfor snørklede framings, hurtige zooms og fem-seks vinkler af den samme handling snarere end at puste til emnets gløder synes at drukne dem i tyktflydende filmvand.

Den ”dokumentaristiske” form ender næsten lige så flad, uinspireret og (paradoksalt nok) kunstig som Greengrass’ forbier ”Captain Phillips”, hvor jagten på et filmisk sus osede af at være netop det. I en kort afhøringsscene med en ellers ærgerligt fraværende John Boyega skabes et filmmagisk moment, men ellers er det svært at se det hjerte, der måske – måske ikke – banker inde bag ”Detroit”.

08/09 12:15Vil hun bare se os svede?
Du havde stort set overbevist mig, lige indtil du skrev "Greengrass' forbier Captain Phillips". Den fandt jeg nemlig var ret fængende og overbevisende....som spændingsfilm om ikke andet:-) Men pokkers velskrevet anmeldelse og flot argumenteret. Det sguda et niveau over det meste man finder af ord om film.

08/09 13:01Vil hun bare se os svede?
Jeg fik desværre ikke muligheden for at se den i bio. Men ellers har jeg kun hørt gode ting, så mine forventninger er stadig store og jeg synes Bigelow er en klasse instruktør. Jeg er ret sikker på jeg ikke bliver skuffet :)

08/09 21:55Vil hun bare se os svede?
"...satte noget nær perfekt ny verdenshistorie på en filmisk flaske."

Hvordan det? Det meste i den var jo faktuelt forkert. Glenn Greenwald skrev en ret glimrende artikel i sin tid, hvor han adresserede dens problematikker:
https://www.theguardian.com/com...rty-cia-oscars

Det er selvfølgelig helt fair og fjong, at kunne lide den rent filmisk. Men dens ideologiske udlægning af virkeligheden burde den ikke få point for. Selv hvis vi antog at historien var korrekt, så var Ladens død altså også af marginal betydning

10/09 09:34Vil hun bare se os svede?
Tak, Thomas. "Phillips" var for mig en meget tynd omgang, men måske jeg bare fik noget galt i halsen. Giv gerne lyd, når "Detroit" en dag er set (for Bigelow har du da et nogenlunde godt øje til, ikke?).

Adis, jeg gik ind til den med moderate forventninger, så lad os endelig høre, hvad dine store forventninger kvitteres med.

Mirza, med al respekt så orker jeg ikke lige det der (mener også vi har gennemkneppet "ZDT" ret så udførligt i en anden tråd). Det kunne være spændende at høre dit syn på Bigelow i andre sammenhænge end hende og Mark Boals omgang med sandheden.

10/09 13:19Vil hun bare se os svede?
Jo, hun laver da bestemt gode film. Jeg er nok ikke så meget oppe og ringe over hendes film dog, som jeg tror AB er. ZDT ratede jeg vist 4/6 og Hurt Locker 5/6. Så er der hendes lidt ældre film og det er mere blandet, men nok med generelt lavere rating tror jeg.

11/09 20:19Vil hun bare se os svede?
Orker det heller ikke selv, hvis jeg skal være ærlig. Det var også kun fordi du selv bragte det op, at trangen alligevel opstod. Diskussionen om hvorvidt CIA's torturprogram medvirkede til opsporingen blev rigtig nok debunket solidt i forrige diskussion. Denne anfægtelse går mere på idéen om, at filmen skulle male et portræt over noget historisk stort. Det kunne være spændende at høre nærmere her. Jeg er med på, at filmen giver indtrykket af, at Laden træk i trådende fra sit pakistanske safe-house, og udgjorde AQ’s eksistensgrundlag, for at tilkæmpe sig fuld dramaturgisk effekt. Men den lidt kedeligere virkelighed er jo, at Laden havde udspillet sin marginale andel, om end han stadig er en inspirator, blot i martyrskikkelse nu. Han døde som en ekstraordinær succesfuld mand, der havde seksdoblet AQ’s operationelle platforme, men denne succes skal spores tilbage til Washingtons egen geopolitik. W. (og senere hen Obama) opfyldte AQ’s vådeste drømme med invasionerne og torturbaserne. Da bin Laden erklærede krig mod USA i 90’erne, fremhævede han netop at organisationen i kraft af sig selv og ham alene, aldrig ville kunne bekæmpe en militær kamp mod USA – i stedet skulle man opildne og mobilisere den ekstreme periferi i de muslimske majoritetslande, hvilket aldrig ville være sket uden ’krigen mod terror’, støtten til Saudi-Arabien og Israel, Obamas intensivering og ekspandering af dronekampagnen etc. Dette er slet ikke et kontroversielt skøn, men et konservativt ét. Det er efterretningsskøn fra MI5, FBI, PET, DoD (det amerikanske forsvarsministerium), NSC (The White House National Security Council), NIC (The National Intelligence Council), JIC (den britiske Joint Intelligence Committee), JRIC (The Joint Regional Intelligence Center) og Michael Scheuer (leder af CIA's bin Laden-enhed 1996-1999). At springe så fjumret over dette og adskillige andre forhold, så de sidste røvsyge minutter i night-vision kan give et jingoistisk adrenalinkick i illusionen om, at man er ved at kappe hovedet af slangen over alle slanger, er svært at ignorere. Jeg forstår virkelig godt at familien til Betty Ann Ong, hvis 9/11-opkald spilles i starten (malplaceret sted at starte med i øvrigt), var harme over at blive misbrugt i en ideologisk tortur-cheerleading actionfilm uden deres tilladelse. Men det viser fint hvor langt filmholdet var villige til at strække deres manipulationer

Jeg er lidt ærgerlig over at Bigelow og Boals ikke viste forløbet som det angiveligt skete. Det kunne have været en langt federe film. Det var som bekendt meningen de skulle have haft liget med, men problemet opstod efter et SEAL-medlem skød kraniet i stykker på ham, således der i stedet for et ansigt kun lå en splattet hjernemasse tilbage, selvom han var blevet 'neutraliseret' fra et skud i brystet og benet, var ubevæbnet og at man specifikt havde bedt dem undgå ansigtet. Dette SEAL-medlem blev også bandlyst bagefter (også fordi han tog credit for mordet, selvom han ikke skød først). Det var desuden medlemmer fra samme SEAL-team (SEAL Team Six), der plejede at skinne deres ofre i Afghanistan (https://theintercept.com/2017/0...f-seal-team-6/)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.