Spider-Man: Homecoming: Teen Spidey

Spider-Man: Homecoming

20/09 13:04Teen Spidey
På alle måder en ny start. Peter Parker er helt tilbage fra start.

God idé at vi ikke skal have hele oprindelseshistorien endnu en gang - den er lavet så godt i Raimi's udgave, at det er svært at gøre bedre. Dog er dette den hidtil yngste udgave af Spidey vi har oplevet endnu - og skal man beklage noget så må det være Marvels hang til at fjolle for meget. Historien om Spiderman er en tosidet mønt - og hans skyggeside er at hans nærmeste dør, og den sorg han bærer på. Men indrømmet, det var sjovt at placere ham i et område UDEN høje huse at svinge sig fra.

Man kan have producenterne mistænkt for at have skelet mere end en gang til Kick-Ass - da de førte Spiderman tilbage til teenage universet, midt mellem Star Wars Lego og piger. Men nu er der et udgangspunkt for den næste film.

Selve handlingen er langt fra den bedste - skurkene er ikke for alvor farlige, og det hele er lige lovligt teen-age uskyldigt. Men bunden er lagt for en fortsættelse, som forhåbentligt får en lidt alvorligere drejning.

Og så kan tilførelsen af vores chubby "side-kick" absolut undværes. Spiderman arbejder altså alene med sine problemer - tak.

20/09 21:00Teen Spidey
Hvad er der med dig og Kick Ass sammenligningen? :)

Jeg tror det var den bedste Spider Man film hidtil. Den rammer fint ungdomsmiljø og undgår karikeringen og melodramaet, som tit prægede de øvrige film. Og så hjælper det altid at have Keaton med. En virkelig solid film.

21/09 12:16Teen Spidey
Jeg er meget enig med dig, Wayne. Den nye "Spiderman"-film er god, men lidt for fjollet til min smag. Den mangler dramatisk dybde og tyngde. Det var en vellykket film, men den blegner i forhold til Raimis to første Spiderman-film.

21/09 14:55Teen Spidey
Takker Indiana - jeg kunne ikke være mere enig med dig. Sam Raimi's to første, er det bedste vi har set med edderkoppemanden. Så druknede det lidt i dårlig CGI i 3'eren.

AB; Kick-Ass er en glimrende film, jeg elsker den. Spiderman er melodramatisk, det er en del af hans tegneserie DNA. Keaton er en fin skuespiller, men hans karrikerede skurk var altså ikke nævneværdigt god.

22/09 15:19Teen Spidey
Tiden har desværre indhentet Raimis versioner. Jeg kunne slet ikke genfinde glæden da de blev genset på BD. Teknisk forældet allerede fra den første film, men også Maguire, som rent ud sagt er en tudekiks. Dafoe falder udenfor enhver kategori. Så er alt sagt. Tilsat en corny romantik.

De holdt den forholdsvis nede på jorden i Homecoming og fandt en SpiderMan, der rent faktisk havde alderen med sig. Og glimt i øjet. Så absolut intet åbenbaring som film, men gedigen underholdning.

Wayne, hvis Keaton var karikeret (hvilket han nu ikke var) så vil jeg nødig høre din mening om Dafoes skurk.

22/09 21:33Teen Spidey
Hent enig Young Indiana, de to første Spidey film holder. Når historier er god og leverer både dramatik, humor og vellykket akavet ungdomsromantik, så er den tekniske side til at leve med, selv om effekterne i dag er blevet bedre.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.