Song to Song: Fra strobelys til solskin

Song to Song
Film Song to Song
Brugere Afventer stemmer
Debat
Fra strobelys til solskinRasmusFL

26/10 23:13Fra strobelys til solskin
Den på én gang fascinerende og til tider frustrerende, men også svært uimodståelige ”Song to Song” er Terrence Malick i sit mest kompromisløse og grænsesøgende gemyt, hvilket efterhånden siger en del.

Auteuren borer sig rundt om tilværelsens store spørgsmål med en direkthed, som galt det liv eller død – og skærer han igennem de poetiske, papirtynde vægge ind til noget, han før har beskæftiget sig med, oftest i de mere end blodbeslægtede ”To the Wonder” og ”Knight of Cups”, så dvæler han gerne ved temaerne en ekstra gang.

Generelt siges og gøres der hellere for meget end for lidt, når pointen med en følelse skal hamres hjem (”Please, come, save me from my broken heart” lyder det længselsfuldt i en af filmens mere tåkrummende voice-over-passager), mens det store billede – altså selve pointen med al den eksistentielle lidelse – stadig er tåget ind i holistiske hemmeligheder.

Heldigvis er Malick ikke kun ude på at udpensle stærke, forvirrede følelser og dvæle ved dem, som tilfældet var med ”Knight of Cups”, men også pege dem i en retning og med sin fabuleren faktisk fortælle en historie, som viser en vej. Hvis man kan leve sig ind i, hvorfor hans smukke, velhavende og privilegerede karakterer har det så skidt, som de har det i ”Song to Song”, så venter der en belønning på den anden side af den til tider lidt ensformige, men også nærmest lammende konsekvente billedstorm.

Måske fordi ”Song to Song” i perioder byder på en intet mindre end krystalklar psykologisk indsigt, mest mærkbart i den sex- og stofdrevne turbulens inde i Michael Fassbenders hoved samt Rooney Maras smertelige afsavn efter et splintret forhold. Følelsen af at være alene i en verden, der gynger og sejler, formidles effektivt gennem Emmanuel Lubezkis søsyge kamera, der dog er faretruende tæt på at blive sin egen karikatur. Når han rastløs filmer ansigter og bevægelser hos personer, der faktisk virker stoflige og levende, forbliver hans fiskeøjelinse dog lige akkurat på den rigtige side af stregen.

Men går den næste gang? Kan Terrence Malick fortsat slippe afsted med at skildre forvirrede mennesker, der kæler med lagner og kigger ud af vinduer, mens de kredser om hinandens varme kroppe? Jeg aner det ikke, og måske han også definitivt har brændt nallerne på kritikere og publikums med rette overtrådte tålmodighedstærskel. Med ”Song to Song” kan han dog skrive en meget smuk kærlighedsfilm på CV’et, hvis rene og klare slutning står i stærk kontrast til dens eksperimenterende helhed.

Tæt på fem stjerner.

27/10 10:20Fra strobelys til solskin
nice! i særdeleshed til dit skriv, men også til at filmen åbenbart kan noget

27/10 13:07Fra strobelys til solskin
Godt du fandt noget i den. Jeg gjorde desværre ikke. Men jeg så Voyage of Time (Blanchett version) og det var en fin dokumentar/film, selvom jeg føler Malick gaber over det samme som tidligere, men fejende flot produktion.

27/10 14:54Fra strobelys til solskin
Fantastisk skrevet Rasmus. Dine tanker og pointer gør mig vitterligt nysgerrig på den gode måde, efter denne film.

28/10 10:44Fra strobelys til solskin
Fedt med feedback, venner. Thomas, tjek den ud, men forbered dig på at blive udfordret. Det handler nok meget om at ramme den "på dagen", men i sin kerne har den sgu stadig noget indiskutabelt smukt og sympatisk over sig.

28/10 16:56Fra strobelys til solskin
Der er kun et af Malicks værker der har skuffet mig. Pudsigt nok hans måske mest kunstnerisk afholdte. Måske forventningerne har været justeret forkert (eller som “onde” tunger ville påstå, netop fordi det var den mest kunstneriske:) Som dig kunne jeg nu også finde glæde i den ofte udskældte “To The Wonder”.

Jeg tror dog du har meget ret i at det gælder om at ramme dagen, særligt for mig i hvert fald. Den får i hvert fald en chance, når muligt.

28/10 17:24Fra strobelys til solskin
Var du begejstret for The New World?

28/10 20:32Fra strobelys til solskin
Begejstret nej, men over middel og god (nok) ja (sådan ratede jeg den faktisk, over middel). Men du har dog fanget mig på den måde, at jeg faktisk havde glemt den da jeg lige tænkte på Malicks film og også i, at den stadig mere eller mindre vel var en (lille?) skuffelse (måske pga Red Line, som jeg var vild med allerede da jeg så den i biografen og var eneste film jeg der havde set af instruktøren hvis jeg husker ret).

Jeg husker så ærligt ikke meget fra NW. Har den dog på BD, så et gensyn må vise hvad jeg mener om den nu.

28/10 20:55Fra strobelys til solskin
Se den i DC cut. En af de bedre.

'Differences: The extended cut is a whole 35 minutes longer. Whole sections of the movie are lengthened and given more time to breathe, with even more voiceover. One of the things that even casual viewers of both versions of the movie would notice was the addition of chapter titles sprinkled throughout the film. These titles, with white text against a black background, indicate things like "A New Start" and "The Stranger," and add to the movie’s almost novelistic complexity. There are over 90 distinct edits, supposedly, between that widely released theatrical cut and the extended version. Most of these come across in the movie’s overall vibe and atmosphere. The longer cut just feels more like the movie Malick intended all along.'

28/10 21:08Fra strobelys til solskin
Mener jeg har DC udgaven og i så fald bliver det naturligvis den. Tak for info.

29/10 12:36Fra strobelys til solskin
Jeg følte DC-udgaven af "The New World" var for lang. Biografversionen er dog fremragende.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.