The Zero Theorem: Herfra og til intetheden

The Zero Theorem
Film The Zero Theorem
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Herfra og til intethedenOberst Kurtz

01/12 04:42Herfra og til intetheden
Terry Gilliam laver film som ingen anden. Helt bogstaveligt men også i forhold til det mod han viser, når hans visioner skal forløses på celluloid. Jo, Gilliam har naturligvis optaget sin højteknologiske science fiction-fortælling "The Zero Theorem" på rigtig strimmel.

Og mødet mellem gammelt og nyt lader til at være hele filmens rygsøjle. Vi følger en ældre hovedperson, der langsomt vækkes til live af yngre personer. Han arbejder - i en ukendelig men alligevel nær fremtid - som talknuser for et topmoderne firma, men lever selv i fortiden. Han foretrækker at kende tiden gennem et stort tungt vækkeur, og hans topstressende og computergenerede mission udføres i en gammel doven kirke.

Og hvad er så denne mission, som den store firmafader (en voldsomt afbleget Matt Damon) har sat ham til at udføre? At matematisk få bevist at alt er intet. At universet vil slutte som det startede - med ét stort ingenting. Alt dette søger man at bevise, ikke i videnskabens eller filosofiens navn men - naturligvis - for at tjene penge på det undervejs. Det er trods alt Gilliam. I en god scenografisk sekvens i starten ser vi vores hovedperson gå modløst gennem et gadebillede, hvor stort set alle synlige overflader er reklamer, komplet med salgstalende skærme, der bogstaveligt talt jagter dig. En mareridtsverden ved højlys dag, der kun forstærkes af at være i altoverdøvende pangfarver.

Men hvor man visuelt altid forventer noget særligt fra Gilliams hånd (det er i øvrigt imponerende, hvor langt manden har fået 8 millioner dollars til at række), så formår han at klemme meget mere menneskelighed ind i sine kompakte billeder end vanligt. Og det sker på trods af, at hovedpersonen har opgivet sin egen menneskelighed i lange dele af fortællingen. Ligbleg og hårløs venter han bare på døden i form af et telefonopkald, der - tror han selv - vil fortælle ham meningen med livet. Kan det blive mere tragisk?

Ja. For filmens barmhjertige genistreg - som man indrømmet skal være tålmodig for at opleve - sker i tredje akt, hvor Waltz mesterspiller sig igennem genopdagelsen af menneskelig kontakt, fysisk såvel som åndeligt. Og rejsen tilbage til gløden er smuk midt i de kolde teknologiske rammer. Christoph Waltz er en sjælden oplevelse i hovedrollen. Jeg mener uden at blinke, han skulle have haft sin Oscar nummer 3 for det, vi her ser.

"The Zero Theorem" er ikke en film for alle, men som et mærkværdigt tveægget sværd, huggede den sig vej til mit filmhjerte. Filmen slutter varmt men i et kunstigt skær. Det er en meget nedslående film på flere planer, men i det stille fungerer den alligevel som positiv katalysator for vores bedste - og i sidste ende livsnødvendige - egenskaber som mennesker. Alt sammen takket være Terry Gilliams evigt anderledes måde at fortælle historier på og Christoph Waltz' fantastiske talent som skuespiller.

01/12 07:22Herfra og til intetheden
Wow... jeg fandt den elendig. Men da det er nogle år siden jeg så den og den ikke har sat spor, husker jeg ikke min kritik godt nok. Jeg har i dette tilfælde heller ikke følt trang til et gensyn må jeg tilstå. Store ord om Waltz. Du må se noget andet i skuespillet end jeg. Jeg synes han er utrolig ensformig. Jeg håber Gilliams næste bliver god, men jeg tror løbet er kørt for ham, da han ifølge mig ikke har lavet noget nævneværdigt i mange år.

01/12 11:34Herfra og til intetheden
Wow, Emil. Fantastisk anmeldelse (det er virkelig sprødt, lækkert og rent ud sagt drøngodt skrevet) og altid dejligt når der slås et slag for ellers glemte filmperler. Denne har slet ikke været på min radar, men det er den nu. Det lyder som Gilliam a lá "Brazil", men måske endda endnu mørkere.

01/12 16:07Herfra og til intetheden
Adis:
[Jeg håber Gilliams næste bliver god, men jeg tror løbet er kørt for ham]

Løbet vil aldrig være kørt for Gilliam der har en stamina som en okse - få kan som ham få projekter til at ske, trods alle odds imod sig og grove røde tal i bagagen. Jeg har umådelig stor respekt for, at hans hjertebarn (Don Quixote) nu bliver en realitet, og den kamp han tog for at det skete.

Du burde gense den alene for Waltz ;-) han sætter ikke en fod forkert. Bare for at være konkret: Bemærk scenen hvor han jaloux-såret afslår den kvindelige karakters tilbud om tage væk (og dermed det sidste håb om en eksistens). Gilliam holder kameraet på ham helt tæt og lige nøjagtig længe nok til, at vi ser en mand smuldre foran øjnene på os. Sindssyg stærkt.

Rasmus:
Tak mand! Det glæder mig, den faldt i god jord. Og du har helt ret omkring "Brazil". De er klare åndsfæller, og ville være perfekt sammen til en dobbelt Gilliam-aften. Start med en eksplosion (Brazil) og slut med en implosion (The Zero Theorem).

01/12 17:56Herfra og til intetheden
Fandt lige min gamle anmeldelse fra filmz.

The Zero Theorem (BD) - 3/10
Føj for en stinker af Gilliam. Den havde jeg ikke set komme. På papiret lignede det en slags tilbagevenden til film som "Brazil" og det lykkedes da også for Gilliam at skabe et spøjst univers med en lækker scenografi (indimellem lige rigeligt pompøs). Filmen var desværre en virkelig, virkelig ujævn og uengagerende forestilling, der næsten bringes til grænsen af ufrivillig parodi på Gilliams egne film. En film om "meningen med livet" og så alligevel så livløs, steril og totalt uvedkommende i alle henseender med svagt tegnede figurer, som jeg ikke bekymrede mig for på noget tidspunkt. Bras!! Og kæmpe øv, havde ellers sat næsen op efter en god sci fi film.

Oberst: han måtte altid kæmpe for sine projekter. Det alene gør naturligvis ikke en god film, det tror jeg vi kan være enige om. Men jeg afskriver ikke manden der gav os Brazil og 12 Monkeys, selvom det som nævnt tidligere er ved at være et stykke tid siden han lavede noget rigtig interessant - ifølge mig.

01/12 19:54Herfra og til intetheden
[Men jeg afskriver ikke manden der gav os Brazil og 12 Monkeys]

Og "Time Bandits".....og 'Holy Grail'....og "The Fischer King"....og 'Fear and Loathing'....og....

02/12 09:02Herfra og til intetheden
Man (eller jeg!) glemmer lidt, hvor mange fede han egentlig har lavet, nu du ridser dem op.......At jeg ikke har fundet hans film voldsomt relevante i en del år, altså de nyere, skal naturligvis ikke være afgørende for, at give denne en chance. The Imaginarium of Doctor Parnassus var god, men Tideland fængende mig slet ikke og Grimm fandt jeg direkte ringe.

02/12 13:59Herfra og til intetheden
Jeg er fuldstændig på linje med de tre film, Thomas.

"The Brothers Grimm" er den eneste, jeg finder ringe, og det er da også, surprise-surprise, den eneste, hvor studiet tog kvælertag på ham (det var faktisk Harvey Weinstein, der ifølge Gilliam var skurken ;-) )

02/12 14:58Herfra og til intetheden
"Og "Time Bandits".....og 'Holy Grail'....og "The Fischer King"....og 'Fear and Loathing'....og...."

Der var en grund til, hvorfor jeg kun fremhævede hovedværkerne. Brazil og 12 Monkeys. Men jeg kan da godt give mit besyv med Gilliams CV.

Time Bandits brød jeg mig faktisk ikke om. Her kunne et gensyn måske være tiltrængt. Jeg ved det ikke. Holy Grail var god. The Fisher King en sød film, men ikke en jeg sætter højt. Fear and Loating er vildt trip, men jeg ser ikke en genistreg som andre tilsyneladende gør. Eller gør de? Måske er jeg ikke en udpræget fan når det kommer til stykket, men finder sgu både Brazil og 12 Monkeys mesterlige. Udover disse to, så er der ikke andre på CV'et jeg sådan frydes over. Han er dog heldigvis aldrig komplet uinteressant filmskaber.

02/12 17:24Herfra og til intetheden
[Fear and Loating er vildt trip, men jeg ser ikke en genistreg som andre tilsyneladende gør. Eller gør de?]

Jeg gør :-)

Mht. "Time Bandits" - her er lidt inspiration til et gensyn

http://www.scope.dk/forumemne/6...or-i-bornefilm

04/12 10:23Herfra og til intetheden
Fear and Loathing er fantastisk!

Jeg var i øvrigt et sted midt imellem jer, tror jeg. Jeg elskede at være tilbage i det Brazil-agtige univers, og Waltz er rigtig god, men jeg syntes, den endte med at trække en god idé lidt for tynd. Så jeg lander på fire små stjerner.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.