Loveless: Bundfrost

Loveless
Film Loveless
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Mod nulpunktetCarcajou
BundfrostRasmusFL

07/01 15:44Bundfrost
Andrey Zvyagintsev arbejder på flere niveauer.

Det vil de, der så hans imponerende debutfilm ”The Return”, hans meget lavmælte, men enestående ”Elena” eller hans eksplicitte kritik af Ruslands bureaukratiske bundfrost, ”Leviathan”, kunne skrive under på. Den russiske instruktør og manuskriptforfatter virker til hele tiden at være to steder på en gang: Nede på jorden, blandt forvirrede, udfordrede mennesker, og oppe i skyerne, med udsigt over en forvirret, udfordret verden.

I ”Loveless” handler det om indre såvel som ydre kulde. Filmen er lige så lavpraktisk og højtravende som Zvyagintsevs andre, men i sidste ende en tand stærkere og mere unik. Det er et mesterligt filmet, omhyggeligt fortalt socialrealistisk drama om den verden, vi lever i – og i en verden præget af klimaforandringer, højteknologiske aluminiumoverflader og køligt skærmlys er det betongrå, snehvide Rusland i Zvyagintsevs hænder en optimal setting.

Stilistisk er det totalt suverænt – og med danske filmbriller meget misundelsesværdigt – det han og hoffotografen Mikhail Krichman endnu engang præsterer, og havde landsmanden og mesteren Andrej Tarkovskij ført kameraet med nutidens objektiver, havde resultatet meget vel set sådan her ud.

Plottet i ”Loveless” er dog genistregen. Det virker til at være arrangeret som en roman, med små afstikkere og spøjse dialoger, små hurtige blikke og tonefald fuld af underliggende historier, der bevidst synes at vildlede læseren/seeren. Men lige pludselig åbner det hele sig op, og frem træder et isnende klart billede af både de små mennesker og den store verden.

Flere anmeldere har afsløret en specifik scene, der indtræffer efter 10-15 minutter, og som med en helt og aldeles genial finte skubber filmen i gang. Læs uden om dem. Tag ind og oplev ”Loveless” som den måske mest kraftfulde kærlighedsløse kærlighedsfilm siden ”There Will Be Blood” og et vidnesbyrd om, at Andrey Zvyagintsev er en mester i at arbejde på flere niveauer.

08/01 18:35Bundfrost
rigtig godt skriv og tak for anbefaling. vil jeg opsøge

09/01 00:33Bundfrost
Meget enig i omtrent alle punkter. For mit vedkommende, er "Loveless" årets (2017) hidtil stærkeste film ("Phantom Thread" og "Happy End" kunne dog meget vel ændre dette)

Det eneste som jeg dog ikke forstår, er når folk betegner Zvjagintsevs film som en kritik af Rusland. Det har jeg selv umiddelbart svært ved at spotte

10/01 12:02Bundfrost
Tak, don! Tjek den ud og giv som altid gerne lyd herinde på scope, når du har set den.

Mirza, den kæmper helt klart også med i toppen af en kommende 2018-årsliste for mit vedkommende. Hvordan du kan overse instruktørens kritik af sit hjemland er mig dog lidt af en gåde. "Leviathan" er jo en decideret eksplicit udlægning af korruptionen i det russiske provinssamfund, hvor embedsmænd af alle ordener drikker og horer og lader sig købe for en skilling. Og af den russiske drukkultur, som når forældrene drikker shots og skyder til måls, mens børnene bogstavelig talt balancerer på klippeskrænter.

I "Loveless" – SPOILERS – snakkes der om en forkromet arbejdskultur, hvor ægteskab og børn er et krav fra ledelsens side, mens en politimand senere i filmen omhyggeligt forklarer, hvordan moren ingen tiltro bør have til det offentlige system, men i stedet søge efterforskningshjælp fra det private. Moren der i filmens sidste billede i øvrigt har "RUSSIA" stående henover maven. Jeg kan ikke se, hvad du ikke kan se o.O

08/02 23:15Bundfrost
Jeg kan ikke se, hvad den eksplicitte kritik består af eller hvordan den kommer til udtryk. Det er korrekt, at der er korruption og dårskab, men det kan vel næppe karakteriseres som særligt russisk. Zvyagintsev sagde i Cannes i 2014, at fortællingen i ”Leviathan” om korruption var universel og faktisk inspireret af virkelige hændelser i Colorado, USA. Og af Jobs Bog i Det Gamle Testamente. Jeg synes filmene stikker noget dybere, og dvæler i tidløse temaer, herunder hovmod, svigt og ansvar, som både optræder på et strukturelt plan, men først og fremmest som en arvemasse i "Loveless", hhv. myndighederne og forældrene, som du nævner.

15/02 14:30Bundfrost
"Jeg kan ikke se, hvad den eksplicitte kritik består af eller hvordan den kommer til udtryk."

Jeg gentager gerne mine eksempler: Snakken i filmen om den MEGET stivbenede arbejdsstruktur, politimandens snak om systemets utilstrækkelighed og filmens gentagne understregning af, at det er i "RUSSIA", det her foregår, sætter i mine øjne to streger under den ret eksplicitte kritik – som (selvfølgelig) også afspejler meget større, tidløse linjer ift mennesket og verden, endda sikkert også Bibelen. Hvis ikke dette havde været tilfælde, ville "Loveless" (og "Leviathan" og "Elena" og "The Return") have virket som en ret ensidig affære. At Zvyagintsev kalder sin fortælling universel (hvad den selvfølgelig også er) frem for at adressere Rusland på et pressemøde i Cannes tror jeg heller ikke man skal lægge for meget i. Ligefrem at bide af den hånd, der fodrer én, virker sjældent smart.

15/02 17:46Bundfrost
Jeg fik omsider set den forleden, og helt enig, i at det er en virkelig god film. Jeg vil også bakke dig op, Rasmus, i at den eksplicitte kritik af Rusland/russisk kultur er tydelig, selv om det selvsagt samtidig er mere tidløse temaer. I den sidste scene er moderen jo ikke bare iført et skilt med Rusland; hendes træningsdragt ligner til forveksling den officielle russiske fra seneste OL.

15/02 22:11Bundfrost
”At Zvyagintsev kalder sin fortælling universel (hvad den selvfølgelig også er) frem for at adressere Rusland på et pressemøde i Cannes tror jeg heller ikke man skal lægge for meget i. Ligefrem at bide af den hånd, der fodrer én, virker sjældent smart.”

Han søgte slet ikke om statsstøtte til ”Loveless”.

Det er selvfølgelig korrekt at man kan navigere igennem flere spor, men jeg kan stadig ikke se, hvorfor den ”stivbenede arbejdsstruktur, politimandens snak om systemets utilstrækkelighed” bør karakteriseres som en politisk eller kulturel kritik frem for en almenmenneskelig. Når jeg skriver, at jeg ikke kan se, hvad kritikken består af, så mener jeg, at jeg ikke kan se, hvad Zvyagintsev i så fald vil udtrykke. At almindelige russere lider over et kuldegysende drakonisk statsapparat? Det forekommer bare så banalt, at jeg ikke kan se det for mig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.