Batman vender tilbage: julefilm

Batman vender tilbage

07/01 19:02julefilm
Årets julefilm med broder blev Tim Burtons fortsættelse til sin lidt usikre, men stadig epokegørende Batman. Med Batman Vender Tilbage fik Burton frie hænder fra produktionsselskabet, og de manglende restriktioner har skabt et fascinerende og denne gang utrolig selvsikkert værk, der indiskutabelt er overlæsset, sulten på selvkontrol og mæt på lidt for løsslupne idéer, men vis kvaliteter klart overstråler kritikken. Batman Vender Tilbage tangerer sine steder til det absurde, men Burton er visionær i sin visuelle side og i filmens stemning, og så skildrer han med genuin hjerte for de anderledes og de udenforstående sine karakterer. Figurgalleriet i Batman Vender Tilbage er fremragende, hvor Danny De Vitos klamme præstation som Pingvinen besidder underlig resonans, mens Burton skaber et næsten skrøbeligt og meget spændende ligeligt forhold mellem Batman og Catwoman. Michelle Pfeiffer og Michael Keaton er begge sublime og viser fornemt smerten, identitetsforvirringen og henholdsvis tragedien og udviklingen i at lægge maskerne fra sig. Både deres dans uden kostumer og filmens klimaks dem imellem har stor emotionel bundklang, og dette blandet med Burtons unikke univers gør Batman Vender Tilbage til en tilbagevendende og stadig fascinerende film.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.