The Shape of Water: fejlfyldt fabel

The Shape of Water
Film The Shape of Water
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Shape of WaterScaruffi
UHYRE VANDETFilmbøffen
(For?) Fuldendt fabelCarcajou
Smukt mesterværkMartin Lindahl...
fejlfyldt fabeldon
Form uden indholdRasmusFL

07/03 09:57fejlfyldt fabel
Jeg valgte egentlig ikke at give karakter til Guillermo del Toros celebrerede The Shape of Water, da jeg fandt det til at være en enorm problematisk film, og fordi jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvordan jeg reelt har det med den. På den ene side anerkender jeg uhindret filmens egenrådighed, fantasifuldhed og del Toros rørende hyldest til de genrefilm, som har formet ham. The Shape of Water har da også nogle vildt smukke øjeblikke, hvor den visuelle side er overlegen (danske Dan Laustsen bringer noget national stolthed som fotograf), og så er fiskeskabningen helt og aldeles fantastisk. Filmen lever virkelig hver gang han er i fokus. Men af en eventyrlig fabel (med mørke overtoner) at være, så er The Shape of Water ganske magiforladt, hvilket er et grundlæggende problem. Et som følges op med, at kærlighedshistorien, der skal udgøre filmens emotionelle rygrad, på ingen måder ramte mig. Som fører videre til et karakterarbejde, der nærmest er horribelt fladt og udedikeret, hvor de stakkels, talentfulde skuespillere føles efterladt til en vision uden genuin karakterinteresse. Afbrudt fra dette, så virker filmens fortællerflow helt skævt og mærkelig forhastet, og manuskriptet føles noget gumpetungt. Der er gode tanker i de tematiske samlinger omkring væsnet, men det føles sjældent ærligt, og anvendelsen af seksualitet som en bærende fortællerstørrelse virker sine steder noget skødesløs. Og mens jeg sad i biografen og så filmen, så slog det mig, at jeg egentlig ikke rigtig vidste, om jeg faktisk kunne lide at være i dens univers. The Shape of Water er vitterlig enorm problematisk, men i det mindste fik jeg da skrevet mig hen til de tre stjerner.

07/03 10:36fejlfyldt fabel
"Og mens jeg sad i biografen og så filmen, så slog det mig, at jeg egentlig ikke rigtig vidste, om jeg faktisk kunne lide at være i dens univers."

Vel talt. Jeg havde det meget på samme måde, især fordi volden var så hensynsløs, hvilket jeg ellers normalt er tilhænger af. Her gav det bare eventyret en underligt pervers bismag.

07/03 15:43fejlfyldt fabel
Tonen i filmen er også problematisk, som om den gerne vil ramme det lette, det alvorlige, det magiske, det morsomme og charmerende og det grusomme og rå på næsten samme tid. Det er måske sat lidt på spidsen og at en film tør smide flere stemninger er der jo intet galt med....hvis det lykkes. Her er det for mig bare som om den aldrig helt har tænkt de enkelte dele som en helhed. På den ene side, er det en sød film og så kommer man i tanke om dens mere perveterede momenter.

10/03 11:32fejlfyldt fabel
jeg er ganske enig i jeres betragtninger

11/03 11:07fejlfyldt fabel
Enig og enig, men jeg synes stadig, det er en god film. Det fabulerende univers fungerede for mig, selv om den virker enormt forceret i den måde, de forskellige løsdele bliver presset sammen på. Den er også meget sort/hvid i sin moral.

12/03 13:54fejlfyldt fabel
Godt skrevet, og er som udgangspunkt enig. Dog følte jeg mig fint underholdt, og kunne endda godt finde på at se filmen igen ;)

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.