Dødbringende våben 2: Action-mesterværk

Dødbringende våben 2

20/05 17:28Action-mesterværk
Man ser ofte lister over bedste 2ere florere rundt omkring. Den anden film i serien om det dødbringende våben Martin Riggs og hans makker Roger Murtaugh står højt på denne liste.

"Lethal Weapon 2" er ikke bare en værdig efterfølger til den oprindelige film. Efter min mening overgår den originalen.

For det første synes jeg filmen i almindelighed er bedre skrevet. De to hovedkarakterer og deres indbyrdes forhold er etableret. Dette gør, at deres kemi meget naturligt er der, og det er i høj grad deres humor og forhold til hinanden, der bærer filmen. Filmen indeholder også flere, og efter min mening mere spektakulære actionscener. Derudover er karakteren Leo Getz, spillet vidunderligt af Joe Pesci, en genistreg i serien. Han leverer desto mere humor til filmen og en formidabel modspiller til Glover og Gibson.

Som tidligere nævnt i min anmeldelse af den første film holder jeg så meget af filmserien, fordi de indeholder det hele. Fede actionscener og fremragende humor spundet ind i et yderst velskrevet og medrivende plot. Der er både spænding, grin og kærlighed med i filmen. Det er sjældent, at man ser en så velskruet film, som fungerer på alle nævnte aspekter. Jeg kan se filmen igen og igen, og eftersom jeg ikke ser nogen store mangler i filmen skal den have topkarakter.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.