Downsizing: En ydmyg form for storhedsvanvid

Downsizing
Film Downsizing
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Whut?Cult1234
En ydmyg form for storhedsvanvidRasmusFL
Småt, men knap så godtCarcajou

20/07 15:24En ydmyg form for storhedsvanvid
Hvad har Alexander Payne tænkt på? Hvad har Paramount Pictures tænkt på?

”Downsizing” er en film med kæmpe ambitioner. Præmissen er absurd, tankevækkende, genial, plat… Alle de ting på én gang. Den åbner døren på klem til et univers, der snildt kunne bære en film eller to eller tre, ja sgu gerne en hel tv-serie, fordi de visuelle tryllerier, der skal sælge illusionen, snyder seeren til at tro det utrolige.

Så ja, det her er en film, hvor filmens hovedrolle, en helt almindelig amerikansk average joe, pludselig er på størrelse med en cocktailpølse og skal navigere i en verden, hvor en container kan huse en landsby. En film, hvor selveste Matt Damon – kronraget og nøgen – transporteres på en grillspatel af en kolossal kittelklædt sygeplejerske, inden han tippes over på rullebordets tinbakke med en pegefinger. Det er det stof, internet-memes er gjort af, og til tider kan man næsten høre ”Team America”-bagmændene Trey Parker og Matt Stone gnægge i kulissen, som var det dem, der trak i Damons dukketråde.

Men det er også en film, hvor Alexander Payne tør fortælle en historie. Dvæle ved følelser. Være banal. Være menneskelig. Egentlig er vi langt ude i et teknisk kompliceret science-fiction-tankespind, hvor Søren Pilmarks optræden som norsk videnskabsmand er et af mange overrumplende, underlige indfald (Neil Patrick Harris’ herlige ”one scene performance” er et andet). I kernen af det hele er det her dog en film med samme naturlige, troværdige og til tider gribende tilgang til den menneskelige tilværelses tragikomiske kompleksitet som instruktørens tidligere film, særligt ”Sideways” og ”Nebraska”. Og det tog virkelig røven på mig.

Payne og hans filmhold, hans distributører og hans investorer skal have den dybeste respekt for at gå linen ud, for at vise os noget, vi ikke har set før, og for at turde formidle en så storhedsvanvittig præmis på så ydmyg og menneskelig en måde. Og thailandske Hong Chau skal vide, at hun er guld, guld, guld værd i denne film.

En slags ”Oslo 31. August” møder ”Meet Dave”. Eller en slags ”Sideways” møder ”South Park”. Faktisk er det småt med sammenligninger, der kan stå mål med det her modige og mærkelige mini-mesterværk. ”Downsizing” skal bare opleves.

20/07 15:39En ydmyg form for storhedsvanvid
Wow. Jeg må tilstå jeg for en kort stund troede, at 6-stjerner var en fejl fra din side :) Men fedt alligevel, du går imod strømmen.

Derudover; ja, vi har vist haft en forskellig oplevelse. Den er for mig tættere på en razzie end Oscar. Og så var Chau ulidelig i mine øjne.

20/07 17:31En ydmyg form for storhedsvanvid
Hehe, Razzie ligefrem? Ja okay, så er vi satme langt fra hinanden :) Din kritik af Chau er mig dog totalt uforståelig. Hun har fået skrevet en rolle, hvor hun skal være irriterende 80 procent af tiden og hjertegribende i de sidste 20. Det synes jeg er en utaknemmelig opgave, som hun fuldstændig nailer. Ps den sjette stjerne er nok også givet pga visionerne og modet til at lave filmen, just so you know. "Hereditary" er en mindst (mindst!) lige så mesterlig film, og den gav jeg kun fem.

21/07 00:44En ydmyg form for storhedsvanvid
Hun er bare for irriterende og jeg slår nok bare hårdt ned på ‘den slags’ roller/præstationer. Tror det er en generel ting fra min side.

Jeg er med på visionerne. Dem kan jeg også finde på at rose nærmest alene uagtet eksekvering. Jeg synes også filmen kom godt fra start, men udviklede sig i en uinteressant retning om ‘de to’. Og så var jeg aldrig investeret i forholdet, so there’s that.

Men jeg havde ikke set den komme, Rasmus :)

24/07 12:26En ydmyg form for storhedsvanvid
dejligt indlæg rasmus. downsizing er røget ind på must-see listen nu

05/08 11:25En ydmyg form for storhedsvanvid
Glæder mig seriøst til at høre hvad du siger til den, don :)

08/08 01:49En ydmyg form for storhedsvanvid
[Hun har fået skrevet en rolle, hvor hun skal være irriterende 80 procent af tiden og hjertegribende i de sidste 20. Det synes jeg er en utaknemmelig opgave, som hun fuldstændig nailer.]

Lige præ-fucking-cis. Hun er blændende i rollen.

Og jeg er helt enig (kastede selv fem stjerner efter den). Det er et lille mirakel af en film. Et af de mest levende og uforudsigelige manuskripter, jeg længe er stødt på hos en halvstor studiefilm, forløst smukt gennem Paynes simple men sublime storytelling.

14/08 12:33En ydmyg form for storhedsvanvid
Jeg tænkte faktisk, at den nok ville falde i din smag, Emil. Fem stjerner kan bestemt også forsvares, men netop livagtigheden og uforudsigeligheden, som du selv fremhæver, kom totalt bag på mig.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.