A Quiet Place: Absolut tystnad

A Quiet Place
Film A Quiet Place
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Debat
Absolut tystnadCarcajou

22/07 20:47Absolut tystnad
I starten af 2020'erne er den menneskelige civilisation brudt sammen, efter at Jorden er blevet invaderet af ekstremt blodtørstige væsener, der lynhurtigt reagerer på den mindste lyd. Blandt de få overlevende er et ægtepar med tre børn, der forsøger at leve i total stilhed i deres afsidesliggende hus. Men det bliver kompliceret af, at moderen snart skal føde.

Den rutinerede karakterskuespiller John Krasinski har både instrueret, medforfattet og spiller selv den ene hovedrolle i denne postapokalyptiske horrorfilm, der baserer sig på ét altdominerende koncept. Nemlig ideen om dræberdyr fra rummet, der er nærmest uovervindelige, fordi de er vanvittigt hurtige, ekstremt svære at slå ihjel og reagerer på alle lyde i miles omkreds.

Det er en klassisk horrordisciplin at køre et simpelt koncept helt ud til kanten, og i "A Quiet Place" fungerer det virkelig godt. Fordi filmen i så høj grad kan spille på lydbilledet, hvor man efter en særdeles effektiv åbningsscene sidder helt ude på kanten af sædet, så snart der er optræk til, at støj risikerer at tilkalde død og ødelæggelse. Det er et enormt velfungerende spændingselement, der er så simpelt, at det nærmest er genialt.

Man kan sige, at plottet logisk set nok ikke holder 100% vand ved nærmere eftersyn - som det ofte er tilfældet i den slags konceptfilm, skal man acceptere plottets forudsætninger. Men Krasinski sælger det godt med en velfungerende fortælling, der bliver understøttet af gode detaljer - herunder ikke mindst at parrets datter er døv, hvilket giver en god undskyldning for, at både forældre og børn kan tegnsprog og dermed faktisk kan kommunikere, uden at monstrene hører dem.

Dertil er "A Quiet Place" bare gennemført vellavet med glimrende variation i spændingsscenerne og en god billedside fra danske Charlotte Bruus Christensen. Ligesom Krasinski og Emily Blunt - de er også gift i virkeligheden - gør det godt som forældrene, der desperat kæmper for overlevelse, og Millicent Simmonds er rigtig fin som deres datter.

"A Quiet Place" er en virkelig skarp horrorfilm, der får det maksimale ud af sit altdominerende koncept. Det er en særdeles nervepirrende fortælling om at overleve og kæmpe for sine børn, som jeg i øvrigt vil anbefale at se i en biograf, hvis man har muligheden for det - fordi lydsiden er så afgørende. Fem små stjerner herfra.

23/07 07:59Absolut tystnad
Jeg nød den også rigtig meget. Man sidder på kanten af stolen og så er den godt spillet. Lidt for mange jumpscares til min smag og en slutning, der nærmer sig cop out, men overall en fornøjelig oplevelse. Jeg smed vist en 8/10 efter den.

24/07 12:30Absolut tystnad
i følte ikke den var lidt tynd kan jeg forstå?

jeg fandt den velfungerende, med god spænding og gode set-pieces, og så var det en fin sammenhæng mellem ydre historie og indre, men efter syn var jeg også sådan lidt, ligeglad. den var i hvert fald øjeblikkeligt ude af systemet.

præmissen er dog helt genial! ærgerligt krasinski sovser sin film om stilhed ind i musik

og rigtig godt indlæg, carcajou, som altid

24/07 14:54Absolut tystnad
Det var et bevidst valg mht musik. De lavede nogle takes uden, men Krasinski mente fraværet gjorde oplevelsen mere amatøragtig. Det kan han have en pointe i.

Tynd, tjo... det er vel bare en gennemført spændingsfilm. Havde du sat andre forventninger?

24/07 18:11Absolut tystnad
Don: Tak, og jo, jeg kan godt se, hvad du mener med tynd. Jeg vælger nok bare at acceptere, at filmen så åbenlyst vil have mig til at æde en meget langt ude plotmæssig præmis, og det generer mig ikke, når resten fungerer så godt. Hvis man går i gang med at pille den logisk fra hinanden, er der i hvert fald meget at hive i (fx lidt for meget deus ex machina til sidst, som Adis påpeger).

30/07 09:10Absolut tystnad
tror bare krasinski måske ikke har haft talentet til at fortælle uden musik ;-)

sandt, med den vilde præmis og den modtagelse, som filmen fik, havde jeg måske sat mine forventninger lidt anderledes, for som spændingsfilm fungerer den da bestemt

jeg er ikke go til at se plothuller eller manglende logik (en kammerat pointerede det åbenlyse for mig, at de bare burde bo ved vandfaldet), så tror ikke det så meget var det, der var svagheden for mig. men det er måske også en lidt utilgivelig ting, at når manusforfatterne og krasinski leverer elementer, der er forrygende, så står de mere "dumme" (eksempelvis slutningen) også mere skarpt frem

30/07 09:50Absolut tystnad
Ja måske :) Jeg havde ikke så meget imod filmens underlægning, men den var ganske vist oversovset i lidt for mange jumpscares, der skulle give umiddelbare chock. Men for en debut at være, så synes jeg sgu den var gennemført.

Logikken i filmen kan nemt pilles ned, så ja.. familien kunne blot have boet ved vandfaldet.

30/07 11:46Absolut tystnad
hvis du hentyder til krasinski som instruktør, så er dette ikke hans debut, han har instrueret to andre film

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.