Fjerne liste over topfilm på profil

11/08 01:19Fjerne liste over topfilm på profil
Kære medanmeldere

Jeg skriver, da jeg er endt i en knibe. Da jeg skulle opsætte min profil, ville jeg eksperimentere med funktionen "Topfilm" og valgte "Demolition Man". Efterfølgende har jeg ikke været i stand til at slette samtlige film fra listen og dermed fjerne listen helt fra min profil.

I en kort periode tænkte jeg, at så måtte jeg jo forsøge at angive mine topfilm, men jeg stoppede hurtigt, fordi der er så mange gode og det giver ikke mening at sætte dem op i en rangliste.

Kan det lade sig gøre? Jeg frygter, at dette er en fejl fra Scope.dk's side og det sætte pt. min profil i et dårligt lys.

På forhånd tak
Filmbøffen

11/08 20:15Fjerne liste over topfilm på profil
Du skriver glimrende anmeldelser og er et dejligt indspark på sitet, men dine ratings er satme besynderlige. Topkarakter til "Killing Season"? Det lugter af trolling, men argumenter har du jo.

12/08 00:54Fjerne liste over topfilm på profil
Tak for de rosende ord. Jeg tolker det, som at listen ikke har sat min profil i et dårligt lys for dit vedkommende. Ifølge en sammenligning af vores stemmer, så varierer vi kun 1-2 stjerner, så det kunne jo være meget mere besynderligt. Ingen "trolling" her, bare en begavet og begejstret filmanmelder.

13/08 08:48Fjerne liste over topfilm på profil
Du bekymrer dig om, hvorvidt folk dømmer dig ude, fordi "Demomlition Man" optræder på din liste over Topfilm – samme film, som du i en seksstjernet anmeldelse har kaldt "et mesterværk", mens du i tilsyneladende dødsens alvor har sammenlignet Benjamin Bratt (!) og Sandra Bullock med selveste Bogart og Bacall. I mit hoved er der noget, der ikke hænger helt sammen :)

13/08 12:30Fjerne liste over topfilm på profil
Nej som sådan ikke, mere som jeg forklarer, at det virker useriøst med en topliste over film. Man kan jo ikke sige at "Demolition Man" er bedre end "Bedazzled" eller at "Saving Private Ryan" er bedre end "Jerry Maguire". De er alle gode film med forskellige kvaliteter. Derfor kan jeg som anmelder ikke stå inde for en rangering af dem. Jeg kan dog stå inde for samtlige mine anmeldelser.

13/08 17:51Fjerne liste over topfilm på profil
Hey....hvis du har givet "Demolition Man" 6 stjerner, så EJ det da.

Og respekt for din skrivelyst, men hvis jeg må komme med et lille råd: Begræns dig. Du bruger ret mange kræfter på noget, der ikke har med den konkrete film at gøre. Jeg kunne eksempelvis godt have undværet fysik-timen i din anmeldelse af "The Shape of Water", hvor du kritiserer titlen (nej, selvfølgelig har vand ikke en form, har du hørt om kreativ tænkning? Poesi? Fiktion?)

13/08 18:05Fjerne liste over topfilm på profil
Hej Oberst Kurtz

Tak for rådet. Det er altid godt med noget debat anmeldere imellem. Jeg synes dog, du overser, at jeg bruger inkonsekvensen, som allerede blotter sig i titlen, som en indgang til at udforske de mange forskellige aspekter af inkonsekvens, som den film rummer.

Jeg står ved at "Demolition Man" er et mesterværk og en nostradamus med slag i. Det eneste, jeg ikke kan stå ved, er at sige, det er den bedste film nogensinde. I mine øjne burde en anmelder ikke lave den slags sondringer, hvilket Scope nu tvinger mig til.

13/08 18:11Fjerne liste over topfilm på profil
Hvis du giver en film seks stjerner må den vel nødvendigvis være en "Topfilm" :-) og det er jo bare det, der står. Der er ingen tal (og dermed rangering) så forstår ikke, det er så stort et problem for dig. Jeg mindes at jeg kunne slette engang, men ellers så prøv at skriv til redaktionen.

13/08 18:44Fjerne liste over topfilm på profil
Jeg har det nok bare sådan, at når man nævner en film, fx "Demolition Man", så står der 100 andre film, som lige så vel burde stå der. Derfor ville jeg foretrække modellen "ingen nævnt, ingen glemt", hvilket burde være muligt.

At der ikke er tale om en liste med en nummer 1, 2 osv., formidler dog omstændighederne. Du har fået mig til at se på listen i et nyt lys.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.