Mission: Impossible - Fallout: tom cruise på adrenalintur

Mission: Impossible - Fallout

13/08 17:24tom cruise på adrenalintur
Den seneste film i Mission: Impossible-serien flyder på en bølge af superlativramte anmeldelser, og det er bestemt også medrivende underholdning med nogle ganske suveræne action set-pieces, som vi her har med at gøre. Et fysisk mærkbart slagsmål på et badeværelse står som det klareste højdepunkt, men Mission: Impossible – Fallout er generelt rig på forholdsvis cgi-løse, veludtænkte og detaljerige actionscener. Den tilbagevendende instruktør Christopher McQuairre har gjort meget ud af at sammenstrikke et kringlet plot, og jeg værdsætter energien, men samtidig føles Mission: Impossible – Fallout også noget overplottet, ekspositionstung og ultimativt også overlang. Værst er dog karakterbuen for agenten i centrum, der i filmens semi-forrykte slutscene mest af alt føles som en besynderlig forfængelighed, der mere hænger sammen med Tom Cruise end karakteren og værket. Ydermere må jeg også nævne, at Cruise ikke udviser synderlig megen engagement som skuespiller i filmen, men føles mere opsat på de mange stunts. Mission: Impossible – Fallout underholdte mig bestemt, i momenter med glædelig begejstring, men den var mig også langt mere problematisk, end de strålende anmeldelser indikerede, og de fire stjerner er små.

14/08 11:58tom cruise på adrenalintur
Interessant. Ekspositionstung og overplottet kan jeg egentlig godt skrive under på, men for første gang siden 3'eren følte jeg en smerte bag Hunts actionpanser. Desuden var den første time noget nær perfekt instrueret i mine øjne. Fed sans for klippeflow, timing og visuel kreativitet på gadeplan.

Mht slåsscenen på toilettet... Er det mon "The Raid", der har højnet kvaliteten af slåskampe i nærmest alle blockbustere? I hvert fald enig, det var satme intenst.

Og ja, det hele stank langt væk af Scientologisk "larger than life" hen imod slutningen, men jeg kunne faktisk godt lide det og var fuldstændig medrevet, endda næsten rørt. Måske man er ved at blive gammel. 5/6 stjerner fra mig.

14/08 22:49tom cruise på adrenalintur
Hmm ... nu står de andre film ikke helt frisk i hukommelsen for mig. Men jeg synes faktisk at denne film var den mindst ekspositionstunge film i serien.

17/08 16:33tom cruise på adrenalintur
Rasmus; enig med dig i den første time. det var også her, jeg klart var mest på. hvis det er The Raids fortjeneste, så takker vi The Raid, for det var en bad-ass scene. tænkte dog selv først på badeværelse-slagsmålsscenen i Livsfarlig Løgn.

og kun fedt du blev ramt af slutningen!

Indiana; du har fuldstændig ret i filmene generelt er ekspositionstunge. sys bare den her flere steder var lige lovlig over mod det klodsede, hvor De Palma med sine krydsklip og Woo med sin Anthony Hopkins løste det lidt mere interessant

17/08 16:54tom cruise på adrenalintur
Tror måske det er lidt charmen ved MI, fordi plottet nok altid bare er søgt og ‘kræver’ læssevis forklaring. Jeg synes dog slet ikke det svækkede tempoet her i 6’eren, som var rasende højt fra første frame.

Don.. MI2 hører sgu til fortiden. Den er ikke særlig god mere og dens akrobatiske action er mere fjollet end spændende. Jeg er dog enig i, at Palmas nok er den mest elegante film.

20/08 10:01tom cruise på adrenalintur
jeg sys M:I-2 stadig kan noget, adis :-)

20/08 11:29tom cruise på adrenalintur
Det synes jeg sandelig også

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.