Sicario 2: Soldado: Stilfuld, men skuffende intetsigende

Sicario 2: Soldado

01/10-18Stilfuld, men skuffende intetsigende
Den amerikanske regering giver CIA frie hænder i kampen mod de mexicanske narkokarteller, efter det viser sig, at kartellerne er begyndt at tjene penge på at smugle terrorister ind i USA. CIA sætter derfor en black ops-operation i gang, hvor de vil starte en krig mellem kartellerne ved at kidnappe datteren af én af bosserne.

"Day of the Soldado" starter i præcis samme defaitistiske sindstilstand som forgængeren, den fremragende "Sicario". Det er en historie, hvis basale præmis er, at USA er under angreb fra både skrupelløse narkogangstere og morderiske terrorister, og denne gang står det altså endnu værre til, når den ene slags fjender begynder at hjælpe den anden.

Det er udgangspunktet for en historie, som igen ligesom forgængeren skildrer en dyster verden skjult for offentligheden, hvor alle nu for alvor har mistet deres moralske kompas. Hovedpersonerne er de mest kyniske typer fra etteren, og de sætter gang i hjulene i en lusket operation, som altså skal bruge en kidnappet skolepige som drivkraft. I modsætning til i "Sicario" har de dog denne gang svært ved at holde planen på sporet, og det giver filmen et bredere perspektiv over situationen ved den mexicansk-amerikanske grænse, end vi så i etteren.

Samtidig får det dog også filmen til at virke voldsomt rodet. Taylor Sheridan er ellers tilbage som forfatter, og italienske Stefano Sollima er hentet ind som instruktør og burde være på hjemmebane, eftersom han bl.a. har lavet den skarpe mafiafilm "Suburra" i hjemlandet. Men jeg er simpelt hen grundlæggende i tvivl om, hvad "Day of the Soldado" egentlig vil mig.

"Sicario" var en ekstremt vellavet tur ned i mørket, hvor kartellernes ekstreme brutalitet blev mødt af et militariseret politi, og pointen var, at alle tabte i den eskalerende konflikt. Her bliver der sat endnu mere tryk på 'målet helliger midlet'-indstillingen, men jeg synes, pointen går tabt i hårdtpumpet action, mens hovedpersonerne roder rundt i grænselandet. Og så er det godt nok også et meget lidt nuanceret billede af det mexicanske samfund, man får serveret her.

Josh Brolin er kynisk hæmningsløs som CIA's operationelle chef for opgaven, men det vidste vi jo allerede fra etteren, at han var. Benicio del Toros black ops-ekspert bliver også gravet frem igen, men får en ret absurd udvikling som symbolsk hævnende engel. Jeg savner virkelig den humanisme, som Emily Blunts FBI-agent bidrog med i den første film - her er Isabela Moner det mest menneskelige indslag som kartelbossens datter, og det er ærligt talt en underlig rolle at forankre den vinkel i.

"Day of the Soldado" er teknisk set en absolut vellavet film - Sollima ved, hvad han foretager sig, og der er både flotte billeder og generelt effektiv spændingsopbygning. Men det virker også, som om filmen i sidste ende er tilfreds med bare at være en stilfuld, voldelig narkothriller, og dermed synes jeg, at pointen ret meget løber ud i det mexicanske sand. "Sicario" havde langt mere på hjerte, og "Day of the Soldado" var til sammenligning en klar skuffelse for mig, også fordi Taylor Sheridan ellers har været konsekvent leveringsdygtig i spændende manuskripter.

Det bliver spændende at se, om det kan lade sig gøre at samle stumperne op til en god afslutning i den treer, som formentlig er på vej.

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.