Journal 64: Will You Still Need Me?

Journal 64

09/11 00:24Will You Still Need Me?
Spoilers,

Christoffer Boe lavede i 2005 mesterværket Allegro, som han senere har taget afstand fra, og som berettigede ham til sammenligning med Trier. I dag fremstår han desværre mere som en parallel til Thomas Vinterberg, der har erkendt at kunstens øverste kagehylde ikke er noget for ham.

I Journal 64 leder man forgæves efter den visuelle stilist, efter subtexten, blandt de mange flotte billeder af dag og nat. To mænd sidder ved et bord, i skæret af en afsked. Der er følelser og tilbageholdte følelser. Klip til tre mummificerede lig ved et bord, dræbt af hævn for seksuelle overgreb og tvangssterilisation. Er der nogen tematisk forbindelse? Undertrykt sexualitet hos mændene? Man ved det ikke.

En kvinde hævner overdrevent bestialsk overgrebene i 1961 hvor hun tvangssteriliseres. Hun dræber alle andre involverede end lægen der foretog indgrebet. En advokat ryger med i købet. Mørk lukker øjnene i moralsk accept og lader hende slippe for straf og hun sidder i dag til sidst og ser nyhederne, hvor en kvinde med samme skæbne i passiv accept udtaler at hun ikke kan ændre tingenes tilstand. Skal vi reflektere over hævnen?

Kvinden er offer og kvinder er medskyldige. Er der en pointe heri?

Politiet er med i sammensværgelsen. Mørk begår vold og lukker øjnene for strafbare forbrydelser. Er der en mening med dette?

Boe hader socialdemokraternes forsøg på at tvinge normaliteten igennem. Er hans projekt snarere politisk end erkendelsesfilosofisk? Er han blot en liberal kunstens Mads Brøgger i forklædning?

I Profondo Rosso dræber hustruen sin mand juleaften efter udsigten til at ende på galeanstalt. Liget mures inde og dukker op mummificeret bag den gennembrudte væg som i Journal 64. Citerer Boe, der afviser mesteren Hitchcock og dramakongen Fincher som forbilleder, Argento og i givet fald hvad vil ham med referencen?

http://mhaipresodistriscio.blog...o-argento.html

Vi er efterladt i mørket. Der er ingen logik i æstetikken andet end hvad historien giver os. Boe siger han vil lave en buddy-film og det er måske hvad han har gjort. Man ved det ikke rigtigt. Der er et virvar af effekter. Bier takkes logisk. Det er ikke nemt at filmatisere romaner. Fuck bogen, javel, men det er svært at elske filmen.

09/11 12:17Will You Still Need Me?
sandmand is back and he's mad

hvilken forrygende fornøjelse at læse ord fra din side igen, hr.

09/11 14:43Will You Still Need Me?
Sandie, kan vi forvente et par ord om First Man indenfor en overskuelig fremtid?

09/11 15:01Will You Still Need Me?
Yes, jeg skal bare lige se First Man ... det har drøjet lidt ...

Boe, ja jeg er rasende. Han har solgt alt ud. Væk er tempo, poesi og smerte afløst af en dårlig parodi på sound & fury og retten til at tage sig selv til rette og Pia Ks peberspray. Welles gik i det mindste ned med mand og mus. Det her viser at dansk film døde med Mogens Rukov, den stridbare jøde.

https://vimeo.com/58922728

16/11 18:08Will You Still Need Me?
Den har for længst rundet 600.000 billetter. Mon ikke hans fremtidige karriere er ret glad? Selv Orson måtte jo sælge frosne ærter i ny og næ :-)

Men det lyder godt nok slemt (jeg er enig med don, du er dejlig, når du er sur). Sidste film var vel "Spies & Glistrup" (som vel netop var en buddy-film)? Den kunne jeg nu meget godt lide.

10/12 23:42Will You Still Need Me?
At Boe har solgt ud, ligger vel først og fremmest, i at han har accepteret den kommercielle præmis om at skulle filmatisere Jussi Adler-Olsens plot. Mit gæt er, at det er baggrunden for al den larmende symbolik, som ikke betyder noget og dermed ikke rigtig er symbolik alligevel.

(jeg kunne rigtig godt lide "Spies & Glistrup")

Login

Du skal være logget ind på Scope for at skrive indlæg.

Profilnavn
Kodeord
Husk mig

Opret Scope-profil.